Seks nye medlemmer valgt til Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse
28.5.2024 08:46:43 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Der blev også udpeget en ny vicepræsident, skuespiller Sofie Gråbøl, da foreningen havde repræsentantskabsmøde.

Under overskriften ’Sammen lykkes vi’ afholdt Kræftens Bekæmpelse i weekenden sit årlige repræsentantskabsmøde i Kolding. Op mod 300 frivillige delegerede fra foreningens lokalforeninger og regionsudvalg deltog. Et vigtigt mødepunkt var valget til hovedbestyrelsen, der fik seks nye medlemmer:
- Amy Daugaard Asmussen, Åbyhøj
Sygeplejerske og medlem af Kræftens Bekæmpelses regionsrådsudvalg i Region Midtjylland
- Birthe Skovgård, Faaborg
Underviser på SOSU Fyn, uddannet sygeplejerske og tidl. kommunalpolitiker og regionspolitiker
- Hanne Bess Boelsbjerg, København
Forkvinde for Foreningen Nærvær med Døden, post.doc og uddannet cand. mag. i religionsvidenskab, AU og ph.d. i folkesundhedsvidenskab, SDU
- Jette Trans Jepsen, Karby
Sundhedsplejerske og medlem af Kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune
- Malene Vestergaard Runge, Vejle
Projektleder, Onkologisk afdeling på Patienternes Kræftsygehus i Vejle, cand.scient.pol
- Ole Raakjær, Dianalund
Lektor i sjælesorg i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, formand for Foreningen for Palliativ Indsats og master i humanistisk palliation
Følgende opnåede genvalg: Helen Bernt Andersen (Region Hovedstaden), Bente Hyldahl Fogh (Region Hovedstaden), Karen Marie Dalgaard (Region Nordjylland)
Mads Nordahl Svendsen (Region Sjælland) og Marianne Karstensen (Region Hovedstaden)
Helen Bernt Andersen blev af hovedbestyrelsen genvalgt som formand, og Per Gandrup blev genvalgt som næstformand.
Hovedbestyrelsen består af 30 medlemmer, hvoraf 28 er valgt af repræsentantskabet. Hovedbestyrelsen vælger et forretningsudvalg, som består af formanden og næstformanden samt fem medlemmer. Bente Hyldahl Fogh er nyt medlem af forretningsudvalget.
Kræftens Bekæmpelses repræsentantskab ledes af et præsidium bestående af en præsident og to vicepræsidenter.
Skuespiller Sofie Gråbøl blev på repræsentantskabsmødet valgt som ny vicepræsident. Hun efterfølger tidligere håndboldspiller Lars Christiansen. Udover Sofie Gråbøl består præsidiet af præsident Lykke Friis og vicepræsident Hans Pilgaard.
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00presse@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
Ny rapport afliver myte: Ældre rygere vil gerne stoppe20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at et stigende antal ældre gerne vil kvitte tobakken.
Skræmmende: 160.000 børn og unge bruger snus18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser fokus i valgkampen og er med til at lancere en kampagne rettet mod de unge.
Flertal af kandidater vil gøre tobak og nikotin dyrere13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse jubler: Et vigtigt skridt for folkesundheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum