Skal ny støjskærm på Falster laves af jord?
350 meter støjskærm skal etableres på adgangsvejen til den nye Storstrømsbro. Med udbuddet af støjskærmen går Vejdirektoratet nye veje og udbyder for første gang en støjskærm opbygget af blokke af kalkstabiliseret jord.
I Storstrømmen mellem Masnedø og Falster er den nye Storstrømsbro under opførelse, og fra begge kyster nærmer brodækket sig pylonen i midten.
Også på både Masnedø og Falster er der stor aktivitet, for her bliver de nye adgangsveje til den nye bro anlagt. Ved Orehoved er en rundkørsel kommet til, og mellem rundkørsel og bro skal der på Storstrømsvej etableres en støjskærm. Den bliver cirka 350 meter lang og tre meter høj.
Udbuddet af støjskærmen er på trapperne og er specielt, da entreprenørerne kan byde på tre forskellige typer støjskærm. Der kan bydes på en traditionel støjskærm udført med stålsøjler og kassetter med mineraluld, en støjskærm af gabioner og en støjskærm af kalkstabiliseret lerjord. Når lerjord stabiliseres med nogle få procent brændt kalk, får jorden en større styrke, samtidig med at den bliver vandafvisende.
”Vejdirektoratet udbyder som de første i Danmark – og formentlig i verden – en støjskærm udført af kalkstabiliseret lerjord. Løsningen er således helt ny og spændende og kan være en måde, hvorpå vi kan udnytte vores ressourcer bedre. En traditionel støjskærm er udført i både dyre og klimabelastende materialer, som stål, aluminium, beton, mineraluld og kunststof. Kan vi bruge vores overskudsjord, som nu er et affaldsprodukt og anvende det som en ressource, er det rigtig positivt i forhold til klima, miljø og økonomi. Vi har masser af jord, og det er godt at bygge med. I Danmark ”producerer” vi årligt mere end 15 millioner tons udgravet jord fra byggerier og andet som potentielt kan anvendes som byggemateriale, så potentialet er stort,” siger projektchef i Vejdirektoratet, Niels Gottlieb.
Overskudsjord kan også bruges i støjskærmen af gabioner. De kan fyldes med diverse materialer og vil på Storstrømsprojektet skulle fyldes med jord. Gabioner bruges blandt andet i Tyskland.
”Vi håber, at så mange entreprenører som muligt har lyst til at byde på støjskærmen og håber også meget, at der i markedet er en lyst til og interesse for at bruge nye materialer som jord til støjskærmen. Med udbuddet her har vi taget hul på det, der kunne blive en af fremtidens støjskærmsløsninger med mere bæredygtige materialer,” siger Niels Gottlieb.
Den nye støjskærm på Falster udbydes den 10. juni 2024. Udbuddet offentliggøres på Vejdirektoratets udbudsportal.
Støjskærmen i Storstrømsprojektet er udsprunget af et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Region Hovedstaden, DTU og entreprenørfirmaet Holbøll, ressourcecenteret Remco og THI Dencker Arkitekter om udvikling og test af støjskærme ved anvendelse af lerjord.
Kontakter
Niels GottliebProjektchefVejdirektoratet
Tlf:61 93 04 43ng@vd.dkJung Heidi MoeslundKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 03Tlf:61 93 06 51jhmo@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Tunnel ved Bellahøj bliver spærret om natten4.10.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende tid vil der være flere nætter, hvor det er nødvendigt at totalspærre Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i det nordvestlige København. Det sker som en del af den igangværende renovering af tunnelen.
Uheldsramt T-kryds er blevet mere sikkert2.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har udbygget T-krydset mellem Slagstrupvej og Kalundborgvej nær Slagelse med en ny venstresvingsbane. Svingbanen skal forbedre trafiksikkerheden i krydset, der flere gange har været ramt af uheld.
Adelvej i Taulov spærres for ind- og udkørsel på Skærbækvej fra den 14. oktober til den 25. november2.10.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov påvirker snart trafikken på Adelvej. Adelvejs tilslutning i rundkørslen på Skærbækvej skal flyttes, så der fremadrettet er ind- og udkørsel overfor Dronningens Kvarter. Derfor skal der arbejdes på Adelvej, hvilket gør det nødvendigt at lukke for ind- og udkørsel i denne periode. Trafikken vil i stedet blive henvist til omkørsel via Stakkesvang. Når Adelvej åbner igen, vil det være med trafik på den nye vej. Vejdirektoratet beklager de gener, spærringen måtte medføre.
Vejdirektoratet opsætter midlertidig lysregulering ved Masnedsundbroen fra onsdag den 2. oktober30.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De to broender til den nye Storstrømsbro nærmer sig hinanden i midten af Storstrømmen ved den 102 meter høje pylon. Nu bliver Masnedsundbroen påvirket af brobyggeriet, da et kørespor på broen bliver lukket midlertidigt. I forbindelse med den nye bro skal der laves en ny kørebane ind mod jernbanen fra Masnedsundbroen og den nye adgangsvej. Autoværn skal udskiftes, og der skal etableres afvanding. Det østlige spor af Brovejen over Masnedsundbroen bliver således lukket. Inden Masnedsundbroen og ved Danmarksvej vil der være opsat midlertidig lysregulering. Denne omlægning, som er den første af flere trafikomlægninger på Brovejen, begynder onsdag den 2. oktober 2024. Vejdirektoratet beklager de gener, trafikomlægningen måtte medføre.
Vejarbejde breder sig ved E45 i Aalborg27.9.2024 09:59:23 CEST | Nyhed
I løbet af oktober intensiveres vejarbejdet omkring E45 i Aalborg, hvor Vejdirektoratet er ved at sætte støjskærme op. Flere veje bliver spærret den kommende måned, og det kan give ekstra rejsetid for trafikanterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum