I dag går folk på gaden for et grønt valg på tværs af EU
Når danskere i dag går på gaden til Folkets Klimamarch, sker det samtidig med folk over hele EU. Der er annonceret demonstrationer på tværs af 12 europæiske lande denne weekend.
Borgere over hele EU opfordrer de kommende EP-politikere til at tage deres ansvar i klima- og biodiversitetskrisen dybt alvorligt mens tid er. Danmark er repræsenteret ved den tilbagevendende Folkets Klimamarch, der finder sted i 7 danske byer søndag d. 2. juni som optakt til Europaparlamentsvalget. I København starter arragenmentet klokken 13:00 ved Christiansborg Slotsplads.
- Vi risikerer at tabe den grønne omstilling på gulvet ved det kommende Europa-Parlamentsvalg, men det bliver ikke på vores vagt. Vi går på gaden for at vise den brede opbakning, der findes ude i stuerne. Det er nu politikerne skal levere på de grønne løfter, der skal sikre vores børns fremtid, siger medarrangør for Folkets Klimamarch KBH Ernestine Gejl Wolff.
Folkets Klimamarch er en fredelig og demokratisk demonstration, der historisk har fungeret som en ventil for danskernes klimabekymringer - også for dem, der ikke normalt er politisk aktive.
- Vi har igen og igen set, at vores politikere først finder modet til at tage de nødvendige beslutninger, når de oplever et stort folkeligt pres. Klimakrisen skal løses demokratisk, og derfor gør vi mere end at stemme til det kommende valg - vi går sammen og viser, at opbakningen findes, udtaler medarrangør Frederikke Bruus.
I Danmark afholdes Folkets Klimamarch i syv byer: København, Aarhus, Aalborg, Odense, Viborg, Hillerød og Ærø. Læs mere om de syv arrangementer her.
Om Folkets Klimamarch
Folkets Klimamarch er en partipolitisk uafhængig begivenhed, som arrangeres af frivillige over hele landet. Det er en del af den landsdækkende paraplyorganisation Klimabevægelsen i Danmark.
Folkets Klimamarch går i dag for en række konkrete målsætninger indgået med Klimakoalitionen. Heriblandt er europæisk klimaneutralitet i 2040, 30 pct. beskyttet natur i EU, øget klimabistand til udsatte lande og et grønnere landbrug.
Folkets Klimamarch har, sammen med en række grønne organisationer, rettet henvendelse til EP-kandidaterne, og spurgt hvad de mener om de vigtigste nutidige klima- og miljøspørgsmål. På hjemmesiden www.klimavalg.nu kan man både tilmelde en Klimamarch i sin by, og se kandidaternes svar til de vigtige klimaspørgsmål.
Kontaktinformation:
Frederikke Bruus, medarrangør
Tlf: +45 40183656, frikkes@live.dk
Lasse Fly Bendix, medarrangør
Tlf:+45 2764 2559, Lassefly1998@gmail.com
Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Folkets Klimamarch: Tusindvis på gaden for et grønt Europa2.6.2024 14:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu marcherer tusindvis af borgere i syv danske byer. Gennem folkelig opbakning vil Folkets Klimamarch give politikere mandat til en hurtig grøn omstilling
Wakeup call fra europæiske bedsteforældre29.5.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. maj 2024 klokken 12.00 bliver Bedsteforældre for Klima ”whistleblowere” foran deres respektive europæiske parlamenter og i flere større byer.
Åbent brev til regeringen: Nordsøaftalen bør revideres28.5.2024 17:07:49 CEST | Pressemeddelelse
Fossilfri Fremtid og 16 andre NGO’er, samt knapt 100 forskere opfordrer i et åbent brev regeringen til at fremrykke stop for udvinding af olie i Nordsøen.
Folkets Klimamarch går på gaden den 2. juni for ambitiøs europæisk klimahandling21.5.2024 09:48:59 CEST | Pressemeddelelse
Folkets Klimamarch marcherer for at vise den folkelige opbakning til den grønne omstilling og en række konkrete tiltag, heriblandt målet om europæisk klimaneutralitet i 2040, 30 pct. beskyttet natur i EU og en storstillet indsats for et grønnere landbrug.
Endelig anerkender Danish Crown at dansk gris ikke er mere klimavenlig, end du tror12.4.2024 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening kalder det en stor sejr for alle klimabekymrede borgere, som også viser, at selv de største virksomheder kan fældes for greenwashing
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum