Ny FN-dag skal markere børns ret til leg og fritid
Den 11. juni fejres for første gang FN's Internationale Dag for Leg. Leg handler nemlig ikke kun om at have det sjovt, det handler også om udvikling. Og så er leg en rettighed, som alle børn er sikret gennem FN’s Børnekonvention.
Leg er afgørende for børns evne til at trives og tilegne sig viden og færdigheder. Leg opbygger børns robusthed, indgyder selvtillid og styrker sociale relationer, og den er afgørende for udvikling af børns fantasi og kreativitet.
”Vedtagelsen af en officiel, international legedag er en vigtig anerkendelse af UNICEFs arbejde. Vi arbejder strategisk med leg som redskab til udvikling og til at hjælpe børn i konfliktområder med at etablere rutiner og skabe en følelse af normalitet. I sårbare situationer er leg helt afgørende for at styrke børns modstandskraft,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Når børn vokser op i krig og konflikt begrænses mulighederne for leg og fritid. Humanitære kriser udgør store risici for de mindste børn og deres familier, og det kan have alvorlig effekt på små børns udvikling.
”De første tre år af et barns liv udvikler hjernen sig hurtigere end på noget andet tidspunkt i livet, og det er vigtigt, at de bliver stimuleret gennem leg. Derfor er det beskæmmende, at næsten 10% af verdens børn under seks år har levet i et konfliktområde i den vigtigste periode for hjernens udvikling,” siger Susanne Dahl.
Den nye legedag understøtter desuden, at leg er en grundlæggende ret for alle verdens børn sikret gennem FN's Børnekonvention. Men retten til leg er under pres for mange børn. I nogle dele af verden er det svært at holde fast i leg, når krig, konflikt og katastrofer rammer. I andre dele udfordres leg, når skærmene overtager.
For også i lande som Danmark er leg afgørende for trivsel og udvikling. Når børn ikke leger, øges følelser af kedsomhed, tristhed, skuffelse og ensomhed.
En af dem, der fastholder leg i både sit arbejde og hjemme med familien, er sangerinde og ambassadør for UNICEF Danmark, Nanna Øland Fabricius.
”Da jeg var lille, var jeg bange for at blive voksen. Jeg troede voksne ikke legede mere. Men når jeg var med min mor på teatret, så jeg voksne være klædt ud og tage fantasien lige så alvorligt, som jeg selv gjorde. Jeg besluttede mig for, at jeg aldrig ville holde op med at lege – og jeg har faktisk levet af at lege lige siden,” siger Nanna Øland Fabricius.
Fakta om FN’s Børnekonvention:
Den 20. november 1989 blev FN’s Børnekonvention vedtaget. Børn var allerede omfattet af de generelle menneskerettigheder, men der var behov for særlige rettigheder for børn. Artikel 31 i denne lyder: Alle børn har ret til at hvile sig, til fritid, til at lege og deltage i kulturelle og kreative aktiviteter.
Vedtagelsen af FN’s Internationale Dag for Leg:
Vedtagelsen af FN’s Internationale Dag for Leg: Den internationale legedag blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 25. marts i år på opfordring fra medlemsstater og en lang række civilsamfundsorganisationer, virksomheder, fonde og andre interessenter. LEGO Fonden og LEGO Gruppen har spillet en afgørende rolle i vedtagelsen af den nye mærkedag.
Kontakter
Karen AlbertsenPressemedarbejderUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEFs årlige appel: Verdens børn oplever hidtil uset kombination af kriser5.12.2024 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF lancerer i dag sin årlige appel om finansiering af nødhjælpsindsatser for 2025. Med en samlet appel på 70 milliarder kroner er målet at levere livsvigtig hjælp til 109 millioner børn, der er ramt af krige, konflikter og de voksende konsekvenser af klimaforandringer.
Netværket af Ungdomsråd modtager UNICEFs Børnepris 202420.11.2024 15:32:28 CET | Pressemeddelelse
For 10. gang er UNICEFs Børnepris nu uddelt og går i år til Netværket af Ungdomsråd, der er foreningen af ungdomsråd- og huse i hele landet
UNICEF: Tre megatrends udfordrer børn frem mod 205020.11.2024 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Klimakriser, demografiske forandringer og den teknologiske udvikling forventes at blive de mest afgørende faktorer, der vil forme børns liv globalt i de næste 25 år. Det viser ny rapport, som UNICEF offentliggør i dag på Børnenes Dag.
Bareen vil hjælpe endnu flere børn med ny kampagne15.11.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Bareen følger op på succesen fra 2023, og er klar med ny kollektion og kampagne til fordel for FN’s børneorganisation UNICEF.
UNICEF Danmarks delegation ved COP2911.11.2024 14:24:54 CET | Pressemeddelelse
Når det internationale klimatopmøde COP29 i dag starter i Baku i Aserbajdsjan, er UNICEF repræsenteret med to unge klimafortalere fra Danmark og Grønland; Selma de Montgomery og Maya-Natuk Rohmann Fleischer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum