Regeringsudspil: Flere unge skal have et fritidsjob

Mandag har regeringen præsenteret et nyt udspil, der skal hjælpe flere unge til at få et fritidsjob. Andelen af unge med et fritidsjob er faldet over de seneste årtier. Der er i dag 70.000 færre unge, der har et fritidsjob end i 1980’erne. Den udvikling skal vendes.

Udspillet indeholder 18 initiativer. Først og fremmest lægger regeringen op til at lempe reglerne, så unge kan arbejde i flere brancher, påtage sig flere opgaver og arbejde i større tidsrum på døgnet.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

- Fritidsjob er myndiggørende og kan være med til at gøre unge mennesker klar til uddannelse, arbejdsmarkedet og livet som voksen. Et fritidsjob giver unge en forståelse for pligter og ansvar, og de tjener deres egne penge. Det giver også den enkelte unge identitet, følelsen af at høre til og bidrage. Derfor skal flere unge stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet tidligere. Det gælder ikke mindst i disse tider, hvor mistrivslen har slået rod i for mange unge.

Økonomiminister Stephanie Lose:

- I regeringen ønsker vi, at det kan betale sig at arbejde. Det gælder også for de unge, hvor mange har enorm glæde af at få en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor foreslår vi at give de unge en mærkbar skattelettelse, så de får endnu mere ud det, når de tager et fritidsjob. Forslaget kommer i forlængelse af den store skattereform, som regeringen sidste år vedtog, og som sænker skatten på arbejde med 10 mia. kr. Det er sund fornuft, at vi gør det mere attraktivt at arbejde.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt: 

- Man lærer rigtig meget af sit første job. Man lærer at tjene sine egne penge, at få ansvar og bliver ofte en del af et solidt sammenhold. I dag er der for meget bøvl og for mange snubletråde, som ikke giver mening. Med de initiativer, vi fremlægger i dag, gør vi det lettere for børn og unge at få et fritidsjob, så der forhåbentlig er endnu flere unge, der får mod på og lyst til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet.

Regeringen vil for eksempel ændre reglerne, så unge, der er fyldt 13 år, og som fortsat går i grundskole, fremover må arbejde med ufarlige maskiner. Det giver nye muligheder for at oprette fritidsjob til flere unge og i flere brancher – for eksempel i industrien, hvor kun fem procent af alle fritidsjob er i dag.

Derudover skal der være bedre forhold for børn under 13 år, der deltager i kulturelle og lignende aktiviteter. Børn skal have særlig beskyttelse, og derfor samles tilladelses- og tilsynskompetencen med børnenes arbejdsmiljø hos Arbejdstilsynet.

For at gøre det mere økonomisk attraktivt ønsker regeringen at fritage unge under 18 år for at betale arbejdsmarkedsbidrag af al arbejdsindkomst. Det betyder, at en ungarbejder i et supermarked, der tjener omkring 3.000 kr. om måneden, får en skattelettelse på 2.880 kr. om året.

Men regelændringer kan ikke stå alene. Derfor vil regeringen også række hånden ud til arbejdsmarkedets parter og centrale aktører på ungeområdet for at få etableret et bredt samarbejde og få skabt de kulturændringer, der skal til, for at få flere unge i arbejde.