Miljøstyrelsen freder landbrugets mest populære sprøjtegift trods gentagne forureninger af grundvandet

Kommende generationer vil med stor sandsynlighed forbande de politikere, embedsmænd og landbrugslobbyister, der bærer skylden for forureningen af drikkevandet gennem især de seneste 25 år. Brugerne af de giftige kemikalier bør ikke glemmes, men nogle landmænd har vel været i god tro, mens andre har været ligeglade med at sprøjte giftige kemikalier ud over de kildepladser, hvor drikkevandet fødes.

Set fra befolkningens side er det store svigt imidlertid sket i Miljøstyrelsen, hvor man stiltiende har accepteret glidebanen mod de stadig større koncentrationer af giftstoffer i grundvandet. Nu er det så kommet dertil, at man ikke længere agter at redde det rene vand. Det viser den seneste VAP-rapport fra Miljøstyrelsen.

Til trods for at en stribe godkendte sprøjtegifte konstateres gentagne gange i grundvandet ifølge de nyeste resultater fra varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), giver det ikke miljømyndighederne anledning til at ændre i de danske godkendelser af pesticidgifte.

Heunicke vildleder MF-politikerne

Blandt de konstaterede forureninger af grundvandet er der for 2. periode i træk gjort fund af PFAS-giften fluopyram (et svampemiddel) og dets nedbrydningsprodukt fluopyram-7-hydroxy i koncentrationer, der overskrider kravværdien for pesticider i grundvand. Alligevel kan landbruget fortsætte med at bruge den populære sprøjtegift, så længe ”de årlige gennemsnit af målingerne vurderes ikke at overskride kravværdien,” skriver Miljøstyrelsen i sin pressemeddelelse 30. maj 2024.

Denne beslutning er i klar modstrid med miljøminister Magnus Heunickes forsikring i et skriftligt svar til MF Mai Villadsen 28. marts 2023. I svaret hævdede Heunicke, at PFAS-sprøjtegifte, der rammer grundvandet, ville blive forbudt. Med hans egne ord lød forsikringen således:

”Det er muligt at indføre et nationalt forbud mod et sprøjtemiddel, hvis et sprøjtemiddel viser sig ikke at være sikkert at anvende pga. risiko for overskridelse af kravværdier for fx indhold af PFAS i fødevarer, grundvand eller vandmiljøet, så bliver det forbudt at markedsføre og anvende.”

Hvad afslører rapporten?

Den nye VAP-rapport 2024 viser resultater for perioden juli 2021 - juni 2023, da man har besluttet, at en test typisk skal vare mindst to år. I den periode har man testet to pesticider og 17 nedbrydningsprodukter.

Som allerede nævnt er der gjort fund af PFAS-giften fluopyram (svampemiddel) og dets nedbrydningsprodukt fluopyram-7-hydroxy i koncentrationer over kravværdien for pesticider i grundvand. Imidlertid skriver styrelsen, at ”de årlige gennemsnit af målingerne vurderes ikke at overskride kravværdien”.

Det er værd at bemærke, at fluopyram er hovedbestandelen i sprøjtegiftproduktet Propulse SE 250 fra den tyske kemikoncern Bayer. Midlet er dansk landbrugs mest anvendte sprøjtegift, der sprøjtes ud over korn, raps, majs og kartofler for at forebygge svampesygdomme. Fluopyram tilhører som nævnt de svært nedbrydelige PFAS-stoffer, men alligevel blev der på et enkelt år i perioden 2021-2022 foretaget 26.448 indberetninger af sprøjtninger med dette kemikalie.

VAP-systemet har i en tidligere rapport påvist fluopyram i 19 vandprøver fra dræn og såkaldte sugeceller og i en prøve fra en grundvandsboring, mens hele fire påvisninger stammede fra selve grundvandet. Dermed er det fastslået, at PFAS-midlet Propulse SC 250 siver ned i grundvandet, men at miljømyndighederne vender det blinde øje til forekomsten.

Andre forureninger af det rene vand

Der er også gjort fund af 1,2,4-triazol (nedbrydningsprodukt fra en række azol-svampemidler) over kravværdien for pesticider i grundvand. Det er i tråd med målinger fra tidligere år. Fundene kan ikke relateres til tests af enkelte midler, men skyldes formentlig mange års anvendelse af azoler på markerne både som sprøjte- og bejdsemidler, hvilket har medført en ophobning af azoler i testmarkerne. Miljøstyrelsen har reguleret anvendelserne af midlerne flere gange, senest i 2021, for at nedsætte belastningen af grundvand. 

Ligeledes er der gjort fund af DMS og DMSA i koncentrationer over kravværdien for pesticider i grundvand. DMS og DMSA, som begge er nedbrydningsprodukter fra cyazofamid (svampemiddel), blev håndteret sidste år, da man også fandt høje koncentrationer i grundvandet i en længere periode efter behandling med cyazofamid i en kartoffelafgrøde. På den baggrund blev godkendelserne af cyazofamidholdige midler tilbagekaldt i 2023.

I den nye rapport indgår desuden tre fund af CyPM (nedbrydningsprodukt fra svampemidlet azoxystrobin) over kravværdien. Disse fund er dog tilbage fra den foregående moniteringsperiode. Miljøstyrelsen vurderede sidste år, at det årlige gennemsnit af målingerne af CyPM ikke overstiger kravværdien for pesticider i grundvand.

Kun 19 tests af mere end 433 sprøjtegifte

Det vil være fejlagtigt at tro, at VAP-systemet overvåger alle de mange forskellige sprøjteprodukter, der er godkendt på markedet. I planperioden 2021-22 benyttede de danske jordejere 433 forskellige sprøjteprodukter ud af 486 solgte, men i samme periode analyserede VAP-kemikerne kun for 39 stoffer fra fire pesticider og 35 nedbrydningsprodukter. Den nye VAP-rapport 2024 viser resultater fra tests af 2 pesticider og 17 nedbrydningsprodukter.

Sammenfattende finder Miljøstyrelsen ifølge styrelsens pressemeddelelse, at resultaterne ikke giver anledning til, at reguleringen af godkendte midler ændres. Landbruget kan bare sprøjte videre.