Ny rapport om dataetik i store danske virksomheder er lavet med kunstig intelligens
Digitaliseringsstyrelsen offentliggør i dag den hidtil største analyse af dataetik i store danske virksomheder, hvor styrelsen for første gang har anvendt generativ kunstig intelligens.
I en ny rapport har Digitaliseringsstyrelsen analyseret samtlige årsrapporter fra store danske virksomheder i 2022 og 2023.
Ved hjælp af ChatGPT har det for første gang været muligt at analysere samtlige årsrapporter frem for blot at forholde sig til et udsnit. I alt er 3.673 årsrapporter fra 2022 og 2023 blevet undersøgt ved hjælp af kunstig intelligens, og resultaterne er efterfølgende blevet valideret ved en manuel stikprøvekontrol.
"Digitaliseringsstyrelsens brug af kunstig intelligens til denne analyse er et spændende eksempel på, hvordan teknologien kan bruges til at gøre vores arbejde bedre, hurtigere og mere effektivt. Ved hjælp af teknologien er det muligt at lave en mere grundig analyse, som giver os et bedre udgangspunkt for at vejlede virksomhederne om dataetik”, siger Marie Bjerre.
Analysen viser blandt andet, at fem ud af seks store danske virksomheder har forholdt sig til dataetik i årsrapporten, og at halvdelen af de store virksomheder har udarbejdet en dataetisk politik. Blandt de virksomheder der begrunder, hvorfor de ikke har en dataetisk politik, er det knap to ud af fem (36 pct.), der har gjort sig dataetiske overvejelser, selvom de ikke har udarbejdet en dataetisk politik. En ud af seks af de store danske virksomheder har slet ikke forholdt sig til dataetik i deres årsrapporter.
”Tilliden til vores virksomheders brug af data er helt afgørende for vores fortsatte digitalisering og samfundsudvikling. Dataetik kommer kun til at blive mere vigtigt i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder forholder sig aktivt og ansvarligt til dataetik”, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre
Dataetik handler om at anvende data ansvarligt og ordentligt. Det handler dermed ikke kun om at overholde gældende lovgivning, men om bevidst at afveje forskellige hensyn når der arbejdes med data. Det kan fx handle om spørgsmål i forhold til algoritmisk forskelsbehandling, eller hvordan data kan bruges til at påvirke menneskers adfærd.
I analysen kan man blandt andet læse hvilke emner, der hyppigt optræder i virksomhedernes årsrapporter, den årlige udvikling og om branchemæssige forskelle.
Rapportens resultater vil blandt andet blive brugt til at videreudvikle vejledningen om dataetik til virksomheder.
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Danmark går forrest – politisk aftale sætter en ny standard for digital beskyttelse af børn og unge7.11.2025 15:08:24 CET | Pressemeddelelse
Som et af de første lande i EU tager Danmark nu et banebrydende skridt mod at indføre aldersgrænser på sociale medier. Det sker for at beskytte børn og unge i den digitale verden. Med aftalen om digital børnebeskyttelse vil aftalepartierne fordele 160 millioner kroner på 14 initiativer, der skal styrke beskyttelsen af børn og unge online og skabe bedre rammer for deres digitale liv.
Presseinvitation til doorstep om ny aftale om digital børnebeskyttelse7.11.2025 12:24:56 CET | Pressemeddelelse
Digitaliseringsministeriet inviterer til doorstep i dag kl. 15.00 om en ny politisk aftale om bedre beskyttelse af børn og unge online. Præsentationen finder sted i Digitaliseringsministeriet, Stormgade 2, 1470 København. Der er adgang for pressen fra kl. 14.30, og der skal fremvises gyldigt pressekort ved indgangen. Tilmelding skal ske til presserådgiver Cindy Shummontien Green, csg@digmin.dk.
Nyt lovforslag skal gøre app til virkelighed22.10.2025 13:32:14 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsministeren har i dag fremsat det lovforslag, som skal bane vejen for en kommende app, der skal samle dine beviser digitalt. Appen vil bl.a. kunne bruges som legitimationsbevis, når man fx skal hente en pakke og til at bekræfte, at man lever op til aldersgrænsen, når man fx skal købe alkohol. Det hele sker med fokus på sikkerhed og privatlivsbeskyttelse.
Europæiske ministre støtter dansk erklæring om bedre beskyttelse af børn online10.10.2025 12:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Ministre fra 27 europæiske lande har netop underskrevet erklæringen ’The Jutland Declaration’ om behovet for bedre beskyttelse af børn og unge online.
Regeringen: Børn og unge under 15 år skal ikke have sociale medier7.10.2025 12:52:11 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge under 15 år skal ikke være på sociale medier. Sådan lyder det i et nyt udspil, som digitaliseringsministeren præsenterer i dag. Med fem målsætninger vil regeringen skabe en tryggere barndom i en digital virkelighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum