Karsten Munk Knudsen fra Novo Nordisk kåres som Årets CFO 2024
Den anerkendte pris, Årets CFO, uddeles for tolvte gang. Årets vinder er Karsten Munk Knudsen, CFO i Novo Nordisk, der modtager prisen for at være en stærk CFO, at sætte ambitiøse ESG-mål samt igennem flere år at aflægge en solid ESG-rapportering. Prisen blev overrakt torsdag den 30. maj 2024 ved eventet CFO’ens Agenda 2024 hos PwC i Hellerup.

Årets vinder begyndte sin karriere i NNIT i 1999 og kom efterfølgende til Novo Nordisk i 2003, hvor han siden har haft flere ledende stillinger inden for økonomi. Dette har givet ham et solidt fagligt fundament samt en indsigt i medicinalbranchen, der er afgørende i rollen som CFO hos Novo Nordisk. Valget faldt på Karsten Munk Knudsen af flere grunde:
“Juryen har i år valgt Karsten Munk Knudsen som Årets CFO 2024 på baggrund af de stærke resultater, han har skabt i Novo Nordisk i sin rolle som CFO, herunder en ambitiøs ESG-rapportering. Der er særligt lagt vægt på hans høje faglighed, integritet, kommunikationsevner og solide forståelse for forretningen,” lyder det i begrundelsen fra juryen.
Novo Nordisk har opnået et meget imponerende resultat i 2023, og det kræver den helt rette CFO på posten af det nu største børsselskab, målt på markedsværdi i Europa, og i top 15 globalt.
“Karsten Munk Knudsen er kendetegnet ved sin dybe indsigt og sit store engagement i forretningen. Dette kommer til udtryk ved, at han er en stærk kulturbærer i virksomheden, hvor han bl.a. er med til at sætte fokus på diversitet og inklusion. Derudover beskrives han som en meget lyttende leder, der sætter pris på at blive udfordret,” hedder det videre i juryens begrundelse.
Et skelsættende år for Novo Nordisk
Novo Nordisk har det seneste år cementeret sin placering som en af verdens førende medicinalvirksomheder. Novo Nordisk har desuden fremlagt deres intention om at foretage et af de største opkøb i Danmarkshistorien med opkøbet af tre fabrikker fra Catalent, en global kontraktleverandør inden for udvikling og produktion af lægemidler med tre såkaldte fyldefabrikker. Virksomhedens opkøb, sammen med planer om at investere mange mia. kr. i skalering af produktionen, vidner om de store forventninger, som Novo Nordisk har for de kommende år, og som Karsten Munk Knudsen er med til at sætte den strategiske retning for:
“Fagligt bliver Karsten Munk Knudsen beskrevet som den, der sætter den strategiske retning og er analytisk stærk. Derudover har han været en nøglespiller på det digitale område i Novo Nordisk, hvor han bl.a. har indført gennemgående digitalisering af finansfunktionen,” lyder det slutteligt i begrundelsen fra juryen.
Om prisen
Dette års pris blev uddelt af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm den 30. maj kl. 15:00-18:00 ved eventet CFO’ens Agenda 2024 hos PwC i Hellerup.
Til CFO’ens Agenda 2024 sætter PwC bl.a. fokus på, at virksomheder kan bruge årsrapporten til at vinde tillid og få bedre adgang til kapital fra investorer ved at gøre rede for, hvordan den håndterer ESG-risici og -muligheder.
Øvrige priser
Ann-Sofie Østberg Bjergby fra AKF Holding og Nikolaj Holm Hansen, CFO & Senior Director of Finance, IT, Legal, Property and Strategy hos Salling Group (Netto Polen) blev kåret som Årets Rising Stars 2024.
Ved samme lejlighed uddeltes prisen for Årets Bedste Årsrapporter 2024: Novo Nordisk A/S kåres med C25 Regnskabsprisen, Arla Foods kåres med Regnskabsprisen+ og A.P. Møller - Mærsk A/S kåres med Særprisen.
Den uafhængige jury for Årets CFO
• Pernille Vastrup, CFO ATP
• Benedikte Leroy, SVP Volvo
• Niels Granholm-Leth, Head of Equity Research hos Carnegie
• Lars Green, Professional Board Member og sidste års vinder
• Jesper Brandgaard, Board Member
- faciliteret af Mikael Frederiksen, Zeuthen Storm, og Lars Baungaard, PwC.
Den uafhængige jury for Årets Rising Stars:
• Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, EVP & Group CFO COWI
• Anders Lonning-Skovgaard, EVP & CFO Coloplast
• Christina Nielsen, Group CFO DLG
• Martin Kjær Hansen, CFO ISS Danmark
• Mette Ingeman Pedersen, CFO Power-to-X, Topsoe
- faciliteret af Mikael Frederiksen, Zeuthen Storm, og Lars Baungaard, PwC.
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Nyt lovforslag åbner for sænket arv til niecer og nevøer22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt lovforslag fra regeringen lægger op til at sænke boafgiften for arv til niecer og nevøer til 15 %, hvilket bliver på samme niveau som arv mellem søskende fra den 1. januar 2027. Ifølge PwC’s skatteekspert er det vigtigt at oprette et testamente for at sikre den lavere boafgift.
Den hastige udvikling indenfor AI og geopolitik topper listen over CEO’ernes bekymringer20.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bekymringen for, om AI-udviklingen løber hurtigere end virksomhedernes omstilling og den geopolitiske uro topper listen over CEO’ernes bekymringer for det kommende år. Det øger kravet til cybersikkerhed, leverandørkontrol og exitstrategier fra højrisikolande, viser PwC’s CEO Survey 2026.
Øget usikkerhed svækker optimismen blandt topledere19.1.2026 19:02:45 CET | Pressemeddelelse
Danske toplederes optimisme falder i forhold til sidste år, dog fra et relativt højt niveau. Tyskland er tilbage i danske toplederes top over foretrukne investeringsmarkeder, mens usikkerhed forbundet med cyberrisici og makroøkonomisk volatilitet udgør de største trusler for erhvervslivet. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
Sådan påvirker de nye skattesatser din pension8.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kan mange danskere se frem til skattelettelser, men det betyder også, at skattebesparelsen på pensionsindskud kan falde for nogle. Du får dog et ekstra fradrag på pensionsindbetalinger, men størrelsen på fradraget afhænger af, hvor lang tid du har til folkepensionsalderen.
Tømrer- og snedkervirksomheder løfter indtjeningen7.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en periode med udfordrende markedsvilkår oplever tømrer- og snedkerbranchen nu fremgang i form af øget indtjening og dækningsgrad. Det viser PwC’s brancheanalyse for tømrer- og snedkervirksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum