Danmarks smukkeste cykelsti er en stor sejr for Cyklistforbundet
6.6.2024 10:16:53 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Når en af landets mest spektakulære cykelstier mellem Ollerup og Svendborg åbner fredag 7. juni, er det resultatet af mange års ihærdig kamp fra blandt andet Cyklistforbundet i Svendborg.

”Kampen om den her fynske cykelsti begyndte for 60 år siden og har krævet en kæmpe indsats fra Cyklistforbundet i Svendborg og lokale ildsjæle. Så det er en virkelig glædens dag og en stor sejr for os,” siger Jens Fabricius, der er næstformand for Cyklistforbundet i Svendborg og mangeårig forkæmper for cykelstien. Han er tidligere skoleleder på Vester Skerninge Friskole.
”Siden 1960’erne er der blevet talt om behovet for en cykelsti på strækningen. Der ligger en kæmpe landsbyklynge herude: Ollerup, Vestre Skerninge, Ulbølle, Hundstrup og flere skoler. En masse mennesker på den ene side og Svendborg på den anden side. Og vi havde ikke nogen cykelforbindelse. Selv for voksne cyklister har det været en skræmmende oplevelse at køre på strækningen – og de færreste ville drømme om at sende deres børn ud på den. Det var en helt urimelig strækning,” siger Jens Fabricius og fortsætter:
”Cykelstier har det jo ligesom cykelkæder, de er ikke bedre end det svageste led. Så det var virkelig eksemplet på et missing link lige der. Den nye cykelsti er på mange måder en manifestation af både cykelglæde og vigtigheden af god infrastruktur, der forener hensyn til såvel natur, kulturarv - og tryghed og sikkerhed for cyklisten,” siger Jens Fabricius.
Også Cyklistforbundets landsformand, Jens Peter Hansen, glæder sig over, at det lykkedes at få etableret cykelstien.
”Det er jo et strålende eksempel på, at lokal aktivisme virker, og at det nytter at råbe op. Cyklistforbundets afdeling i Svendborg og de andre lokale har virkelig gjort et stærkt stykke arbejde og sammen med lokale politikere fik de staten til endelig at anlægge cykelstien. Det, der var en virkelig farlig strækning, bliver nu en af Danmarks mest attraktive cykelstier, som endda kan blive en turistattraktion, fordi den ligger så smukt.”
Cykelstien mellem Ollerup og Svendborg går blandt andet forbi Hvidkilde Gods og skærer sig spektakulært igennem slotssøen. Det er Vejdirektoratet, der har stået for anlæggelsen af cykelstien, som er et af de mere komplicerede stiprojekter, man har haft med at gøre. Det skyldes blandt andet hensyn til fredninger, kulturarvshensyn, diger, en sø, vandløb, og dyreliv.
Cykelstien indvies fredag d. 7. juni kl. 13:00-14:30
Sted: Svendborgvej 3, 5762 Vester Skerninge
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Hvor er cyklen i ny skatteaftale?12.11.2026 16:13:24 CET | Pressemeddelelse
Den netop indgåede skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti er fantastisk for bilister, men med cykelbriller på er der ikke noget at råbe hurra for. Det siger Cyklistforbundet i en reaktion på aftalen.
Over halvdelen af forældrene har ikke styr på cyklens reflekser12.11.2026 12:50:14 CET | Pressemeddelelse
79 procent af forældrene mener, at de kender reglerne for reflekser på cyklen. Men kun 43 procent kan udpege alle de lovpligtige reflekser uden fejl. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse for Cyklistforbundet og GF Fonden. Reflekser gør børn mere synlige i mørket, og mangler de på cyklen, kan bilister få svært ved at opdage barnet i tide.
Cyklistforbundet bakker op om ’Fri Cykel’27.10.2026 09:21:37 CET | Pressemeddelelse
Alternativet vil gøre det billigere for arbejdspladser at tilbyde medarbejderne en firmacykel. Det er en enkel og meget konkret måde at få flere til at cykle på, mener Cyklistforbundet.
Cyklistforbundet har fået ny landsformand26.10.2026 13:51:54 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet har på sit landsmøde valgt ny landsformand. Søren Pedersen fra Næstved afløser Jens Peter Hansen fra Randers.
Skolecykelvenner står klar i Ringsted23.10.2026 11:06:46 CEST | Pressemeddelelse
Skoleklasserne i Ringsted kan nu gratis få ekstra voksne med på cykelturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

