Den Grønne Ungdomsbevægelse lancerer national kampagne op til EP-valget: EU-politik berører alle danskeres hverdag
4.6.2024 11:30:34 CEST | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
I ni større danske byer kan man i denne uge finde Den Grønne Ungdomsbevægelses biodiversitetsbænke, der skal gøre opmærksom på, hvad Danmark står til at miste, hvis det grønne flertal i Europa-Parlamentet forsvinder efter valget den 9. juni. Bænkene kan findes i byerne Hillerød, Roskilde, Holbæk, Aarhus, Viborg, Vejle, Kolding, Fredericia og København og forestiller store snegle og bier, som er et par af de mange truede dyrearter, der er i fare, hvis det fremtidige parlament ikke fortsætter den grønne linje, der har kendetegnet parlamentet de seneste fem år.

I ni større danske byer kan man i denne uge finde Den Grønne Ungdomsbevægelses biodiversitetsbænke, der skal gøre opmærksom på, hvad Danmark står til at miste, hvis det grønne flertal i Europa-Parlamentet forsvinder efter valget den 9. juni. Bænkene kan findes i byerne Hillerød, Roskilde, Holbæk, Aarhus, Viborg, Vejle, Kolding, Fredericia og København og forestiller store snegle og bier, som er et par af de mange truede dyrearter, der er i fare, hvis det fremtidige parlament ikke fortsætter den grønne linje, der har kendetegnet parlamentet de seneste fem år.
Selvom håbet for kampagnen er at få flere til at stemme på grønne kandidater, håber klimaaktivisterne også, at bænkene kan få folk til at tænke over, hvad EU betyder for deres hverdag og at flere vil gå ned og stemme den 9. juni.
”Meningen med bænke-projektet er at vi har en fornemmelse af at Europaparlamentsvalget d. 9. juni er noget der bliver overset hos danskerne. Der er mange der ikke synes det er vigtigt, eller synes EU ligger for langt fra deres hverdag. Men det ER faktisk vigtigt at stemme til valget, fordi der er meget EU-politik som berører almindelige danskeres hverdag, og det vil vi gerne sætte fokus på,” siger Karen Mørch, der er en af de aktivister, der har stået bag projektet.
Klimaaktivisterne har ønsket at få bænkene op i så mange byer som muligt uden for København og Aarhus for at markere, at klimaaktivisme ikke er noget, der kun hører til de større byer, men at resten af befolkningen har et lige så stort et ansvar for at sikre et grønt valg. Fokusset på EU's biodiversitetspolitik er en markering af, at grøn politik ikke kun er noget, der kommer folk byerne til gode men er i vores alles interesse.
Udover at være dekorative figurer i byrummet har bænkene en QR-kode til et link, der indeholder en guide til, hvilke kandidater, der har stemt grønne forslag igennem i den seneste valgperiode. Dermed fungerer bænkene også som en guide til, hvordan man kan stemme grønt.
”Det er helt afgørende, at vi får sendt nogle grønne kandidater til EU – i år mere end nogensinde før, fordi vi ser en tendens i resten af Europa, hvor den ekstreme højrefløj står til at vinde gevaldigt frem. Selvom vi ikke har mange mandater at gøre godt med i Danmark, kan det enkelte mandat gøre en kæmpe forskel når der skal stemmes lovgivning igennem,” siger Josefine Kingo Dissing, der også har været en del af kampagnen.
I Jylland står bænkene i Vennelystparken og Tangkrogen i Aarhus, på Sct. Mathias Gade i Viborg, på Rådhustorvet og Søndertorvet i Vejle, ved Slotssøen i Kolding og på Jyllandsgade i Fredericia.
På Sjælland står de på Dronning Louises bro og Islands Brygge i København, Torvet i Hillerød, i Strandparken (ved Stubmøllen) i Holbæk og i Folkeparken i Roskilde.
Nøgleord
Kontakter
Josefine Kingo Dissing
Tlf:53604409josefine.k.dissing@gmail.comOm Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Klimaskibet vender tilbage til Folkemødet: Flere unge skal opleve, at demokratiet også er deres11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkemødet 2026 åbner i Allinge, lægger Den Grønne Ungdombevægelses “Klimaskib” igen til kaj som en af de største platforme for unge stemmer på mødet. Over 70 vindblæste aktivister har taget togten over Øresund, og vil efter eget udsagn udfordre lobbyisternes magt til demokratiets fest.
Ny rapport afslører, at Mærsk fragter ammunition til Israel - på trods af gentagen benægtelse9.6.2026 15:41:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse af fragtbreve afslører, at Mærsk har leveret kuglekerner, bombelegemer og morterkomponenter til våbenproducenten Elbit Systems i Israel. Aktivister tager konsekvensen og indkalder til aktionsuge
Privatfly betaler ingen klimaafgift, mens almindelige rutefly betaler - klimaaktivister laver satirisk moddemonstration mod eget borgerforslag3.6.2026 08:49:21 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 4 juni har klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse lavet en satirisk demonstration foran Kastrup lufthavn, hvor de udklædt som rige privatflyejere har erstattet høtyvene med golfkøller og foregiver at protestere mod det borgerforslag om en national klimaafgift på privatfly, som de selv har lavet. Demonstrationen er et satirisk forsøg på at vise det, ifølge aktivisterne, paradoksale i at de rigeste, mest forurenende er fritaget fra klimaafgiften. Privatfly er blandt de mest forurenende transportformer i verden målt pr. passager, men står i dag helt uden for de klimaafgifter, som almindelige danskere allerede betaler, når de køber en flybillet. Det er selvom konservative estimater siger at privatfly forurener 14 gange mere end almindelige rutefly pr. passagerer. “Det giver ingen mening at privatfly ikke er pålagt en klimaafgift, taget deres enorme forurening i betragtning. Hvis man har råd til at eje et privatfly, så har man også råd til at betale en klimaafgift”. - Da
Lige nu: Aktivister blokerer Mærsks hovedkvarter i København13.5.2026 07:43:16 CEST | Pressemeddelelse
I protest mod Mærsks fragt af våben til Israel blokerer hundrede aktivister lige nu Mærsks hovedkvarter i København. De beskylder det danske shippingfirma for ulovlig transport af våbendele og for at mørklægge deres destruktive rolle i globale forsyningskæder
No future uden Fridays For Future14.4.2026 10:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelever vil igen strejke for klimaet, efter at Fridays For Future officielt genopstår i dag kl. 16 med deres første møde på Store Kongensgade 40C. I en verden i opbrud og kaos træder fremtidens generation til og viser os vejen til en grønnere og fredligere fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum