Gylle.dk

S vil forbyde PFAS overalt i EU – men bare ikke i dansk landbrug

Del

Statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiets spidskandidat, Christel Schaldemose lovede kamp mod PFAS 3. juni, men samme dag udvidede Magnus Heuniche i al stilhed godkendelserne af tre problematiske PFAS-sprøjtegifte

Socialdemokratiet vil ikke kun forbyde PFAS. I forslaget skriver partiet, at de vil arbejde for, at EU forbyder alle stoffer, der er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Skærmbillede fra TV2 ØST-omtalen
Socialdemokratiet vil ikke kun forbyde PFAS. I forslaget skriver partiet, at de vil arbejde for, at EU forbyder alle stoffer, der er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Skærmbillede fra TV2 ØST-omtalen

På den mark ved Korsør, hvor der for tre år siden blev fundet PFAS efter gammelt brandskum, præsenterede Socialdemokratiets spidskandidat til EU-valget, Christel Schaldemose (S) sammen med partiformand og statsminister, Mette Frederiksen (S), mandag 3. juni det seneste udspil fra partiet. Forslaget går ud på at forbyde alle PFAS-produkter i hele EU.

Det skriver TV2 Øst, som citerer Christel Schaldemose for at sige:

- PFAS er et meget problematisk stof, og der er et ønske om at slippe af med det. Hvis det skal gøres, skal det gøres på europæisk plan.

Socialdemokratiet vil dog ikke kun forbyde PFAS. I forslaget skriver partiet, at de vil arbejde for, at EU forbyder alle stoffer, der er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det i forbrugsprodukter som kosmetik, tøj og babyprodukter. TV2 Øst citerer Mette Frederiksen for at sige:

- Vi har problemer i Danmark og resten af EU med faldende fertilitet, og der er givet en sammenhæng til kemikalier og hormonforstyrrende stoffer.

Udvider anvendelsen af PFAS-sprøjtegifte

Men samme dag offentliggjorde miljøminister Magnus Heunicke (S) tre små diskrete notitser i et nyhedsbrev fra Miljøstyrelsen. De bekendtgjorde, at styrelsen fra samme dags dato har udvidet godkendelsen af tre insektmidler, der alle er PFAS-baserede.

Det drejer sig om Axiendo 2,5 WG, Kaiso Sorbie og Lamdex, der er baseret på PFAS-giften lambda-cyhalothrin.

Der er tale om to af de mere populære pesticider. Lamdex er det 5. mest anvendte sprøjtemiddel i dansk landbrug med 13.556 indberetninger i planperioden 2021-2022, mens Kaiso Sorbie optræder på en 45. plads med 1719 indberetninger. De to sprøjtemidler var blandt 10 PFAS-sprøjtegifte, som blev revurderet af Miljøstyrelsen i slutningen af 2024, hvoraf de otte uden videre fik godkendelsen fornyet med tre år. Den lovlige anvendelse af Axiendo 2,5 WG, Kaiso Sorbie og Lamdex er nu blevet udvidet i stedet for indskrænket.

Mistænkes for hormonforstyrrelser

Men Lambda-cyhalotrin er ikke kun en PFAS. Insekticidet er ganske vist godkendt i alle 27 EU-medlemsstater, men giver anledning til alvorlig bekymring for menneskers sundhed. I den videnskabelige litteratur er det konsekvent rapporteret at have hormonforstyrrende og neurotoksiske egenskaber. Det er kandidat til substitution dvs. udfasning på grund af giftighed og en del af Toxic 12 pesticiderne i EU, der altså bør forbydes snarest.

Lambda-cyhalothrin er opført som PFAS i det europæiske forslag til en universel begrænsning af PFAS-kemikalier sammen med Cyflufenamid, Fluazinam, Fluopyram og Flutolanil. Ifølge deres ansøgningsdossier er disse stoffer særligt skadelige for miljøet. De er langlivede, giftige for vandlevende organismer, og nogle viser hormonforstyrrelser i dyrelivet. Den fortsatte godkendelse tillader, at de bevidst og direkte udsendes til fødevarer og til miljøet. Se seneste PAN-rapport om PFAS-pesticider.

Kontakter

Billeder

Download
Socialdemokratiet vil ikke kun forbyde PFAS. I forslaget skriver partiet, at de vil arbejde for, at EU forbyder alle stoffer, der er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Skærmbillede fra TV2 ØST-omtalen
Socialdemokratiet vil ikke kun forbyde PFAS. I forslaget skriver partiet, at de vil arbejde for, at EU forbyder alle stoffer, der er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Skærmbillede fra TV2 ØST-omtalen
Download

Vedhæftede filer

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden

Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne

Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse

Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye