EM-feberen raser: Salget af danske landsholdstrøjer slår alle rekorder
Med kun få dage til EM-slutrunden i Tyskland oplever hummel og DBU en historisk høj efterspørgsel på de danske landsholdstrøjer. Salget har nu oversteget den tidligere rekord med over 70 procent, og hummel forventer at melde udsolgt på den officielle landsholdsshop inden for de kommende uger.

Efter to testsejre over vores skandinaviske naboer fra Sverige og Norge har EM-feberen for alvor ramt de danske fodboldfans. Og det kan mærkes på interessen for den rød-hvide landsholdstrøje.
Ifølge landsholdets tøjsponsor hummel har efterspørgslen på den nye trøje været så overvældende, at der er solgt over 70 procent flere trøjer end på det tilsvarende tidspunkt i 2021, da de danske drenge spillede EM på hjemmebane.
Den ekstraordinære interesse har nu medført, at hummel forventer at melde udsolgt af trøjer på den officielle landsholdsshop allerede inden gruppespilskampene er færdigspillet.
”Vi husker alle den fantastiske stemning fra EM på hjemmebane i 2021. Derfor har det også overgået alle vores forventninger, at vi på nuværende tidspunkt har solgt over 70 procent flere trøjer sammenlignet med den tilsvarende periode fra dengang. Som sponsor er det fantastisk at mærke den støtte og opbakning til landsholdet, og vi er stolte over at kunne klæde alle de danske fans på til en magisk fodboldsommer,” udtaler hummels CEO, Lars Stentebjerg.
Hos DBU vækker den massive interesse for den nye landsholdstrøje også stor glæde hos administrerende direktør, Erik Brøgger Rasmussen:
”Vi glæder os til kæmpe EM-fest og til at samle og begejstre hele landet. Landsholdstrøjen er i høj grad blevet et symbol på national samling og forventningens glæde, og vi er utrolig glade og stolte for den opbakning, som vi oplever fra de danske fans. Sammen med hummel ser vi frem til en fantastisk slutrunde i Tyskland, hvor vi forhåbentlig kan skabe en masse gode og mindeværdige oplevelser iklædt den rød-hvide landsholdstrøje,” siger DBU-direktøren.
Den høje efterspørgsel på landsholdstrøjer har allerede nu fået hummel til at igangsætte en ny produktion af trøjer, der forventes at være online sidst på sommeren.
Hverken hummel eller DBU ønsker at kommentere på konkrete salgstal af den nye landsholdstrøje.
Kontakter
Nicolai JohansenPR & Communication Manager
Tlf:20743751nijo@hummel.dkOm Hummel
hummel er et dansk sports- og modebrand med en historik, der rækker tilbage til 1923. hummel designer, producerer og markedsfører sportstøj, træningstøj, udstyr og sneakers til både børn og voksne, kvinder som mænd. Gennem de fire produktkategorier teamsport, footwear, kids, sport lifestyle samt udvalgte premium co-labs, leverer hummel flere gange årligt nye styles i deres gennemførte mix af retro og tidsaktuelle trends. hummel A/S er en del af Thornico koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Hummel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hummel
hummel gør historisk comeback til italiensk fodbold efter 25 år5.9.2025 10:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end to årtier vender hummel tilbage til italiensk fodbold gennem et nyt partnerskab med LR Vicenza. For det danske sportsbrand har Italien altid været en vigtig del af fodboldhistorien med tidligere sponsorater som Udinese, Hellas Verona og Chievo Verona. Nu, efter flere år med fokus på at styrke tilstedeværelsen på andre europæiske markeder, er hummel klar til at indtage støvlelandet igen.
Helle Thorning-Schmidt og kendt modesigner står bag Brøndbys nye udebanetrøje26.8.2025 09:02:19 CEST | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel og Brøndby IF løfter sløret for klubbens nye 2025/26-udebanetrøje, der er skabt i et unikt samarbejde med Brøndby-fan og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt samt den anerkendte modedesigner Soeren Le Schmidt. En trøje, hvor kreativitet og fællesskab går hånd i hånd med respekten for klubbens stolte traditioner.
Herrelandsholdet spiller i kvindernes EM-trøje som hyldest i Parken6.6.2025 11:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmark i morgen møder Nordirland i Parken, vil det danske herrelandshold træde på banen iført en helt særlig spillertrøje – nemlig Kvindelandsholdets nye EM-trøje. Initiativet er en hyldest og lykønskning til Kvindelandsholdet, der denne sommer deltager i EM-slutrunden i Schweiz.
hummel leverer stærkt comeback og forbedrer bundlinjen med over 100 millioner kroner2.6.2025 10:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel afslutter 2024 med en ny omsætningsrekord på 2,433 mia. kr. og en stærk forbedring af bundlinjen. Et skærpet fokus på kerneforretningen har været afgørende for, at resultatet før skat er forbedret med 109 millioner kroner sammenlignet med 2023.
EN HYLDEST TIL DEN DANSKE ARV: HER ER KVINDELANDSHOLDETS NYE EM-TRØJE6.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når det danske kvindelandshold løber på banen til sommerens EM-slurunde i Schweiz, bliver det iført en ny, stilren landsholdstrøje fra hummel, der hylder den danske designarv, fodboldkultur og nationale stolthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum