God økonomiaftale vedligeholder velfærden
31.5.2024 12:05:28 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen vil vedligeholde velfærden. ”Det er en god aftale,” siger FOAs formand Mona Striib.

Finansminister Nicolai Wammen har præsenteret en økonomiaftale for kommunerne for 2025. Pengene til blandt andet velfærd hæves med 3,4 milliarder kroner. Fagforeningen FOA tager godt imod aftalen.
”Det ser ud til, at KL og regeringen har landet en god aftale, der kompenserer kommunerne for både demografien og velstandsudviklingen. Det er vi glade for. Guderne skal vide, at vores medlemmer i ældreplejen, daginstitutionerne og andre steder har svært ved at få enderne til at mødes,” siger FOAs formand Mona Striib.
De 3,4 milliarder i aftalen inkluderer også penge fra en række tidligere aftaler, blandt andet 650 millioner kr. i ældreaftalen for 2025.
Med økonomiaftalen lever regeringen op til sit løfte om, at økonomien i velfærden skal følge med både befolkningsudviklingen og vores generelle velstandsniveau.
”Det er et løfte, vi tidligere har hørt, uden at det nødvendigvis er blevet ført ud i livet. Det bliver det med denne aftale. Det vil vi gerne rose regeringen for. Lad os håbe, at det kommer til at danne præcedens.”
Dagens aftale skal også ses i lyset af, at velfærden, bare siden 2015, er blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner, i forhold til hvis det offentlige forbrug havde fulgt det fulde demografiske træk inklusive velstandsregulering. Det er penge, der mangler. Uanset, at pengene i økonomiaftalen følger med udviklingen.
”Vi havde selvfølgelig håbet, at Nicolai Wammen ville bruge nogle af de mange nye milliarder i råderummet på at rette op de sidste mange års efterslæb, men det må vel så komme med finansloven,” siger Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 169.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomster23.3.2026 09:56:23 CET | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde har en enig hovedbestyrelse i FOA besluttet at anbefale forbundets medlemmer at stemme ja til de nye overenskomster.
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum