DHI styrker fokus på udvikling og AI med ny erfaren CTO
DHI henter erfaren IT-profil med speciale inden for softwareudvikling og forskningsteknologier og ansætter Na’Tosha Bard som Chief Technology Officer. Na’Tosha Bard kommer fra en stilling som CTO og Senior Vice President i KMD.
Na’Tosha Bard tiltræder stillingen som CTO i DHI, en global rådgivningsvirksomhed med digitalt fokus og en førende markedsposition inden for udvikling af software, modelleringsværktøjer og andre digitale løsninger relateret til vand og vandmiljøer. I DHI skal Na’Tosha Bard stå i spidsen for forretningsenheden Technology & Innovation og bliver medlem af ledelsen i virksomheden.
Mette Vestergaard, administrerende direktør i DHI, siger:
”Na’Tosha er en erfaren leder med et indgående kendskab til udvikling af succesfulde digitale løsninger til både den private og offentlige sektor. Hun skal nu være med til at sikre, at DHI forbliver førende inden for teknologi og digitale løsninger til håndtering af vand og vandmiljø, blandt andet ved at samtænke modellering af naturens processer med kunstig intelligens og maskinlæring. Jeg ser frem til et godt og tæt samarbejde med Na’Tosha.”
Na’Tosha Bard er uddannet i Computer Science fra Texas Tech University i USA. Hun har stor international erfaring og teknisk viden fra tidligere roller, inklusive udvikling af proprietær og open-source software, enterprise software og gaming-teknologi. Hun kommer fra en stilling som Chief Technology Officer i KMD.
Na’Tosha Bard siger:
“DHI er en spændende international virksomhed i vækst, og virksomheden leverer digitale løsninger, teknologi og rådgivning, der er med til at løse udfordringer med vand og vandmiljøer i hele verden. Jeg ser frem til at blive en del af dette og bringe egne erfaringer i spil, blandt andet omkring kunstig intelligens og maskinlæring.”
Na’Tosha Bard tiltræder stillingen i DHI den 1. september 2024.
Nøgleord
Kontakter
Annette MystekDHI
Tlf:+4520887770acmy@dhigroup.comOm DHI A/S
DHI er en global digital rådgivningsvirksomhed med hovedsæde i Hørsholm. DHI blev grundlagt i 1964 og beskæftiger mere end 1.100 medarbejdere globalt. Vores ambition er at fremme den bæredygtige udvikling af jordens vandressourcer med afsæt i rådgivning, digitale og teknologiske services og kompetenceudvikling. DHI er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Forsknings- og Uddannelsesministeriet og er en del af GTS-netværket.
For yderligere oplysninger om DHI kontakt venligst Annette Mystek, DHI Global People & Communication på +45 2088 7770.
Følg pressemeddelelser fra DHI A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DHI A/S
Ny FN-rapport viser broget billede af Danmarks indsats for vand28.8.2024 13:24:59 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra FN's miljøprogram UNEP fremhæver Danmarks evne til at holde styr på sine vandressourcer, men vi dumper, når det kommer til vores grundvand. DHI har deltaget i arbejdet med rapporten, der gør status på verdensmålene om vand.
DHI henter erfaren grøn profil til bestyrelsen18.4.2024 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tove Feld indtræder i bestyrelsen for DHI A/S. Hun er en erfaren bestyrelsesprofil med baggrund i international ledelse og speciale inden for bæredygtig teknologi og grøn omstilling. Tove Feld afløser Merete Søby, som har været en del af bestyrelsen siden 2016.
DNA-spor afslører dyrelivet på havbunden ved Femern-byggeri6.3.2024 10:57:13 CET | Blog
Ved hjælp af en helt ny genetisk metode vil forskere sammen med Sund & Bælt kortlægge, hvordan dyrelivet i havet klarer sig langs Lollands sydkyst tæt på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland. Resultaterne skal give ny viden om havmiljøets evne til at tilpasse sig store menneskeskabte forandringer.
DHI skal overvåge fugle og flagermus i banebrydende ny hollandsk havvindmøllepark15.2.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med en kombination af radarer, kameraer, akustiske sensorer og kunstig intelligens skal DHI være med til at bevise, at grøn energi og biodiversitet godt kan gå hånd i hånd. I Ecowendes kommende hollandske havvindmøllepark Hollandse Kust West, der vil sætte nye standarder for beskyttelse af dyreliv, skal DHI stå for den fuldt automatiserede overvågning af fugle og flagermus.
DHI modtager Google-bevilling til at fremme FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling12.9.2023 13:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Projektet Global Wetland Watch skal afbøde klimaforandringer ved at kortlægge globale vådområder med satellitbilleder og kunstig intelligens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum