Erhvervsledere: AI medfører et større etisk ansvar for topledelsen
85 % af de danske erhvervsledere mener, at udviklingen inden for AI medfører et større etisk ansvar for topledelsen, men mange har ikke retningslinjer for brugen af AI. Samtidig står manglende viden og kompetencer i vejen for at komme i gang med AI-værktøjer. Det viser en ny undersøgelse fra VL og PwC, der netop er blevet præsenteret på VL Døgnet 6.-7. juni 2024 på Egeskov Slot på Fyn.

Den nye undersøgelse viser, at 73 % af virksomhederne i dag anvender AI-værktøjer, og i løbet af 18 måneder forventer hele 95 % at være i gang. Samtidig svarer 85 % af erhvervslederne, at de er enige i, at udviklingen inden for AI medfører et større etisk ansvar for topledelsen, men blot lidt over halvdelen (54 %) af virksomhederne, der i dag anvender AI, har indført interne retningslinjer for at sikre ansvarlig brug af AI i virksomheden.
“Undersøgelsen understreger, at udbredelsen af AI går meget stærkt, langt de fleste er begejstrede over de nye muligheder. Især den nye bølge af generativ AI med ChatGPT, mv. har vundet indpas i virksomhederne, og det stiller samtidig krav til topledelsen om at sikre en ansvarlig og etisk korrekt brug af AI, og her ser vi, at der er et klart forbedringspotentiale inden for fx testmiljøer og virksomhedspolitikker på området, hvilket netop er emner, som vi i VL-netværket kommer til at drøfte på VL Døgnet.” siger Ida Bratting Kongsted, adm. direktør for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL).
Hun henviser til, at blot 35 % af de virksomheder, der anvender AI, har et testmiljø, hvor de afprøver og vurderer AI-systemer, herunder risici, og blot 24 % af dem, der anvender AI, har udarbejdet en egentlig politik for etisk og ansvarlig brug af AI.
Erhvervslederne savner overblik over lovgivningen
Undersøgelsen viser desuden, at et stort flertal ser positivt på regulering af AI, men mangler et overblik over lovgivningen. 67 % af erhvervslederne fortæller således, at de er positive eller meget positive over for regulering af AI, men næsten lige så mange (59 %) fortæller, at de i mindre grad eller slet ikke har overblik over reguleringen af AI, herunder EU’s AI Act.
“Flere virksomheder kan med fordel sætte sig ind i den kommende EU’s AI Act, og et godt sted at starte er at få foretaget en modenhedsvurdering af, hvor deres virksomhed står i forhold til at leve op til de kommende krav i AI-forordningen. Det har blot 8 % fået gjort i dag,“ fortæller Mads Nørgaard Madsen, partner og leder af PwC’s Consulting.
Behov for kompetencer og viden
Ifølge undersøgelsen mangler virksomhederne kompetencer og viden for at tage de afgørende skridt inden for AI. Disse behov topper således listen over barrierer for at komme i gang med AI-værktøjer, og knap halvdelen (48 %) af erhvervslederne vurderer da også, at virksomhedens generelle kompetenceniveau inden for AI er lavt eller meget lavt på nuværende tidspunkt, mens blot 13 % vurderer det som højt eller meget højt.
“Virksomhederne giver udtryk for, at de mangler kompetencer og viden inden for AI. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne får taget stilling til, hvordan de bedst kommer i gang med at gribe mulighederne inden for AI, herunder hvordan de bedst opkvalificerer deres medarbejdere, da netop manglende kompetencer i høj grad er en barriere for at komme i gang med brugen af AI-værktøjer,” siger Mads Nørgaard Madsen.
AI anvendes på tværs af virksomheden
Ifølge undersøgelsen er det særligt inden for 5 områder i forretningen, at virksomhederne anvender eller forventer at anvende AI: Kommunikation (54 %), Marketing (53 %), Direktionen (47 %), Salg (46 %) og Økonomi/Finans (39 %). 57 % af erhvervslederne fortæller i øvrigt, at de personligt anvender AI i deres arbejde flere gange om ugen.
“Undersøgelsen viser, at AI anvendes på tværs af funktionsområder i virksomheden, og erhvervslederne ser desuden en række konkrete gevinster ved at anvende AI. Det gælder særligt øget effektivitet og produktivitet, forbedring af produkter/services samt reduktion af omkostninger,” forklarer Ida Bratting Kongsted og henviser desuden til, at over halvdelen af virksomheden ser AI-teknologien som en game-changer for deres virksomhed.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen om AI er foretaget af PwC i samarbejde med VL – Dansk Selskab for Virksomhedsledelse som optakt til VL Døgnet 2024. Spørgeskemaet er sendt til ca. 4.500 erhvervsledere, hvoraf 455 har gennemført undersøgelsen online i perioden 24. april til 17. maj 2024.
Vedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Ny dom sætter fokus på forældrekøb: Risiko for skattemæssige konsekvenser ved overdragelse til børn11.7.2025 08:10:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny byretsdom føjer sig til rækken af sager, hvor skattemyndighederne har underkendt salgsprisen ved overdragelse af en forældrekøbslejlighed til et barn. Dommen understreger vigtigheden af at tænke sig grundigt om – og søge rådgivning – før man overdrager en bolig i familien.
PwC advarer: Sommeren er højsæson for direktørsvindel10.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren er over os, udnytter kriminelle årstiden til at slå til med sofistikeret direktørsvindel. Ifølge PwC er phishing, e-mailkompromittering og brug af deepfakes blandt den mest udbredte form for kriminalitet – og det kan koste virksomheder dyrt.
Hackere holder ikke ferie, bare fordi du gør: Sådan kan virksomheder beskytte sig7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemmere at bryde ind, når der ikke er nogen hjemme – det gælder både dit hjem og dine digitale enheder. PwC’s ekspert i cybersikkerhed opfordrer virksomheder til at genopfriske de gode råd til cybersikkerhed inden sommerferien.
7 ud af 10 erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrig3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af danske erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrigen, og over halvdelen forventer allerede en negativ effekt på virksomhedens profitabilitet i de kommende 12 måneder som følge af de ændrede toldsatser. Usikkerheden holder mange tilbage, men enkelte virksomheder handler og tilpasser sig den nye virkelighed, viser en ny pulsmåling fra PwC.
Stor stigning i efterspørgsel efter AI-kompetencer på det danske arbejdsmarked2.7.2025 09:50:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen efter AI-kompetencer på det danske jobmarked stiger kraftigt. Således er antallet af danske jobopslag med krav om AI-kompetencer steget fra blot 263 jobopslag i 2018 til 23.000 i 2024. Det viser PwC’s AI Jobs Barometer 2025, som understreger AI's hastige indtog i en bred vifte af sektorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum