Større personalehotel skal gøre sygehus endnu mere attraktivt
5.6.2024 09:00:55 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Overnatningsmulighederne for pendlere til Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F., bliver bedre med cirka 20 nye værelser, som nu er endeligt besluttet af regionsrådet. Vi vil gøre det så attraktivt som muligt for medarbejdere at arbejde på sygehuset, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
Det er populært at checke ind på hotellet hos sygehuset i Nykøbing F., og efterspørgslen forventes kun at blive større de kommende år. Regionsrådet har derfor besluttet at udvide antallet af værelser på personalehotellet, så endnu flere kan gøre brug af muligheden i fremtiden.
- Vi vil gøre det så attraktivt som muligt for medarbejdere og studerende at komme til sygehuset i Nykøbing F., og her er overnatningsmuligheder afgørende for at tiltrække og holde på medarbejdere, der pendler. Der skal være med til at sikre nære og stærke sundhedstilbud på sygehuset i Nykøbing F, og samtidig håber jeg, at det kan medvirke til, at flere får øjnene op for lokalområdet og vælger permanent at flytte til, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Regionsrådet investerer 15 millioner kroner i det nye ”Campus 2”, som personalehotellet kaldes. Personalet vil med de nye værelser få adgang til moderne faciliteter og bedre muligheder for at skabe sociale og faglige fællesskaber. Medarbejderne kan på det nuværende ”Campus” overnatte op til 30 dage ad gangen, ligesom der er mulighed for at hente og tilberede aftensmad samt et morgenmadstilbud, som skal gøre det nemt for medarbejderne.
Gør fusion lettere
Med sygehuset i Nykøbing F. som en central og vigtig del af det samlede Sjællands Universitetshospital er det forventningen, at behovet og efterspørgslen vil stige de kommende år. Med udvidelsen får flere medarbejdere mulighed for at overnatte i Nykøbing Falster, hvilket gør det lettere for dem at tage vagter på sygehuset uden at skulle pendle lange afstande.
- Vi er i gang med at skabe et stærkt og fremtidssikret fundament for akutsygehuset i Nykøbing F. Derfor er det også vigtigt, at vi sikrer rammer, som understøtter det samarbejde, vi skal have på tværs af regionen for at sikre faglige fællesskaber og attraktive arbejdspladser i hele regionen. Det er en investering i fremtiden og kommer patienterne til gavn, siger Heino Knudsen.
Det nye personalehotel skal ligne det nuværende og dermed huse cirka 20 værelser, der er indrettet som hotelværelser og er udstyret med moderne faciliteter. Disse forhold har gjort det lettere for ansatte, der bor langt væk og pendler til sygehuset.
I 2020 blev det første personalehotel etableret på Nykøbing Falster Sygehus, og med det nye ”Campus 2” vil endnu flere medarbejdere få muligheden for at overnatte og slippe for at tænke på morgentrafik, køkørsel og tid på landevejene.
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkFølg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny forskning giver forklaring på, hvorfor overvægt øger risikoen for kræft25.3.2026 07:17:41 CET | Pressemeddelelse
Forsker og cheflæge fra Holbæk Sygehus har spillet en vigtig rolle i et nyt internationalt studie, der giver forklaring på, hvorfor svær overvægt øger risikoen for kræft.
Ny lægemiddelforsyning skal fremtidssikre medicin til hospitaler23.3.2026 18:25:06 CET | Pressemeddelelse
Det første spadestik er taget til Region Sjællands nye lægemiddelforsyning ved Køge. Den skal sikre, at regionens hospitaler også i fremtiden hurtigt og sikkert kan få de nødvendige lægemidler.
Mere end 8 ud af 10 patienter er tilfredse med hospitalerne i Region Sjælland18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
84 procent af omkring 73.000 adspurgte patienter med fysiske lidelser i Region Sjælland er tilfredse med deres hospitaler. Det viser den nyeste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for 2025, som har til formål at belyse patienternes oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet og give et grundlag for løbende forbedringer
Ny sundhedsprofil: Sådan har vi det i Region Sjælland5.3.2026 07:10:33 CET | Pressemeddelelse
Færre ryger, alkoholforbruget falder og stigningen i svær overvægt er stoppet. Men der er fortsat alt for mange, der mistrives, særligt blandt de unge og dem, der er i starten af voksenlivet. Det viser Sundhedsprofilen 2025, som giver et overblik over trivsel, sundhed og sygdom i Region Sjælland.
Nyt samarbejde sikrer gratis tilbud til sorgramte i Region Sjælland4.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter opretter sammen et nyt sorgcenter i Næstved, der skal hjælpe børn, unge og voksne i sorg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum