Fremtidens grønne EU: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard besøger Tysklands økonomi- og klimaminister Robert Habeck
Det dansk-tyske samarbejde er et vigtigt skridt for udviklingen af grøn brint i Europa. Derfor rejser klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i morgen til Berlin for at mødes med Tysklands økonomi- og klimaminister Robert Habeck.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard mødes i morgen med Tysklands økonomi- og klimaminister Robert Habeck. Mødets overskrift er det dansk-tyske samarbejde om den grønne europæiske dagsorden.
”Hverken klimaforandringer eller CO2-udledning er begrænset af landegrænser – så det skal vores klima- og energipolitik heller ikke være. Tyskland er en vigtig samarbejdspartner i arbejdet med udfasning af fossile brændsler og grøn omstilling af hele Europa. Det ser jeg frem til at drøfte med min gode kollega Robert Habeck,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Sidste år indgik Danmark og Tyskland en samarbejdsaftale om at understøtte etableringen af en brintrørsforbindelse mellem de to lande. Danmarks ambition om at producere meget mere vedvarende energi, end vi kan nå at bruge nationalt, er en af de brikker, som Tyskland mangler i den grønne omstilling af bl.a. den tyske industri.
Også i resten af Europa vil brintrørsforbindelsen få betydning. Når den er etableret, vil den kunne tjene som kobling mellem producenter og forbrugere af grøn brint i EU.
”Grøn brint er en del af Europas grønne fremtid – og i den er vores samarbejde med Tyskland et vigtigt bindeled mellem producenter og forbrugere af grøn brint på tværs af landegrænser. Vi skal nå europæisk klimaneutralitet, og til det skal vi bruge grøn brint,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard deltager derudover i en rundbordsdiskussion om grøn brint med centrale danske og tyske markedsaktører.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Flere penge til pulje for grønne investeringer26.6.2025 15:41:57 CEST | Pressemeddelelse
CO2-intensive virksomheder og kommercielle indenrigsfærger skal have lettere ved at omstille sig. Regeringen hæver derfor den øvre grænse for støtte i Investeringsstøtteordningen, der hjælper de udledere, som har sværest ved at omstille sig.
Nye anbefalinger til en mere robust vandsektor i fremtiden26.6.2025 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu fået de første anbefalinger fra Vandreguleringsudvalget. Målet er en robust sektor, der også i fremtiden har høj forsyningssikkerhed og yder beskyttelse af drikkevand og vandmiljøer.
Et grønnere Danmark: Arbejdet med nye klimateknologier og -tiltag skal styrkes10.6.2025 09:00:08 CEST | Pressemeddelelse
Som opfølgning på Aftale om et Grønt Danmark er et nyt klimatiltagsudvalg blevet nedsat. Udvalget skal hjælpe med at styrke både implementering og udrulning af nye innovative løsninger i det danske landbrug.
Ny aftale om mere energieffektive bygninger er på plads23.5.2025 08:59:23 CEST | Pressemeddelelse
Staten har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, der skal forbedre energieffektiviteten af de offentligt ejede bygninger. Aftalen betyder også, at energimærkningsordningen for bygninger bliver digitaliseret og gjort mere simpel.
Ny politisk aftale om grøn strøm fra havvindmøller bidrager til et grønnere og mere sikkert Danmark19.5.2025 16:08:41 CEST | Pressemeddelelse
I en usikker verden skal Danmark og Europa producere mere grøn energi selv. Det baner en bred politisk aftale vejen for med rammerne for nye udbud af havvindmølleparker, der potentielt kan levere strøm til tre millioner husstande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum