Beskæftigelsesministeriet

Invitation til uformelt ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre den 7.-8. juli i Aalborg om fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU

Del

Den 7.- 8. juli afholdes det første uformelle ministermøde under det danske EU-formandskab i Aalborg. Fri og fair bevægelighed i EU og EU-landenes konkurrenceevne er på dagsordenen for EU’s beskæftigelsesministre.

Ministrene vil på mødet sætte fokus på at styrke EU’s konkurrenceevne, så europæiske virksomheder kan konkurrere globalt, og arbejdspladser skabes og fastholdes i Europa. Der vil være fokus på at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke med de rette færdigheder. Styrket konkurrenceevne handler også om at undgå unødvendige byrder fra EU-regulering.

Også adgangen til kvalificeret arbejdskraft på ordentlige vilkår er afgørende for et konkurrencedygtigt Europa. Derfor vil EU’s beskæftigelsesministre drøfte veje til at sikre, at den frie bevægelighed i EU også er fair. Urimelige arbejdsvilkår sætter både den enkelte arbejdstager og arbejdsmarkederne i EU-medlemslandene under pres. På mødet vil EU’s beskæftigelsesministre dele nationale erfaringer og blandt andet drøfte, hvordan digitale løsninger kan være med til at styrke kontrol og bekæmpe social dumping. Den tidligere italienske premierminister Enrico Letta er inviteret som hovedtaler til denne drøftelse.

Læs mere om temaerne for mødet her.

Beskæftigelsesministeriet inviterer til doorstep med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen mandag den 7. juli kl. 13.20 i Aalborg Kongres & Kultur Center forud for det uformelle ministermøde.

Der vil være pressemøde ved det uformelle ministermødes afslutning med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen tirsdag den 8. juli kl. 14.15.

Du kan læse mere om adgang og akkreditering her.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202520.6.2025 08:08:23 CEST | Pressemeddelelse

I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig". "Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer

Tæt på uændret ledighed i maj 202519.6.2025 09:02:03 CEST | Pressemeddelelse

Der er 86.300 fuldtidsledige i maj 2025. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er dermed tæt på uændret i forhold til måneden før med et lille fald på 300 fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten er fortsat uændret på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Det er virkelig opsigtsvækkende, at vi fortsat formår at holde ledigheden på under tre procent i Danmark. Det er ikke nogen selvfølge i betragtning af, at vi lever i en verden med stigende politisk uforudsigelighed og økonomisk utryghed. - Vi skal dog være opmærksomme på, at ledigheden udvikler sig forskelligt i landet, og at det i nogle områder er sværere at skaffe jobs til alle end andre. Jeg ser frem til, at kommuner landet over lancerer Ungeløftet, så de alt for mange unge uden job og uddannelse får bedre hjælp til at komme tættere på et meningsfuldt fællesskab. Jeg er stolt af, at alle kommuner har sagt ja til Ungeløftet, og sammen med virksomheder og civilsamfund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye