Nu åbner to ansøgningspuljer om tilbud til udsatte fædre på orlov og støtte til mænd i krise
En pulje på 3 millioner kroner skal bidrage til at oprette tilbud til udsatte fædre på orlov, mens en anden pulje på 2,2 millioner kroner skal give støtte til mænd i krise.
Som led i regeringens handlingsplan for mænds og drenges ligestilling, som ligestillingsministeren netop har offentliggjort, udbydes to ansøgningspuljer målrettet frivillige organisationer og foreninger.
”I Danmark er vi nået langt med ligestilling. Men der er behov for, at vi som samfund anerkender, at en moderne ligestillingsindsats handler om både kvinder og mænd. Når mænd er i større risiko for at havne på bunden af samfundet handler det også om, at mange mænd og drenge oplever, at der er en forventning om, at de skal klare problemerne selv. Og når vi som samfund ikke giver de samme tilbud om netværk og støtte til fædre som til mødre, så handler det om, at mænd ikke i samme omfang er blevet set som en primær omsorgsperson. Derfor udbydes nu to puljer, der skal støtte mænd i krise og udsatte fædre på orlov”, siger ligestillingsminister Marie Bjerre.
En undersøgelsen viser, at 41 pct. af kommunerne hverken har fædre- eller forældregrupper til fædre på barsel, og 47 pct. af kommunerne har ikke et tilbud til fædre med en fødselsreaktion. Derfor udbydes en ansøgningspulje til aktiviteter for kommende fædre og fædre på barsel i særligt udsatte positioner. Det kan fx være etablering af netværk i form af fx ”fædregrupper” eller ”fædrehold”.
Formålet er at støtte fædrene i deres brug af orlov og mindske deres risiko for mistrivsel. Der udbydes i alt 3,0 mio. kr. i ansøgningspuljen til konkrete projekter.
Mænd er generelt i større risiko for social eksklusion end kvinder. Samtidig tyder undersøgelser på, at mænd i mindre grad rækker ud efter hjælp hos læge, venner eller familie. Derfor udbydes en ansøgningspulje til aktiviteter med netværk og støtte til mænd, der oplever en livskrise som følge af fx skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom eller dødsfald.
Formålet er at støtte mændene og dermed mindske deres risiko for social eksklusion. Der udbydes i alt 2,2 mio. kr. i ansøgningspuljen til konkrete projekter.
Begge ansøgningspuljer er finansieret af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2024-2027. Fristen for ansøgninger til begge puljer er den 23. august 2024.
Læs mere om ansøgningspuljerne og ansøgningsproceduren her:
Kontakter
Camilla Severin MadsenPresserådgiver
Tlf:22466470csm@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Ny app til digitale beviser skal hedde AltID28.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til foråret lanceres en ny app fra det offentlige, der vil have et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt vil appen kunne anvendes i hele EU og indeholde alverdens digitale beviser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum