Danmark tilslutter sig konsortium for at styrke danske og europæiske sprogmodeller
Danmark er nu medlem af den europæiske Alliance for Sprogteknologi (ALT-EDIC). Med den danske indmeldelse i alliancen ønsker regeringen at skabe konkurrencedygtige danske og europæiske alternativer til engelsksprogede sprogmodeller.
ALT-EDIC har til formål at styrke det europæiske samarbejde om sprogteknologier. Det sker gennem en række indsatsområder såsom tilvejebringelse af data i høj kvalitet, optimering af eksisterende sprogmodeller samt udvikling af nye sprogmodeller. Alliancen tager udgangspunkt i alle EU’s officielle sprog, herunder dansk.
”Som medlemmer af ALT-EDIC vil Danmark nu være med til at præge og sætte den strategiske retning inden for sprogteknologisk innovation og udvikling i Europa. Det er vigtigt, at vi som et lille land med et unikt sprog som dansk er med til at skabe konkurrencedygtige alternativer til engelsksprogede sprogmodeller. I takt med teknologiens udvikling er det vigtigt, at vi integrerer og fastholder det danske sprog. Som medlemmer skaber vi en vigtig platform for danske virksomheder og aktører til at kunne deltage i europæiske projekter på området, samt få adgang til viden, ressourcer og kompetencer fra andre europæiske lande”, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
Det danske medlemskab er finansieret gennem Digitaliseringsstrategien, og Digitaliseringsstyrelsen deltager på vegne af Danmark. Ud over de deltagende medlemslande finansieres ALT-EDIC gennem Digital Europe-programmet.
ALT-EDIC blev stiftet i januar 2024 og er drevet af Frankrig. Ud over Frankrig og Danmark deltager yderligere 14 medlemslande i samarbejdet, hhv. Bulgarien, Kroatien, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Holland, Polen, Slovenien, Luxembourg, Ungarn, Spanien og Tjekkiet.
Yderligere information om det danske medlemskab i ALT-EDIC’en kan tilgås her:
https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/maj/danmark-er-nu-medlem-af-alliancen-for-sprogteknologi/
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Fem nye tommelfingerregler skal hjælpe forældre, børn og unge i den digitale hverdag1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er et kæmpe eksperiment i gang, når det handler om børn og unges liv på digitale medier. Det gælder både skærmforbrug, men også det indhold, de bliver eksponeret for på digitale medier. Det er udfordringer, der skal løses i fællesskab. Derfor lancerer Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv nu fem tommelfingerregler, som skal være med til at hjælpe forældre og skabe tryggere rammer for børn og unges færden på nettet.
Hvad skal Danmarks nye app til digitale beviser hedde?29.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsministeriet inviterer nu danskerne til at navngive en ny app. Den nye app skal på sigt rumme alverdens digitale beviser. Der er derfor brug for kreative bud på det nye app-navn.
Ny aftale om en fremtidssikret digital infrastruktur i hele Danmark26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark får med ny aftale de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af en robust og fremtidssikret digital infrastruktur. Aftalen sikrer samtidig en fortsat indsats mod stigende digital svindel.
Nu samles de eksperter, der skal finde frem til nye AI-storskalaprojekter16.6.2025 09:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor er afgørende for at øge kvaliteten og frigøre ressourcer, så der er mere tid til nærvær i velfærden. Derfor samles aktører og eksperter fra det offentlige og private nu for at drøfte, hvilke AI-storskalaprojekter der kan gøre den offentlige sektor bedre.
Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark11.6.2025 11:00:01 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum