Uheldsramt T-kryds er blevet mere sikkert
2.10.2024 08:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har udbygget T-krydset mellem Slagstrupvej og Kalundborgvej nær Slagelse med en ny venstresvingsbane. Svingbanen skal forbedre trafiksikkerheden i krydset, der flere gange har været ramt af uheld.

Igennem de seneste år er der flere gange sket trafikulykker i T-krydset mellem Slagstrupvej og Kalundborgvej. Typisk har der været tale om såkaldte bagendekollisioner, hvor bilister er blevet påkørt bagfra, mens de holdt på Kalundborgvej og ventede på at svinge til venstre ad Slagstrupvej.
Derfor blev der som en del af Infrastrukturplan 2035 afsat penge til at udvide krydset med en venstresvingsbane på Kalundborgvej. Når de venstresvingende bilister får deres egen svingbane, mindskes risikoen for, at de bliver ramt bagfra, mens de venter på den modkørende trafik.
Den 21. maj begyndte Vejdirektoratet arbejdet med at anlægge den nye venstresvingsbane, og i samme ombæring blev der etableret en krydsningshelle midt på Kalundborgvej, der skal gøre det mere sikkert for cyklister at krydse vejen.
Det opgraderede kryds står nu klar til brug, og ombygningen er dermed både blevet færdig til tiden og inden for budgettet, hvilket glæder projektleder i Vejdirektoratet Ditte Bøgh Asaa:
”Vi er naturligvis altid tilfredse med, når tingene går efter planen. Men først og fremmest er jeg glad for, at vi nu kan levere en løsning, som vi forventer vil øge trafiksikkerheden markant for både bilister og de bløde trafikanter,” siger Ditte Bøgh Asaa.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Bøgh AsaaProjektlederVejdirektoratet
Tlf:7244 2594diba@vd.dkMichael TornsbergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:51 19 03 07mito@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Natarbejde på Dronning Margrethe II’s Bro21.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udføre vibrationsmålinger på bærekablerne på Dronning Margrethe II’s Bro. Arbejdet udføres om aftenen og natten, og broen lukker for biltrafik fra kl. 19-05, når der måles.
Vejdirektoratet bygger rundkørsel i Ringsted om til signalreguleret kryds21.9.2026 10:44:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med ombygningen af rundkørslen ved Bragesvej, Næstvedvej og Ahorn Allé i Ringsted fra den 5. oktober. Rundkørslen bliver bygget om til et signalreguleret kryds, der skal give bedre fremkommelighed og en mere sikker trafikafvikling.
Kom til åben byggeplads og street art fernisering på Nordhavnstunnelen21.9.2026 09:43:26 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 27. september inviterer Vejdirektoratet sammen med entreprenør BESIX-MTH JV indenfor til en spændende dag på tunnelprojektet. På dagen kan man både blive klogere på tunnelbyggeriet, og se værkerne fra 12 forskellige street art kunstnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum