Niklas fra Snedsted er kåret som årets lærling på Thy og Mors
Traditionen tro uddelte DI Thy-Mors' bestyrelsesleder, Tage Odgaard Nielsen, sammen med borgmester Niels Jørgen Pedersen årets lærlingepris. Prisen blev i år uddelt hos BV Trappen, hvor Niklas Nørgaard Kristensen blev hyldet af sine kolleger, da han blev kåret som årets lærling på Thy og Mors.
Niklas begyndte sin rejse hos BV Trappen A/S i februar 2017 som 19-årig. Allerede fra starten viste han en imponerende flair for håndværk, og hans engagement, dygtighed og gå-på-mod gjorde ham hurtigt til en uvurderlig medarbejder i virksomheden. Derfor lå det også lige til højrebenet at tilbyde ham en mesterlæreplads, som han efter nøje overvejelse besluttede sig for at kaste sig over. I november startede han på bygningssnedkeruddannelsen på Herningsholms Erhvervsskole – til stor lettelse for direktør Peter Vang Larsen.
"Da Niklas først trådte ind ad døren, så vi straks et ungt menneske med et enormt potentiale. Han var meget opsat på at lære og udvikle sig, og det var tydeligt, at han passede perfekt ind hos os. Der var tale om et talent, vi virkelig skulle tage ansvar for at dyrke" siger Peter Vang Larsen, direktør for BV Trappen A/S.
Med sin rolige facon og dygtighed har Niklas siden han først satte ben i virksomheden ikke blot vundet indpas blandt kollegaerne – han har også udviklet sig til at blive en central medarbejder, som tager et stort ansvar for virksomhedens udvikling. Blandt andet står han for oplæringen af nye medarbejdere, samtidig med at han bringer sine nye færdigheder aktivt i spil. Selvom svendebrevet først lige har forladt trykken, demonstrerer han allerede et stort talent inden for CNC-teknologi og håndtering af moderne maskiner. Hans faglige udvikling i løbet af skoleopholdet har fulgt en imponerende kurve, men samtidig har også været savnet blandt kollegaerne i dagligdagen.
"Da Niklas tog plads på skolebænken, kunne vi virkelig mærke, at vi manglede ham i hverdagen. Han er ikke kun en fagligt dygtig medarbejder, men også en fantastisk kollega, som giver smil på læben. Inden han startede på uddannelsen, havde han allerede sat et stort aftryk. Og store sko er som bekendt vanskelige at udfylde" siger Peter Vang Larsen.
En medarbejder som Niklas er ikke kun et fagligt talent, men også en uvurderlig kollega, der bringer sin person i spil. Netop denne særlige kombination er ifølge DI's bestyrelsesleder afgørende for valget af ham som årets lærling.
"Når vi udvælger årets lærling, lægger vi stor vægt på både faglige kompetencer og den personlige indstilling. Et ægte talent er en, der både er dygtig til sit fag, men lige så vigtigt en god kollega. Niklas opfylder disse kriterier til fulde, og derfor er han den helt rigtige vinder af prisen" siger Tage Odgaard Nielsen, bestyrelsesleder i DI Thy-Mors.
Hvad fremtiden bringer for Niklas fra Snedsted, må tiden vise, men hans hidtidige præstationer vidner om, at der er en lysende fremtid foran den talentfulde bygningssnedker med kilometerstore sko.
Fakta om lærlingeprisen
- Årets vinder bliver fundet blandt lærlinge på DI’s ca. 300 medlemsvirksomheder i Thy og på Mors.
- Niklas Nørgaard Kristensen er 25 år, bor i 7752 Snedsted og blev færdiguddannet bygningssnedker i marts 2024 fra Herningsholm Erhvervsskole.
Billeder
For yderligere information om DI Thy/Mors: Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen Mail: heml@di.dk Tlf. 3377 3962 Mobil: 4015 8858 Sekretær Susanne Graversen Mail: sug@di.dk Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Thy Mors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Thy Mors
Morsø Kommune er Nordjyllands mest erhvervsvenlige4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Morsø har endnu en gang bevist, at kommunen hører til blandt Danmarks mest erhvervsvenlige. I Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed har kommunen løftet sig fra en 7. plads sidste år til en imponerende 4. plads i 2024.
Thisted Kommune dykker igen i Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra at have været en af landets mest erhvervsvenlige kommuner i 2019, går det igen i år den forkerte vej for Thisted Kommune. I Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed falder kommunen fra en samlet 37. plads i 2023 til en 50. plads i 2024.
Morsø Kommune er fortsat på toppen af Lokal Erhvervsvenlighed6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Thisted Kommune falder lidt tilbage i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden, men grundlæggende er samarbejdet mellem begge kommuner og erhvervslivet godt, understreger formanden for DI Thy/Mors
Lokal prisvinder: ”Vi har altid en flok lærlinge i gang”25.10.2022 14:42:22 CEST | Pressemeddelelse
Gode lærepladser og succesfulde lærlingeforløb er en central del af forretningen hos Møllers Værktøjsfremstilling i Thisted. For sin vedholdende og inspirerende indsats har virksomheden i dag modtaget DI Thy/Mors’ Lærepladspris.
Morsø Kommune er flyvende i DI-undersøgelse6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks næstbedste erhvervskommune. Det er en titel, som Morsø Kommune kan pryde sig med det næste års tid. Det er nemlig kun Vejen Kommune, som lige er et mulehår foran. Ikast-Brande Kommune, som har taget førstepladsen hele 11 gange tidligere, ligger nummer tre i årets undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum