Psykiatrifonden

Dronningen åbner kunsteventet Find elefanten – oplev Aarhus

6.6.2024 15:00:00 CEST | Psykiatrifonden | Presseinvitation

Del

Når kunsteventet Find Elefanten – oplev Aarhus åbner i Aarhus den 20. juni bliver det under overværelse af H.M. Dronning Mary. Tilmelding for presse senest den 19. juni.

Fem dekorerede og farvestrålende elefantfigurer set bagfra
30 elefanter, alle dekoreret af danske og internationale kunstnere, kan opleves i Aarhus fra den 20. juni i forbindelse med kunsteventet Find elefanten - oplev Aarhus, der skal få os til at tale om psykisk sygdom.

Tid: Den 20. juni 2024 kl. 10.30 – 11.30

Adresse: Aarhus Øje, Helga Pedersens Gade 81, 8000 Aarhus C

Program:

Kl. 10.30

Dronningen ankommer til Aarhus Øje ved hovedindgangen. Psykiatrifondens formand Torsten Bjørn Jacobsen, Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold og medvært for Aarhus Øje Karin Salling tager imod.

Kl. 10.35

Torsten Bjørn Jacobsen byder velkommen med en kort tale. Dronningen åbner officielt eventet ved at afsløre den elefantskulptur, som skal stå ved Lighthouse hele sommeren.

Kl. 10.40

Torsten Bjørn Jacobsen vil herefter introducere Benthe Erdland og Edith Øverup-Mauritzen fra bostedet Enghaven i Horsens, som vil læse egne digte inspireret af ’elefanten i rummet’: psykisk sygdom.

Kunstner Phuc Van Dang, hvis skulptur ’Fællesskab’ er inspireret af beboernes livshistorier, vil være tilstede.

Kl. 10.50

Torsten Bjørn Jacobsen, Marianne Skjold og Karin Salling følger Hendes Majestæt Dronningen indenfor. Pressens deltagelse slutter her.

Tilmelding til:

Sarah Cecilie Boss, pressechef i Psykiatrifonden, på tlf. 23712688 eller mail scb@psykiatrifonden.dk

Seneste tilmelding: Den 19. juni kl. 12

Og hvorfor lige en elefant?

Vi bliver nødt til at tale om elefanten i rummet. De fleste af os vil på et tidspunkt i livet få en psykisk sygdom, ligesom mange af os er pårørende til en ven eller et familiemedlem med psykisk sygdom. Alligevel har vi nemmere ved at tale om at have ondt i benet end i sindet. Psykisk sygdom er elefanten i rummet. Den fylder en del, men den er svær at tale om og forbundet med en masse fordomme.

Fra den 20. juni til den 21. august 2024 indtager en flok farverige elefanter Aarhus. De flotte elefantskulpturer er malet af nationale og internationale kunsterne, og de vil udgøre en gratis og familievenlig kunstrute gennem Aarhus’ historiske gader og stræder. I ni uger kan både lokale og turister gå på opdagelse i byen og finde de mange elefanter mellem de store seværdigheder og byens gemte perler. 
Kunsteventet runder af med en fantastisk farvel-weekend, og ved den efterfølgende auktion på Hermans i Tivoli Friheden den 10. september kan elefanterne købes. Overskuddet går til Psykiatrifondens arbejde.

Find Elefanten – Oplev Aarhus er skabt af Psykiatrifonden og Wild in Art i partnerskab med Aarhus Kommune.

Eventet er lavet sammen med en lang række lokale partnere og bygger på den stærke tradition for kultur og åbent byliv i Aarhus. 

Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation, der kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide. 

Wild in Art er en førende organisation inden for offentlige kunstbegivenheder og kreative projekter verden over. Gennem inkluderende og farverig kunst hjælper Wild in Art organisationer og andre partnere med at sætte fokus på specifikke emner.

Læs meget mere på Find Elefanten – Oplev Aarhus og https://www.instagram.com/findelefanten/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Fem dekorerede og farvestrålende elefantfigurer set bagfra
30 elefanter, alle dekoreret af danske og internationale kunstnere, kan opleves i Aarhus fra den 20. juni i forbindelse med kunsteventet Find elefanten - oplev Aarhus, der skal få os til at tale om psykisk sygdom.
Download
Orange og grøn elefantfigur ses i fotostudie.
Alle de dekorerede elefanter blev fotograferet inden åbningen.
Download
Fem elefantfigurer i blå, grønne, sølv og blå farver ses bagfra side om side.
Alle elefantfigurer er dekoreret af hver sin kunstner.
Download
Skærmbillede af app med informaton om elefanterne iFind elefanten - oplev Aarhus.
I forbindelse med Find elefanten - oplev Aarhus vil man kunne finde alle elefanterne og meget mere viden om eventet på en app.
Download

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Psykiatrifonden: I debatten om sundhedsforsikringer i psykiatrien må vi have øjet på bolden19.3.2026 14:42:24 CET | Pressemeddelelse

De lange ventetider til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er uacceptable, mener Psykiatrifonden. Derfor er debatten om ulighed i behandling i psykiatrien vigtig. "Men vi bliver nødt til at løfte debatten op på et højere plan. Vi må ikke glemme det langsigtede mål om at genopbygge psykiatrien, selvom situationen kalder på handling nu og her," siger direktør Marianne Skjold som kommentar til dagens debat om sundhedsforsikringer.

Historisk ringe tal for udredning: Børneliv går i stå, og familier går i stykker13.3.2026 12:41:14 CET | Pressemeddelelse

Kun 16 procent af de børn, der har brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, blev udredt til tiden i 2025. Det viser nye tal fra Sundhedsdatabanken. Loven siger, at det skal ske inden for 30 dage, men reelt går der i gennemsnit 163 dage. Tallene markerer endnu et lavpunkt. Psykiatrifonden anerkender, at man forsøger at rette op, men der er lang vej endnu. “Imens går børneliv i stå, og familier går i stykker,” siger direktør Marianne Skjold.

Ny national sundhedsprofil understreger behov for flere psykiatriplaner5.3.2026 11:50:41 CET | Pressemeddelelse

Danskernes mentale trivsel er under pres. Flere oplever stress, søvnbesvær og mistrivsel. Samtidig er den sociale ulighed i sundhed fortsat tydelig. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil, som blev offentliggjort i dag. “Det understreger, hvor central, mental sundhed er på alle politikområder og for hele velfærdssamfundet. Derfor skal vi være indstillet på flere psykiatriplaner og langsigtede investeringer i mange år,” mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye