Landbrugslobbyister taber endnu en retssag

”Kræv dokumentation for, at jeres dyrkning forurener grundvandet og garanti for, at støtten er lovlig. Skriv mailen til kommunen og kræv det. Der er ingen af de to ting, de kan give jer.”

Så klar var meldingen fra advokat med speciale i EU-ret Hans Sønderby, da han i marts i år holdt oplæg for hundrede fremmødte til Bæredygtigt Landbrugs BNBO-arrangement, hvor Sønderby også gav en orientering om BL-søgsmålene mod staten. Sønderby kører BNBO-retssagerne for Bæredygtigt Landbrug.

”Man kan ikke ekspropriere, hvis ikke man kan påvise, at dyrkningsfladen har givet anledning til at beskadige drikkevandet,” fortsatte argumentationen fra advokaten. Det var den kommende lov om boringsnære beskyttelsesområder, advokaten havde set sig sur på.

Loven forventes at træde i kraft fra 1. juli 2024 og vil pålægge kommunerne at forbyde brug af sprøjtegifte omkring vandboringer. I loven er der ingen geografisk afgrænsning af BNBO-områderne, og ifølge advokat Hans Sønderby er også den manglende geografiske afgrænsning i sig selv et vigtigt juridisk argument for manglende lovlighed.

Søgsmålet afvist

Halvanden måned efter advokatens kategoriske tale har Højesteret afvist søgsmålet.

Begrundelsen fremgår af dommen: Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug har ingen retlig interesse i spørgsmålet om gyldigheden af en række regler vedrørende bl.a. beskyttelse af grundvandet i Danmark.

Højesteret afviste sagen for en række af appellanterne med henvisning til, at det ikke kunne lægges til grund, at de ejede ejendomme eller arealer, der var omfattet af indsatsplanen eller omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 21 b. Vedrørende de øvrige appellanters påstand skete afvisning som følge af påstandens generelle udformning, hvorefter Miljøministeriet skulle anerkende, at bestemmelsen ville være retsstridig i forhold til alle og enhver. Højesteret henviste også til, at der ikke over for nogen af appellanterne var truffet en afgørelse om rådighedsindskrænkninger. Desuden udtalte Højesteret, at de øvrige appellanters påstande om miljøbeskyttelseslovens § 21 b skulle afvises som følge af deres generelle udformning, der gik på, at Miljøministeriet skulle anerkende, at bestemmelsen ville være retsstridig i forhold til alle og enhver.

Læs hele dommen i sag BS-499/2023 (pdf)

 

Mange tabersager

Det er slet ikke første gang, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug må bide i græsset i en dansk retssal. Mest omtale fik sagen mod professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, som foreningens advokat stævnede for ærekrænkende udtalelser i 2019.

Baggrunden for sagen var, at Stiig Markager i den offentlige debat havde udtalt, at kvælstofudledningen fra landbruget til havet er steget siden 2010. Helt præcist med 700 ton om året i perioden 2010 til 2017, hvor landbruget ellers var forpligtet til at reducere udledningen. Men ifølge Bæredygtigt Landbrug var tallene udokumenterede og direkte ærekrænkende mod dansk landbrug, som angiveligt arbejder hårdt på at mindske sin brug af gødning og dermed udledningen af kvælstof.

Retten i Hillerød frifandt i juni 2021 Stiig Markager i den meget omtalte retssag, og det var en fuldstændig frifindelse. Retten gik slet ikke ind i den faglige debat, men afviste, at Markagers udtalelser skulle have været ærekrænkende.

Læs om Markager-sagen her.

’Århundredets retssag’

Vestre Landsret afsagde i august 2023 dom i Bæredygtigt Landbrugs vandplans- og gødningssag, der tog sin begyndelse helt tilbage i 2016. Lobbyisterne hævdede, at den danske regering havde implementeret vandplaner og gødningsreglement ulovligt. De følgende år var der stille om sagen, der ellers på et tidspunkt blev betegnet som "århundredets retssag", men med dommen i 2023 blev Miljøministeriet frikendt.

Vandplanerne består og er ikke blevet erklæret ugyldige. Det var essensen af dommen over Bæredygtigt Landbrugs retssag mod Miljøstyrelsen for ikke at have implementeret vandplanerne korrekt efter forskrifterne i EU’s direktiv. BL krævede derfor vandplanerne erklæret ugyldige.

Af andre tabte sager har der været injuriesagen i 2012 mod den daværende direktør i Danmarks Naturfredningsforening, sagen om ulovlige efterafgrøder i 2022 og Minkretssagen fra 2022 og formentlig flere, som redaktionen kan have overset. Til gengæld har vi ikke fundet en eneste retssag, som landbrugslobbyisterne har vundet, med det forbehold at vi kan have overset en eller flere.

Helt aktuelt har landbrugslobbyisterne bekendtgjort i maj 2024, at de vil anlægge sag mod staten, hvis der indføres en CO2-afgift på landbruget.