Roskilde går forrest i arbejdet med digital tryghed for børn
I dag er de første af en række fritids- og ungdomsklubber blevet certificeret af UNICEF Danmark for deres indsats med at understøtte digital trivsel. De voksne i klubberne i Roskilde spørger nu ind til børnenes og de unges oplevelser på sociale medier i så målrettet et omfang, at de som de første klubber i Danmark bliver certificeret som led i UNICEF Danmarks All Right-projekt.

Projektet All Right skal klæde online influencere, moderatorer og voksne i klubber på med viden og kompetencer til at engagere sig i og tage ansvar for at skabe trygge rammer om børns digitale liv. Hensigten er, at børn og unge kommer til at kende deres rettigheder, at de kan sige til og fra online og er trygge ved, at de voksne kan og vil hjælpe.
Med UNICEF Danmarks certificering som All Right klub, bliver klubbernes arbejde det seneste år blåstemplet. Samtlige pædagoger og voksne i klubberne har via et samarbejde med UNICEF Danmark fået kompetenceudvikling og redskaber til at støtte børnene og de unges digitale færden, spørge ind til deres oplevelser og gå i dialog med børn og forældre om rettigheder online.
- Vi anerkender, at sociale medier kan være en vigtig del af børnenes og de unges hverdag, og der er netop meget fedt content derude, som kan inspirere og skabe glæde. Det skal vi turde tale om, ligesom vi skal bruge de positive elementer fra sociale medier konstruktivt. Vores mål som voksne i klubberne er at støtte børnene og de unge i at navigere trygt i den digitale verden, samtidig med at vi styrker de fællesskaber, der giver trivsel og sammenhold, siger Maiken Ekstrand Krogdahl, koordinator for sociale medier, Klubberne i Roskilde.
Gennem kompetenceudvikling af klubpersonale som I Roskilde vil UNICEF Danmark facilitere et helt forløb – Det Digitale Værksted – som er målrettet mindst 30 fritidsklubber i hele landet.
- I dag er virkeligheden skruet sådan sammen, at børn og unge har adgang til sociale medier og gamingplatforme fra de er ganske unge. Nogle vil komme fra hjem, hvor deres nære voksne interesserer sig for hvad der sker i både skolegården og online, andre står ganske alene. Uanset har alle børn og unge brug for voksne, der interesserer sig for hele deres liv. Igennem det digitale værksted i All Right, styrker vi klubpædagoger i at tage de vigtige snakke med børn om unge om deres liv og rettigheder online, siger Cecilia Decara, national chef i UNICEF Danmark.
All Right projektet:
Over 99% af børn og unge mellem 9 og 17 år er til stede på digitale medier, platforme og spil. Halvdelen af børn mellem 1-15 år spiller dagligt online spil og 1/4 spiller i skole eller institution. Samtidig har 99% af de 12-18-årige en profil på et eller flere sociale medier. Men sociale mediers platforme er ikke designet til børn. De er i høj grad digitale markedspladser, hvor børn og unges opmærksomhed og data sælges til højestbydende, og hvor negative sociale normer og kulturer blomstrer ureguleret.
All Right projektet sætter fokus på, hvordan voksne ansvarsbærere kan vejlede og guide børn og unge, så de rustes bedre til det digitale liv. Og dét er der brug for. Kun halvdelen af børn i 4. og 7. klasse oplever nemlig, at de voksne, de bor sammen med, interesserer sig for deres online aktiviteter. Kun 2% oplever en interesse fra klubpædagoger.
Læs mere om All Right projektet: https://www.unicef.dk/national/allright/
Læs mere om Det Digitale Værksted: https://dkborn.unicef.dk/forloeb/det-digitale-vaerksted/
Kontakter
Karen AlbertsenPressemedarbejderUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Alarmerende stigning i underernæring blandt børn i Gaza20.6.2025 12:36:51 CEST | Pressemeddelelse
Alene i maj blev over 5.000 børn i alderen 6 måneder til 5 år indskrevet til behandling for akut underernæring i Gaza – en stigning på næsten 50 % i forhold til april og hele 150 % siden februar. Mad til de mange sultne børn venter ved grænsen til Gaza, men nødhjælpsorganisationer får ikke lov til at uddele den.
Rettigheder i rygsækken – ny kampagneuge vil styrke trivsel og fællesskaber i skolen3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres Rettighedsstafetten; en ny, årligt tilbagevendende kampagneuge i uge 38, der skal få flere børn til at kende deres egne og andres rettigheder. Bag tiltaget står Børnerådet, UNICEF Danmark, Danske Skoleelever, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer og De Anbragtes Vilkår.
Over 50.000 børn dræbt eller såret i Gaza: UNICEF advarer om ubegribelige rædsler28.5.2025 13:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Over 50.000 børn er ifølge rapporter blevet dræbt eller såret i Gaza siden oktober 2023. ’Børnene betaler prisen for en krig uden nåde’; lyder det fra UNICEF.
DSV og UNICEF udvider partnerskab med øget fokus på humanitær indsats for børn26.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En udvidelse af partnerskabet mellem DSV og UNICEF vil betyde flere flytransporter til katastroferamte områder og øge adgangen til vitale forsyninger for børn over hele verden.
Børns ret til leg skal ikke gemmes væk21.5.2025 13:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Børn og voksne i hele Danmark inviteres til gemmeleg på FN’s Internationale Dag for Leg
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum