Gylle.dk

Landbrugslobbyister taber endnu en retssag

Del

Endnu en gang har landbrugslobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug tabt en principiel retssag – denne gang ved Højesteret

Et utal af tabte retssager skaber usikkerhed om landbrugslobbyisternes formål med den omfattende juridiske assistance. Billedet viser retfærdigheden (La Giustizia) af Antonio Canova, 1793-95.
Et utal af tabte retssager skaber usikkerhed om landbrugslobbyisternes formål med den omfattende juridiske assistance. Billedet viser retfærdigheden (La Giustizia) af Antonio Canova, 1793-95.

”Kræv dokumentation for, at jeres dyrkning forurener grundvandet og garanti for, at støtten er lovlig. Skriv mailen til kommunen og kræv det. Der er ingen af de to ting, de kan give jer.”

Så klar var meldingen fra advokat med speciale i EU-ret Hans Sønderby, da han i marts i år holdt oplæg for hundrede fremmødte til Bæredygtigt Landbrugs BNBO-arrangement, hvor Sønderby også gav en orientering om BL-søgsmålene mod staten. Sønderby kører BNBO-retssagerne for Bæredygtigt Landbrug.

”Man kan ikke ekspropriere, hvis ikke man kan påvise, at dyrkningsfladen har givet anledning til at beskadige drikkevandet,” fortsatte argumentationen fra advokaten. Det var den kommende lov om boringsnære beskyttelsesområder, advokaten havde set sig sur på.

Loven forventes at træde i kraft fra 1. juli 2024 og vil pålægge kommunerne at forbyde brug af sprøjtegifte omkring vandboringer. I loven er der ingen geografisk afgrænsning af BNBO-områderne, og ifølge advokat Hans Sønderby er også den manglende geografiske afgrænsning i sig selv et vigtigt juridisk argument for manglende lovlighed.

Søgsmålet afvist

Halvanden måned efter advokatens kategoriske tale har Højesteret afvist søgsmålet.

Begrundelsen fremgår af dommen: Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug har ingen retlig interesse i spørgsmålet om gyldigheden af en række regler vedrørende bl.a. beskyttelse af grundvandet i Danmark.

Højesteret afviste sagen for en række af appellanterne med henvisning til, at det ikke kunne lægges til grund, at de ejede ejendomme eller arealer, der var omfattet af indsatsplanen eller omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 21 b. Vedrørende de øvrige appellanters påstand skete afvisning som følge af påstandens generelle udformning, hvorefter Miljøministeriet skulle anerkende, at bestemmelsen ville være retsstridig i forhold til alle og enhver. Højesteret henviste også til, at der ikke over for nogen af appellanterne var truffet en afgørelse om rådighedsindskrænkninger. Desuden udtalte Højesteret, at de øvrige appellanters påstande om miljøbeskyttelseslovens § 21 b skulle afvises som følge af deres generelle udformning, der gik på, at Miljøministeriet skulle anerkende, at bestemmelsen ville være retsstridig i forhold til alle og enhver.

Læs hele dommen i sag BS-499/2023 (pdf)

 

Mange tabersager

Det er slet ikke første gang, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug må bide i græsset i en dansk retssal. Mest omtale fik sagen mod professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, som foreningens advokat stævnede for ærekrænkende udtalelser i 2019.

Baggrunden for sagen var, at Stiig Markager i den offentlige debat havde udtalt, at kvælstofudledningen fra landbruget til havet er steget siden 2010. Helt præcist med 700 ton om året i perioden 2010 til 2017, hvor landbruget ellers var forpligtet til at reducere udledningen. Men ifølge Bæredygtigt Landbrug var tallene udokumenterede og direkte ærekrænkende mod dansk landbrug, som angiveligt arbejder hårdt på at mindske sin brug af gødning og dermed udledningen af kvælstof.

Retten i Hillerød frifandt i juni 2021 Stiig Markager i den meget omtalte retssag, og det var en fuldstændig frifindelse. Retten gik slet ikke ind i den faglige debat, men afviste, at Markagers udtalelser skulle have været ærekrænkende.

Læs om Markager-sagen her.

’Århundredets retssag’

Vestre Landsret afsagde i august 2023 dom i Bæredygtigt Landbrugs vandplans- og gødningssag, der tog sin begyndelse helt tilbage i 2016. Lobbyisterne hævdede, at den danske regering havde implementeret vandplaner og gødningsreglement ulovligt. De følgende år var der stille om sagen, der ellers på et tidspunkt blev betegnet som "århundredets retssag", men med dommen i 2023 blev Miljøministeriet frikendt.

Vandplanerne består og er ikke blevet erklæret ugyldige. Det var essensen af dommen over Bæredygtigt Landbrugs retssag mod Miljøstyrelsen for ikke at have implementeret vandplanerne korrekt efter forskrifterne i EU’s direktiv. BL krævede derfor vandplanerne erklæret ugyldige.

Af andre tabte sager har der været injuriesagen i 2012 mod den daværende direktør i Danmarks Naturfredningsforening, sagen om ulovlige efterafgrøder i 2022 og Minkretssagen fra 2022 og formentlig flere, som redaktionen kan have overset. Til gengæld har vi ikke fundet en eneste retssag, som landbrugslobbyisterne har vundet, med det forbehold at vi kan have overset en eller flere.

Helt aktuelt har landbrugslobbyisterne bekendtgjort i maj 2024, at de vil anlægge sag mod staten, hvis der indføres en CO2-afgift på landbruget.

Kontakter

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden

Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne

Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse

Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye