
Europa-Parlamentsvalget nærmer sig: Stor politisk debat på Det Fynske Dyrskue
I morgen åbner Det Fynske Dyrskue dørene til en weekend fyldt med dyr, maskiner og udstillere. I år får dyrskuet en ekstra dimension, da en række politikere krydser klinger til debatten ”De sidste EU-argumenter” inden søndagens Europa-Parlamentsvalg. Emnerne til lørdagens debat vil centrere sig om landbrugsstøtte, EU’s fremtid og klima og miljø.
Når Det Fynske Dyrskue slår dørene op fredag den 7. juni, kommer pladsen ikke kun til at syne af dyr og maskiner. På pladsen vil fynboerne weekenden igennem også kunne få en snak med en bred vifte af toppolitikere, der er ude for at promovere deres respektive kandidater forud for Europa-Parlamentsvalget søndag den 9. juni.
Partiernes tilstedeværelse på pladsen gav derfor idéen til en politisk debat:
”Vi så det som en oplagt mulighed at arrangere en debat på dyrskuet, da flere partier allerede er til stede, og fordi dyrskuet og Europa-Parlamentsvalget overlapper hinanden på flere af de aktuelle emner som klima, fødevarer og landbrugspolitik. Det Fynske Dyrskues fundament er at facilitere mødet mellem mennesker samt land og by, og denne debat er en perfekt anledning til at fremme dialog og engagement blandt vores gæster,” siger Anita Christoffersen, dyrskuechef for Det Fynske Dyrskue.
Debatarrangementet er en unik mulighed for både kandidater og vælgere, der mangler at understrege de sidste argumenter eller få klarhed over, hvor krydset skal sættes på valgdagen. Til debatten vil der være kandidater fra hele det politiske spektrum. Arrangementet finder sted lørdag d. 8. juni fra kl. 13.30 til 14.30 på den store scene og vil blive styret af journalist Malte Jørstad.
Politik for alle aldre
Det Fynske Dyrskue byder også på politiske arrangementer for børn, for at gøre de komplekse emner som klima- og landbrugspolitik mere forståelige og engagerende for den yngre generation.
En af de spændende aktiviteter, vi tilbyder, er "Politik i børnehøjde: Hvad siger vores fremtid?" Denne aktivitet vil omfatte en aktiv politisk debat med ungdomspolitikere på dyrskuets scene, hvor flere skoleklasser vil deltage. Her kan børnene fysisk flytte sig på et ”holdningstæppe” for at erklære sig alt fra 'enig' til 'uenig' i forhold til de forskellige politiske udsagn, der diskuteres.
Arrangementet og debatten ”Politik i børnehøjde” finder sted på Det Fynske Dyrskue fredag den 7. juni fra kl. 09:30-11.
For yderligere information, kontakt:
Dyrskuechef Anita Christoffersen, telefon 5095 6736
Fakta om Det Fynske Dyrskue:
- Det Fynske Dyrskue er landets ældste dyrskue og har været afholdt siden 1882 – og på Dyrskuepladsen i Odense siden 1961. Ca. 50.000 gæster deltager hvert år.
- Børnedyrskuet på Det Fynske Dyrskue er Nordens største og har været afholdt siden 1953.
Kontakter
Jonas BrammerJournalist og kommunikationsrådgiverKommPress / Kommunikation
Tlf:51563397jb@kommpress.dkFølg pressemeddelelser fra Det Fynske Dyrskue
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Fynske Dyrskue
Fynsk kokketalent vinder Schiøtz Prisen 20249.6.2024 16:39:17 CEST | Pressemeddelelse
Der var bål-mad i verdensklasse på menuen, da Schiøtz Prisen 2024 løb af stablen på dette års udgave af Det Fynske Dyrskue. Fynske Liva Stokkebye fra Restaurant Lyst trak det længste strå.
Mød toppolitikere på Det Fynske Dyrskue3.6.2024 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 7. juni slår Det Fynske Dyrskue dørene op for tusindvis af gæster gennem en hel weekend. Men i år er det ikke kun dyrene, maskinerne og udstillerne der byder indenfor. Om lørdagen er en lang række politikere til stede på dyrskuet for at tale med fynboerne, inden de skal sætte deres kryds til søndagens Europa-Parlamentsvalg.
Presseinvitation til Det Fynske Dyrskue 202429.5.2024 13:51:22 CEST | Presseinvitation
Når I besøger dyrskuepladsen den 7.-9. juni, er alting ikke helt, som det plejer. Der vil stadig være fokus på grise, køer, heste og traktorer på 2024-udgaven af Det Fynske Dyrskue, men det moderne landbrug har meget mere at byde på, så derfor vil der også være mange nye tiltag.
Presseinvitation til Det Fynske Dyrskue 202429.5.2024 13:47:13 CEST | Presseinvitation
Når I besøger dyrskuepladsen den 7.-9. juni, er alting ikke helt, som det plejer. Der vil stadig være fokus på grise, køer, heste og traktorer på 2024-udgaven af Det Fynske Dyrskue, men det moderne landbrug har meget mere at byde på, så derfor vil der også være mange nye tiltag.
Kendt fynsk kokkekonkurrence skal igen afholdes på Det Fynske Dyrskue: Bliver en del af ny stor fødevarefestival16.4.2024 13:03:55 CEST | Pressemeddelelse
En ny, stor fødevarefestival ser dagens lys, når Det Fynske Dyrskue åbner i juni. Med interessante foredrag, spændende workshops og et stort fødevaremarked går dyrskuet ’all in’ på friske, fynske fødevarer. De fynske fødevarer bliver også omdrejningspunktet i kokkekonkurrencen Schiøtz Prisen, der vender tilbage til årets fynske dyrskue og bliver en del af den nye fødevarefestival.