STARK Danmark

Lovgivning fremmer efterspørgslen for bæredygtigt byggeri

Del

Klimakravene fra 2023 har haft stor indflydelse på den grønne omstilling i byggeriet, viser en undersøgelse blandt kunder hos byggecenterkæden STARK. Resultaterne peger på, at regeringens nye aftale om skærpede klimakrav vil accelerere det bæredygtige byggeri i Danmark.

1. januar 2023 trådte der skærpede regler i kraft for nybyggeri i bygningsreglementet. Reglerne betød blandt andet, at klimapåvirkninger fra nybyggeri skulle dokumenteres med en såkaldt livscyklusvurdering (LCA). Nybyggeri over 1000 kvadratmeter skulle desuden overholde en grænseværdi i forhold til CO2-udledning.

Reglementet har siden skubbet byggeriet i en grønnere retning. Det viser en undersøgelse, som STARK for sjette år i træk har foretaget blandt sine kunder. STARKs professionelle kunder har siden slutningen af 2022 oplevet en stor stigning i efterspørgsel på bæredygtighed i byggeprojekterne. Det gælder for eksempel de kommunale bygherrer og almennyttige boligselskaber, hvor der ses en vækst i efterspørgslen på henholdsvis 53 pct. og 47 pct. Til sammenligning har væksten i samme periode blot været 6 pct. hos de private boligejere.

Lovgivning kickstarter den grønne omstilling

Regeringen og et bredt politisk flertal indgik torsdag en aftale om at skærpe klimakravene yderligere fra 1. juli 2025. Udover en generel skærpelse af udledningskravene vil ændringerne blandt andet betyde, at der kommer grænseværdier på nybyggeri af både parcelhuse og ferieboliger. Områder, der typisk angår private boligejere.

- Vores undersøgelse har vist, at lovgivningen fungerer som katalysator for adfærdsændring, og jeg vil derfor også gerne rose regeringen og partierne bag for indholdet af den nye aftale. Den kommer uden tvivl til at stimulere opmærksomheden på bæredygtigt byggeri, også på det private boligmarked, siger Britta Korre Stenholt, CEO for STARK Danmark.

Øgede krav til dokumentation

Den nye aftale vil afføde øgede krav til dokumentation af både materialer og byggeproces - en opgave, som vil blive pålagt alle byggeriets aktører i større eller mindre grad, og som STARK kan assistere både private og professionelle kunder med.

- Vi har uddannet over 300 medarbejdere i at rådgive om alt fra klimakrav til dokumentation og miljøcertificerede materialer. Derudover har vi i efteråret lanceret online-platformen STARK KlimaLog, hvor vores kunder blandt andet kan få et overblik over CO2-udledning og miljømærker på produktniveau. De kan også med få klik få en samlet klimarapport for den enkelte byggeplads, fortæller Kristian Fribo, bæredygtighedschef i STARK Danmark.

Udover rådgivning og hjælp til dokumentationen udvider STARK løbende sit udvalg af miljøcertificerede materialer, så byggeriets aktører nemmere kan foretage mindre CO2-udledende produktvalg.

Om STARKs kundeundersøgelser

Undersøgelserne blev foretaget i december 2023. 1.145 professionelle kunder og 5.783 private kunder deltog.

De professionelle kunder blev blandt andet spurgt: ”Hvor ofte stiller dine kunder krav om bæredygtighed på byggeprojekterne?” Hos dem, der svarede Ofte, Meget ofte eller Altid, lå den største procentvise vækst fra 2022 til 2023 hos kommunale bygherrer og almennyttige boligselskaber. Her gik væksten fra henholdsvis 26 pct. til 40 pct. og fra 21 pct. til 31 pct.

Om STARK KlimaLog

STARK KlimaLog er blevet anerkendt med flere priser og nomineringer. Værktøjet har blandt andet vundet Finans Impact Climate Award 2024, og det er udvalgt som Børsen Bæredygtig Case 2024.

Kontakter

Billeder

Om STARK

STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 20.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.

STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.

Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.

Følg pressemeddelelser fra STARK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra STARK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye