Mænds sæd er forurenet med verdens mest anvendte sprøjtegift
I den første undersøgelse nogensinde har franske forskere påvist glyfosat i ufrugtbare mænds sæd og i koncentrationer fire gange højere i sædvæsken end i blodplasma, hvor kemikaliet tidligere er påvist. Forskerne advarer om en sandsynlig negativ virkning af glyfosat på mænds reproduktive sundhed og muligvis på deres afkom. De anbefaler, at myndighederne gør brug af et forsigtighedsprincip i diskussionen om fortsat brug af glyfosat i Europa
Mere end 55 % af sædprøverne fra en fransk fertilitetsklinik indeholdt høje niveauer af glyfosat, som er verdens mest almindelige ukrudtsmiddel. Undersøgelsen rejser nye spørgsmål om sprøjtegiftens indvirkning på mænds reproduktive sundhed. Det er den første undersøgelse af sin art, til trods for den udbredte anvendelse af glyfosat-baserede sprøjtegifte i landbrug og gartneri overalt i Europa.
Den nye forskning fandt også dokumentation for påvirkninger på DNA og en sammenhæng mellem niveauer af glyfosat og oxidativt stress på sædplasma, hvilket tyder på betydelige negative virkninger på fertilitet og reproduktiv sundhed ifølge forskerne.
"Samlet tyder vores resultater på en negativ indvirkning af glyfosat på menneskers reproduktive sundhed og muligvis på afkom," skriver forskerne i artiklen, der netop er offentliggjort i juni-udgaven af det faglige tidsskrift Ecotoxicology and Environmental Safety.
Frugtbarheden falder overalt – og pilen peger på mændene
Undersøgelsen offentliggøres på et tidspunkt, hvor forskere verden over leder efter svar på, hvorfor de globale fertilitetsrater falder, og mange har mistanke om, at eksponering for giftige kemikalier som glyfosat er en væsentlig årsag.
Også i Danmark har markant faldende frugtbarhed vakt politisk bekymring. I 2023 nåede fertiliteten i Danmark ned under 1,5 børn pr. kvinde. Den har ikke været lavere i 37 år, og er resultatet af en faldende tendens siden midten af 00’erne. Det er samme tendens som i en lang række andre, velstående lande.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har gjort sig til fortaler for et EU-forbud mod alle hormonforstyrrende stoffer og et skrappere forsigtighedsprincip i forhold til producenterne. Som konsekvens af den franske undersøgelse går Mette Frederiksen altså de facto ind for et forbud mod glyfosatbaserede sprøjtegifte.
Den franske undersøgelse omfattede 128 mandlige partnere i ufrugtbare par, men uden fysiske abnormiteter eller kroniske sygdomme. De var i alderen 26-57 år og rekrutteret efter konsultationer for ufrugtbarhed mellem februar 2018 og marts 2022. Kriteriet var ufrugtbarhed defineret som ingen graviditet trods et eller flere års ubeskyttede samlejer.
Verdens mest solgte sprøjtegift
Oftest sælges glyfosat i formuleringen RoundUp, og det er verdens mest populære pesticid med stigende anvendelse år efter år. Siden introduktionen i 1996 af genmodificerede afgrøder, der tåler sprøjtning med glyfosat-midler, er anvendelsen af glyfosat globalt steget femten gange til 825.000 tons per år i 2014, og den fortsætter med at vokse. Forbruget svarer til godt et halvt kilo glyfosat for hver eneste hektar landbrugsland i verden.
I Danmark sprøjtes knap halvdelen af landbrugsarealet på 2,6 mio. hektar med glyfosat-midler årligt. Glyfosat er det mest anvendte og bruges i cirka 20 procent af alle sprøjtninger med ukrudtsmidler, og Danmark har et af de højeste forbrug af glyfosat per hektar blandt EU-landene.
