Metalvirksomhederne kæmper med faldende ordrebeholdning og pres fra udenlandsk statsstøtte
Hver tredje virksomhed i metalindustrien og knap to ud af tre virksomheder i maskinindustrien oplever, at ordrebeholdningen svinder ind. TEKNIQ Arbejdsgiverne advarer om, at massive støtteprogrammer i Kina og USA kan få alvorlige konsekvenser for både branchen og den danske økonomi, hvis vi ikke udligner spillepladen.

I to år har flere virksomheder oplevet at have for få ordrer i bogen, mens færre oplever at have for mange. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I maj måned oplevede 35 procent af virksomhederne i metalindustrien at have for få ordrer i bogen, mens det var tilfældet for hele 61 procent i maskinindustrien.
- Udviklingen viser med al tydelighed den gennemgående tendens til faldende efterspørgsel i metalindustrien, og det koster arbejdspladser og konkurrencefordele, hvis det fortsætter, siger Maria Schougaard Berntsen, der er underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Organisationen repræsenterer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, hvor medlemsvirksomheder også tidligere har gjort opmærksom på udviklingen. I en medlemsundersøgelse fra januar i år vurderer 70 procent af smede- og metalvirksomhederne, at de er bekymrede for den faldende ordretilgang.
Pres fra udenlandsk statsstøtte
Baggrunden for den faldende ordrebeholdning kan findes i den generelle økonomiske afmatning, der præger dansk økonomi. Ifølge den økonomiske redegørelse fra maj 2024 har medicinalindustrien været afgørende for at sikre en reel vækst i BNP de seneste to år, mens andre sektorer oplever stilstand eller tilbagegang.
- Metalvirksomhederne opererer i høj grad på det globale marked, og her er massive støtteprogrammer fra både Kina og USA en udfordring for både danske og europæiske virksomheder. Vi ønsker fri og fair konkurrence, men statsstøtte giver kinesiske og amerikanske virksomheder end unfair konkurrencefordel, hvor vi ikke kan se passivt til. Der skal ske politisk handling, siger Maria Schougaard Berntsen.
Yderligere information, kontakt:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 77 41 15 74 / msb@tekniq.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Ny epx skal give unge faglig power og trivsel i top15.12.2025 12:03:37 CET | Pressemeddelelse
Ny epx-plan får ros af erhvervsorganisationen TEKNIQ: Mere praksis, bedre trivsel og klarere retning for de unge.
TEKNIQ: Nødvendigt opgør med uoverskuelige krav9.12.2025 10:19:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s forenkling af bæredygtighedskrav giver virksomhederne mere tid til grønne investeringer og mindre bureaukrati, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Russisk gasstop er kæmpe sejr for EU3.12.2025 10:28:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s beslutning om at udfase russisk gas fra 2027 styrker Europas sikkerhed og kalder på markant tempo i elektrificeringen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Danskerne parkerer boligforbedringer - selvom økonomien er stærk1.12.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes planer om større forbedringer i hjemmet ligger lavt trods solid dansk økonomi. Det bremser både klimaindsatsen og aktiviteten hos lokale virksomheder, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Tillykke til vinderne af Fagtalent 202528.11.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Otte vindere af Fagtalent 2025 er fundet. Målet er at sætte fokus på de mange unge talenter og rollemodeller, der findes blandt faglærte, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
