Et foruroligende indblik i hverdagen i folkeskolen
13.6.2024 08:16:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Debatbogen Lærerkollaps er både Anja Rosa Qvists personlige fortælling om folkeskolen, som den ser ud i dag, og et vigtigt bidrag til debatten om skolens fremtid. Det er et indlæg fra en, der kender hverdagen i skolen både som lærer, leder og den medarbejder, der gik ned med stress.

Hvem ved, hvordan en helt almindelig skoledag ser ud? Det gør de lærere og børn, der til daglig bruger flere timer i klasselokalerne. Hvem tager beslutningerne om, hvordan skolen skal være og hvilke mål, den skal opfylde? Det gør politikere og andre beslutningstagere, der har deres daglige gang langt væk fra klasselokalerne. For ti år siden resulterede det i en gennemgribende folkeskolereform, der ikke har gjort hverdagen bedre for de mange skoleelever og lærere. Problemerne med mistrivsel vokser, inklusionen halter og de faglige resultater går den forkerte vej.
Ingen kan være uenige i, at børnenes trivsel og faglige udvikling bør være det centrale i folkeskolen. Men folkeskolen er i dyb krise, og gennem personlige historier belyser Anja Rosa Qvist blandt andet de fysiske og psykiske konsekvenser af at skulle undervise børn i mistrivsel i en konstant presset hverdag præget af uro, konflikter og manglende læring.
HVERDAGEN I KLASSELOKALET
Læs om elever, der forlader klasselokalerne i afmagt, og ingen voksne har mulighed for at hjælpe, for hvem skal så tage hånd om resten af klassen og konflikterne i klasselokalet. Og mød magtesløse lærere, der kæmper en kamp mod computernes spilmuligheder, når der skal undervises.
Når man som lærer vedholdende insisterer på at løse både børnenes og skolens udfordringer, så kæmper man en kamp, der stort set er umulig at vinde, som det ser ud i dag. For Anja Rosa Qvist endte det med et stresskollaps og en langtidssygemelding – og hun er ikke den eneste. Lærerkollaps giver en stemme til de mange undervisere, der dagligt kæmper med urimelige arbejdsforhold, vedvarende forandringer, modsatrettede krav og udbrændthed. Forfatteren argumenterer for nødvendigheden af ændringer i uddannelsessektoren for at skabe anderledes arbejdsbetingelser og dermed også en bedre undervisning for eleverne.
Lærerkollaps er et hårdtslående bidrag til diskussionen om, hvad det er for en skole, vi har, og hvad det er for en, vi burde have, så både børn og voksne trives og udvikler sig.
OM FORFATTEREN
Anja Rosa Qvist (født 1971) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, herefter læreruddannet med diplom i ledelse. Hun har tidligere arbejdet som journalist på B.T og Politiken og været ansat som kommunikationschef i Grønland, siden lærer ved flere folkeskoler i perioden fra 2008-2024. Hun var leder på en større byskole fra 2018-2021. I dag er Anja Rosa Qvist selvstændig konsulent. Hun har skrevet i alt ti undervisningsbøger.
Fakta om bogen:
Titel: Lærerkollaps
Forfatter: Anja Rosa Qvist
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743604570
Sidetal: 277
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 21. juni 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Peter Sommer debuterer i bogformat27.8.2026 10:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.
Storslået dansk fantasyserie afsluttes med slaget om Igdrafell26.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sidste bind i den storslåede danske fantasyserie om det magiske skib Galathea endelig klar til at komme ud til de mange læsere, der har ventet tålmodigt på at få afslutningen på det eventyr Nathali og Bettina Liane har sendt Aia og vennerne ud på.
Ali Smith vil genoplive omsorgen og solidariteten7.8.2026 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste og mest anmelderroste forfattere. Hun hyldes for sin evne til at skrive præcist og klarsynet om verdens tilstand. Med romanen Glyf vil hun genoplive den omsorg, solidaritet og åbenhed, der er hårdt brug for i en splittet og brutal tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum