Danskerne siger nej til arbejde i kemilandbrug men ja til de økologiske

To ud af tre lavtlønnede i landbruget er udlændinge, mens det gælder for halvdelen af de lavtlønnede i transportbranchen.

Da udlændinge samtidig udgør langt mindre dele af den samlede arbejdskraft i de to brancher, betyder det, at udlændinge er overrepræsenterede blandt de lavest lønnede. Det samme gælder inden for rengøring, hotel og restauration, bygge og anlæg, hvor også mere end hver tredje lavtlønnede er udlænding.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

Analysen undersøger, hvor meget udenlandsk arbejdskraft fylder i nederste femtedel af lønfordelingen i en række brancher.

”Der er virkelig stor forskel på, hvor mange udlændinge der er ansat i de forskellige brancher, men i næsten alle brancher er udlændingene overrepræsenterede blandt de lavest lønnede. Værst står det til i landbruget, hvor to ud af tre lønmodtagere med lavtlønsjob er udlændinge,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vi er bekymrede for, at der bliver skabt et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, hvor udlændinge arbejder under dårligere vilkår og får lavere løn. Det er skidt for dem, men i virkeligheden også for danske lønmodtagere, der vil kunne mærke presset på deres del af arbejdsmarkedet,” siger Emilie Damm Klarskov.

Unge siger ja til økologisk landbrugsuddannelse

Stik modsat den depressive nedtur for rekruttering af danskere til kemilandbruget, så var elevoptaget på den Økologiske Landbrugsskole på Kalø i januar 2024 det bedste forårsoptag i skolens historien. Augustoptaget 2024 følger trenden og tyder på at blive det bedste siden 2017. I januar begyndte 54 elever på grundforløbet, en markant forøgelse imod de 38, man optog, i samme måned sidste år.

- Der er tydeligvis et behov og en lyst til at prøve kræfter med økologien, og det er vi både glade for og stolte af her på Kalø. Her i 2024 har vi på grund af den store interesse samt det faktum, at vi for første gang nogensinde har oplevet ventelister til flere af vores hold, indført en helt ny opstartstermin med start medio oktober. Når vi oplever så stor fremgang på vores grundforløb, har det også resulteret i mærkbart større hovedforløb end vi er vant til og dermed flere faglærte økologiske landmænd, udtaler forstander Nikolaj Malte Houkjær til Effektivt Landbrug.

Nedturen for kemilandbruget rammer især den traditionelle svinekødsindustri. Det dokumenteres af landbrugsavisen.dk i juni 2024 i en stor analyse med knap 300 deltagere, hvor 28 procent af de svineproducenter, der har svaret i en spørgeskemaundersøgelse fra avisen, regner med at indstillet deres produktion af svin indenfor de kommende fem år.

Resultaterne fra undersøgelsen minder om lignende spørgeskemaundersøgelser fra Tyskland, hvor et forholdsvis stort antal svineproducenter heller ikke ser sig selv i svinesektoren inden for en overskuelig fremtid. Hvor det i Tyskland ofte er nye lovkrav til indretning af staldanlæggene, der får de tyske producenter til at opgive en fremtid i erhvervet, indikerer landbrugsavisens danske spørgeskemaundersøgelse tilsyneladende, at alderen er den vigtigste faktor for at stoppe. En række af de adspurgte har nemlig angivet alder, som den primære årsag til ikke længere at ville producere svin, men avisen overser den manglende tilgang af unge producenter til at udfylde hullet efter de stadig ældre producenter. Danmark Statistik har vist, at der blivere færre unge landmænd. Fra 2010 til 2020 er landmændenes gennemsnitsalder steget fra 49,2 til 53,6 år. Ligeledes er andelen af landmænd over 55 år steget fra 31 pct. i 2010 til 50 pct. i 2020.

https://gylle.dk/tyske-svineproducenter-har-set-skriften-paa-vaeggen-de-lukker-og-slukker-i-hobetal/

Lav grad af organisering i landbruget, på hoteller og restauranter

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse viser også, at der er et sammenfald mellem de brancher, som har mange udlændinge i nederste lønkvintil, og de brancher, der har de laveste andele af beskæftigede, der er forsikrede i en overenskomstbærende a-kasse.

Kun 18 procent af lønmodtagerne i landbruget er medlem af en a-kasse, mens det gælder for 24 procent på hoteller og i restauranter. Andelene er større blandt lønmodtagere inden for rengøring, handel, kultur, bygge, anlæg og transport, men er langt fra topniveauet.

”Udenlandske lønmodtagere har typisk ikke samme bevidsthed om det organiserede arbejdsmarked. Hvis man ikke har samme overenskomstkultur med sig, er man ikke lige så opmærksom på at melde sig ind i en fagforening. Man er heller ikke lige så bevist om, hvilke rettigheder der følger med på det danske arbejdsmarked,” siger Emilie Damm Klarskov.

I analysen bruges a-kasse-medlemskab som indikator på graden af organisering, da der ikke er registerdata om fagforeningsmedlemskab eller overenskomstdækning.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• I landbruget har 66 procent af de lavtlønnede udenlandsk statsborgerskab. Udlændige udgør ellers kun 44 procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i landbruget.

• Inden for transport, rengøring og lignende, hotel og restauration har mere end 40 procent af lønmodtagerne i bunden af lønfordelingen udenlandsk statsborgerskab. I bygge og anlægs-branchen er det 37 procent.

• Der er et sammenfald mellem de brancher, som har mange udlændinge i nederste lønkvintil, og de brancher, der har de laveste andele af beskæftigede, der er forsikrede i en a-kasse.