Udenfor Europa anvendes der rigtig meget glyphosat i forbindelse med ’RoundUp-Ready’ genetisk modificerede afgrøder, der er blevet gjort immune overfor virkningerne af herbicidet ved at give dem et ekstra gen, der er udvundet af en bakterie. Før introduktionen af den slags afgrøder kunne landmændene udelukkende anvende glyfosat i de perioder i årets løb, hvor der ingen afgrøder vokser på marken – for eksempel til at udrydde ukrudt før såningen (eller nogle gange for at dræbe en afgrøde før høst). Med ’Roundup-ready’ afgrøder, der er gjort immune over for glyfosat, kan de sprøjte hele året rundt, og derved holder deres marker fuldstændigt fri for ukrudt gennem hele vækstsæsonen.
Verden over falder frugtbarheden
Et globalt fald i menneskelig fertilitet og mere præcist i sædkvaliteten i løbet af de sidste par årtier er blevet rapporteret i epidemiologiske undersøgelser (Almagor et al., 2003, Carlsen et al., 1992, Cipriani et al., 2023, Levine et al., 2023, Rolland et al., 2013). Miljøeksponering for hormonforstyrrende stoffer, såsom pesticider, bisphenol A og tungmetaller, formodes at have bidraget til et sådant fald, foruden andre negative reproduktionseffekter (Gaspari et al., 2011, Skakkebaek et al., 2001).
Glyphosat (GLY) er et af de mest brugte herbicider i verden (Duke, 2018). Det anvendes overalt i landbrug, havebrug, skovbrug og andre områder. Glyfosat er den aktive ingrediens men blandet med andre kemiske bærestoffer i kommercielle formuleringer af alle glyfosat-baserede ukrudtsmidler, hvor de præcise blandinger for de fleste produkter er ukendte på grund af forretningshemmeligheder (Mesnage and Antoniou, 2018), men de synes at være årsag til mere skadelige virkninger end glyfosat alene (Alvarez-Moya and Reynoso-Silva, 2023, Defarge et al., 2016, Mesnage and Antoniou, 2018, Nerozzi et al., 2020
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Sommerens ’friske’ jordbær kastes ind i kampen mod CO2-afgift26.6.2024 05:55:00 CEST | Aktuelt
Man kan nedsætte sit indtag af sprøjtemidler med cirka en tredjedel ved at vælge danskproduceret frugt og grønt i stedet for tilsvarende udenlandsk, men jordbær udgør en markant undtagelse. De indeholder rester af sprøjtemidler, uanset om man vælger danske eller udenlandske
Effekten af rewildingsideologien er stadig hypotetisk25.6.2024 05:55:00 CEST | Aktuelt
I virkeligheden drejer rewilding sig ikke om en ’vild’, men om en designet ’natur’. Så selvom naturparker skulle fremme en øget biodiversitet i naturen, indbefatter projektet civilisationens øgede indtog i det, der en gang var natur
Hvem har fjernet fedtemøget i Lammefjorden?24.6.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Med uhørt hast breder fedtemøget sig langs de danske kyster i år. De trådformede alger, som vokser sig dobbelt så store på en dag, hvis der bare er godt med næringsstoffer fra landbruget, er i år dukket op tidligere end normalt. Samtidig er der mere af det. Men en fjord er helt fri for fedtemøg, og det bekymrer en marinbiolog
Miljøstyrelsen fik sine kritikere til at tro på et totalforbud mod Reglone22.6.2024 11:19:52 CEST | Pressemeddelelse
Begejstringen var stor, da SEGES/Landbrugsinfo 14. juni kunne offentliggøre Miljøstyrelsens nej til landbrugets ansøgning om endnu et års anvendelse af den omdiskuterede diquatgift Reglone. Nu viser det sig ikke at være sandt. Diquat kan fortsat anvendes af danske agroproducenter
Slå dog de vejgrøfter, når det virkelig batter21.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
År efter år tøver kommuner og vejvæsen med at slå kanterne langs vejene indtil en gang i juni, men så er det ofte for sent at redde en smule biodiversitet for blomster og bier. Det er, som om man venter på, at vegetationen skal vokse sig høj nok, til at det ser ud af noget, når den bliver slået. Også selvom slagleklipperne så må køre med nedsat effekt på grund af faren for forstoppelse i den meterhøje vegetation. En tidligere slåning vil gavne flora og fauna, glæde mange borgere og spare vejvæsenet for både diesel og mandetimer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum