
Hvis det var hunde eller heste…
Grise er fantastiske. Hvis de får lov. Dyrene Beskyttelse sender i helsides annoncer i aviserne en hyldest til grisen og en opfordring til at beskytte den

Som tidligere grisepasser ved de økologiske grise og senere som dyrlæge ved disse fantastiske dyr genkender jeg alle udsagnene fra annoncen fra Dyrenes Beskyttelse. Grisen er renlig, og grisen er virkelig et højt udviklet dyr med masser af følelser. Det er ikke bare en erfaring, man får, når man arbejder med dyrene, det er også videnskabeligt dokumenteret.
Ved hjælp af lydoptagelser fra grisene i positive og i negative situationer er det lykkedes for forskerne at forstå bare en del af disse dyrs sprog. Grises grynt afslører deres følelser, som kan spænde fra glæde til angst og stress. Når der er følelser, er der vel også bevidsthed?
Ja, og så er der det med intelligensen. Det er veldokumenteret, at grise er intelligente, men man er først nu ved at begynde at forstå, hvad der foregår i hjernerne på vores husdyr. Der venter mange overraskelser.
Det er selvfølgelig dybt fascinerende at dykke ned i grisenes naturlige adfærd og grisenes sprog og følelser, men det rejser unægtelig en række ubehagelige spørgsmål, for hvordan er det lige, at vi er kommet i en situation, hvor vi så accepterer den behandling, som grisene udsættes for i dag? En hundekennel eller et hestestutteri ville jo aldrig kunne slippe afsted med at give deres dyr samme behandling. Det er netop dette spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse rejser med denne fine annonce.
”Hvis vi ikke allerede i dag kan handle på den eksisterende viden, vil mere viden så ændre på det? Det er næsten ligesom, når politikerne vælger at udsætte de ubehagelige beslutninger ved at nedsætte en ekspertgruppe eller en trepartsforhandling”
Forestillingen om at grisen er et urent dyr, passer simpelt hen ikke. Når den økologiske so har bygget rede i farehytten, så kunne det være fristende at lægge sig derinde og tage sig en lur, for der er altid rent og tørt. En rask so vil aldrig afsætte sin gødning eller urin i hytten. Man bør dog droppe tanken om den lille lur, for under naturlige forhold skal man have stor respekt for soen omkring faring. Moderinstinkterne kan være en udfordring for grisepasseren.
Der er ikke megen plads til den naturlige adfærd omkring fødslen i de intensive systemer. Hun er fikseret i en boks, og i heldigste fald får soen lidt halm at lege med inden faringen, men hun er tvunget til at føde i gødearealet. Det ville aldrig ske for en rask so i naturen.
Senere i grisens liv er det tydeligt, at hvis grisen har muligheden for at holde sig tør og ren, ja så vil den gøre det. Grisen vil kun lægge sig i gødningsområdet, hvis den ikke har mulighed for at regulere sin kropstemperatur på anden måde, eller hvis pladsforholdene er så trange, at der ikke er andre muligheder.
Nå man kommer jævnligt hos grisene, så bliver man genkendt, og grisene er trygge ved en. Hvis det er længe siden, man har været på gården, ja så er grisene mere frygtsomme. Dette mønster er tydeligst hos søerne, og afhænger i øvrigt også meget af, om personalet bruger tid på at skabe kontakt med dyrene f.eks. når de fodres. Det handler om kommunikation og relationer!
Der er mange støjkilder i de intensive produktionssystemer: Fodringsanlægget, som kører mange gange i døgnet, ventilationen og så alle de mange dyr. Håndteringen af dyrene, og det sker ofte, går heller ikke altid stille for sig. Det kan være en udfordring, hvis man vil bruge dyrenes lyde som en indikator på deres velbefindende. Støjniveauet må også give problemer med den interne kommunikation mellem grisene?
Der er stadig meget vi ikke ved om, hvad der foregår i grisenes hjerner. Det samme kan siges om de andre husdyr. Det er nemt at forstå forskernes fascination af dette arbejdsfelt, og meget ofte hører man, at denne viden skal bidrage til at forbedre dyrenes velfærd. Alligevel så sidder man tilbage med følelsen af, at hvis vi ikke allerede i dag kan handle på den eksisterende viden, vil mere viden så ændre på det? Det er næsten ligesom, når politikerne vælger at udsætte de ubehagelige beslutninger ved at nedsætte en ekspertgruppe eller en trepartsforhandling.
Kontakter
Niels Peter Baadsgaard
Tlf:25718586npbaadsgaard@gmail.comBilleder




Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed