’Vi cykler til arbejde’ sparede samfundet for næsten 70 mio. kroner
13.6.2024 06:00:00 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
På landsplan satte 57.484 deltagere sig i sadlen og tilbagelagde sammenlagt over 9,8 millioner kilometer i årets 'Vi cykler til arbejde'. Samfundsgevinsten ved det er enorm.
OBS: Regionale tal i bunden

70 millioner. Så mange kroner sparer vi som samfund, fordi næsten 57.500 medarbejdere fulgte opfordringen fra Cyklistforbundet om at cykle til arbejde.
”Hver gang, vi cykler en kilometer, giver det plus i samfundsregnskabet, så når 57.484 medarbejdere på danske arbejdspladser i maj måned cyklede cirka 9,8 millioner kilometer i vores kampagne, har vi som samfund sparet mange millioner kroner. Faktisk hele 70 millioner kroner. Det, synes jeg, er ret fantastisk, og det illustrerer virkelig den kæmpefordel, der er ved, at mange cykler,” siger direktør i Cyklistforbundet Kenneth Øhrberg Krag.
Hvis cykelturen har erstattet en biltur, er gevinsten for samfundet endnu højere.
Det store beløb skyldes især, at sundhedsgevinsten ved at cykle er enorm.
Når du cykler, nedsætter du blandt andet risikoen for at få diabetes 2. Risikoen for at blive ramt af type 2 diabetes er 45 procent højere for inaktive mennesker, end hvis man er tilstrækkelig fysisk aktiv. Også risikoen for hjerte-/karsygdomme og kræft falder, når du cykler.
”Hvis du er inaktiv, kan man faktisk se en sundhedsmæssig effekt efter bare en times cykling om ugen. På den baggrund glæder jeg mig over, at vi for andet år i træk oplever stor fremgang i antallet af deltagere i Vi cykler til arbejde. Vi har næsten 8000 flere deltagere end sidste år, og det er meget tilfredsstillende,” siger Kenneth Øhrberg Krag og fortsætter:
”Det viser, at flere og flere arbejdspladser kan se fornuften i at investere i medarbejdernes cykling. Populært kan man sige, at jo flere daglige kilometer, medarbejderne cykler, desto færre dage ryger ind på sygdomskontoen. De, der cyklede med i år, har fx sparet virksomhederne og samfundet for i alt 8.182 sygedage,” siger Kenneth Øhrberg Krag.
Hovedpræmien i årets Vi cykler til arbejde-kampagne blev vundet af holdet Trækronen i en daginstitution i Horsens. De otte deltagere vandt hver især en elcykel fra Gazelle, der er samarbejdspartner med Cyklistforbundet om kampagnen.
............................................................................................
For regionale og kommunale tal, klik ind og vælg region eller kommune.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Herlev og Gentofte Hospital vinder Pedalkraft-Prisen 202623.6.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode.
Tour de France-stjerne var med, da Nørrebrokollegaer fra STAR blev overrasket med cykler for næsten 300.000 kroner12.6.2026 10:48:28 CEST | Pressemeddelelse
11 heldige kolleger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vandt hovedpræmien i Danmarks største motionskampagne, Vi Cykler til Arbejde: Elcykler fra Merida til en værdi på 26.999 kroner pr. styk. Blandt tilskuerne til præmieoverrækkelsen var en tidligere Tour de France-stjerne, som har nogle gode cykelråd. OBS: Se længere nede for regionale resultater og vindere.
Gratis transport til unge skal suppleres med penge til cykling2.6.2026 11:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvis regeringen indfører gratis transport for unge og børn i bus og tog i hele Danmark, bør det følges op med en markant støtte til cykling blandt unge i Danmark. Ellers kan det koste cykelture blandt unge. Det siger Cyklistforbundets direktør, Kenneth Øhrberg Krag.
Hjørring Gymnasium vinder hovedpræmie i cykelkampagne13.5.2026 13:03:41 CEST | Pressemeddelelse
Det blev en klasse på Hjørring Gymnasium, der løb med hovedpræmien i årets Fælles-Tour, der er Cyklistforbundet og regionernes cykelkampagne for ungdomsuddannelserne. I alt 7.446 unge i hele landet deltog i år.
Rekordmange børn lærer at cykle med cykellege8.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver cyklet til den store guldmedalje i maj måned i børnehaver landet over. Kampagnen, Vi kan cykle!, sætter rekord for andet år i træk. (OBS: Regionale og lokale deltagere og tal)
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum