Gylle.dk

Hvis det var hunde eller heste…

Del

Grise er fantastiske. Hvis de får lov. Dyrene Beskyttelse sender i helsides annoncer i aviserne en hyldest til grisen og en opfordring til at beskytte den

Når man kommer jævnligt hos grisene, så bliver man genkendt, og grisene er trygge ved en. Foto: Benjamin Wedemeyer/Unsplash
Når man kommer jævnligt hos grisene, så bliver man genkendt, og grisene er trygge ved en. Foto: Benjamin Wedemeyer/Unsplash

Som tidligere grisepasser ved de økologiske grise og senere som dyrlæge ved disse fantastiske dyr genkender jeg alle udsagnene fra annoncen fra Dyrenes Beskyttelse. Grisen er renlig, og grisen er virkelig et højt udviklet dyr med masser af følelser. Det er ikke bare en erfaring, man får, når man arbejder med dyrene, det er også videnskabeligt dokumenteret.

Ved hjælp af lydoptagelser fra grisene i positive og i negative situationer er det lykkedes for forskerne at forstå bare en del af disse dyrs sprog. Grises grynt afslører deres følelser, som kan spænde fra glæde til angst og stress. Når der er følelser, er der vel også bevidsthed?

Ja, og så er der det med intelligensen. Det er veldokumenteret, at grise er intelligente, men man er først nu ved at begynde at forstå, hvad der foregår i hjernerne på vores husdyr. Der venter mange overraskelser.

Det er selvfølgelig dybt fascinerende at dykke ned i grisenes naturlige adfærd og grisenes sprog og følelser, men det rejser unægtelig en række ubehagelige spørgsmål, for hvordan er det lige, at vi er kommet i en situation, hvor vi så accepterer den behandling, som grisene udsættes for i dag? En hundekennel eller et hestestutteri ville jo aldrig kunne slippe afsted med at give deres dyr samme behandling. Det er netop dette spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse rejser med denne fine annonce.

”Hvis vi ikke allerede i dag kan handle på den eksisterende viden, vil mere viden så ændre på det? Det er næsten ligesom, når politikerne vælger at udsætte de ubehagelige beslutninger ved at nedsætte en ekspertgruppe eller en trepartsforhandling”

Forestillingen om at grisen er et urent dyr, passer simpelt hen ikke. Når den økologiske so har bygget rede i farehytten, så kunne det være fristende at lægge sig derinde og tage sig en lur, for der er altid rent og tørt. En rask so vil aldrig afsætte sin gødning eller urin i hytten. Man bør dog droppe tanken om den lille lur, for under naturlige forhold skal man have stor respekt for soen omkring faring. Moderinstinkterne kan være en udfordring for grisepasseren.

Der er ikke megen plads til den naturlige adfærd omkring fødslen i de intensive systemer. Hun er fikseret i en boks, og i heldigste fald får soen lidt halm at lege med inden faringen, men hun er tvunget til at føde i gødearealet. Det ville aldrig ske for en rask so i naturen.

Senere i grisens liv er det tydeligt, at hvis grisen har muligheden for at holde sig tør og ren, ja så vil den gøre det. Grisen vil kun lægge sig i gødningsområdet, hvis den ikke har mulighed for at regulere sin kropstemperatur på anden måde, eller hvis pladsforholdene er så trange, at der ikke er andre muligheder.

Nå man kommer jævnligt hos grisene, så bliver man genkendt, og grisene er trygge ved en. Hvis det er længe siden, man har været på gården, ja så er grisene mere frygtsomme. Dette mønster er tydeligst hos søerne, og afhænger i øvrigt også meget af, om personalet bruger tid på at skabe kontakt med dyrene f.eks. når de fodres. Det handler om kommunikation og relationer!

Der er mange støjkilder i de intensive produktionssystemer: Fodringsanlægget, som kører mange gange i døgnet, ventilationen og så alle de mange dyr. Håndteringen af dyrene, og det sker ofte, går heller ikke altid stille for sig. Det kan være en udfordring, hvis man vil bruge dyrenes lyde som en indikator på deres velbefindende. Støjniveauet må også give problemer med den interne kommunikation mellem grisene?

Der er stadig meget vi ikke ved om, hvad der foregår i grisenes hjerner. Det samme kan siges om de andre husdyr. Det er nemt at forstå forskernes fascination af dette arbejdsfelt, og meget ofte hører man, at denne viden skal bidrage til at forbedre dyrenes velfærd. Alligevel så sidder man tilbage med følelsen af, at hvis vi ikke allerede i dag kan handle på den eksisterende viden, vil mere viden så ændre på det? Det er næsten ligesom, når politikerne vælger at udsætte de ubehagelige beslutninger ved at nedsætte en ekspertgruppe eller en trepartsforhandling.

Kontakter

Billeder

Når man kommer jævnligt hos grisene, så bliver man genkendt, og grisene er trygge ved en. Foto: Benjamin Wedemeyer/Unsplash
Når man kommer jævnligt hos grisene, så bliver man genkendt, og grisene er trygge ved en. Foto: Benjamin Wedemeyer/Unsplash
Download
Glade grise. Foto: Kenneth Schipper Vera/Unsplash
Glade grise. Foto: Kenneth Schipper Vera/Unsplash
Download
Niels Peter Baadsgaard er tidligere grisepasser ved økologiske grise og senere som dyrlæge.
Niels Peter Baadsgaard er tidligere grisepasser ved økologiske grise og senere som dyrlæge.
Download
Her er annoncen med det enkle budskab fra Dyrenes Beskyttelse
Her er annoncen med det enkle budskab fra Dyrenes Beskyttelse
Download

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Hist hvor vejen slår en bugt er naturen trængt13.6.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Den danske natur er presset af flere grunde. En af de store trusler er tilførslen af for meget næringsstof. Det er ikke kun det meget omtalte havmiljø, der af den grund først bliver for grønt, for siden at blive plumret, brunt, artsfattigt og til sidst dødt. Noget lignende sker også på land, hvor et saftigt grønt landskab ofte signalerer ringe biodiversitet. Den trængte vejkantsnatur er et manende eksempel på denne fattigdom.

Forbrugerkrav: Fortæl, hvilke sprøjtegifte I bruger på vores fødevarer12.6.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Utrygheden ved sprøjtede fødevarer breder sig i takt med det voksende kendskab til de sundhedsfarlige virkninger af landbrugskemikalier som Porpulse SE 250, Asulox, Reglone og Roundup. Lovpligtig forbrugeroplysning fra producenternes side om anvendte sprøjtegifte kan være vejen frem på samme måde som pligten til at oplyse om farve- og tilsætningsstoffer (de såkaldte E-numre). Hverken COOP og Forbrugerrådet stiller sig afvisende, hvorimod Salling-koncernen ikke ønsker at forholde sig til forslaget

Miljøstyrelsen freder landbrugets mest populære sprøjtegift trods gentagne forureninger af grundvandet11.6.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Trods alarmerende fund af godkendte sprøjtegifte i grundvandet agter hverken Miljøstyrelsen eller miljøminister Magnus Heunicke (S) at gribe ind med forbud mod de konstaterede forureninger. De henviser til et nyt princip om en ’kravværdi’, der tillader landbruget at sprøjte videre, så længe ”det årlige gennemsnit for de testede stoffer ikke vurderes at overstige kravværdien for pesticider i grundvand”. Med den forklaring ’reddes’ PFAS-giften Propulse SE 250, der er dansk agroindustris mest anvendte sprøjtegift

Mænds sæd er forurenet med verdens mest anvendte sprøjtegift10.6.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

I den første undersøgelse nogensinde har franske forskere påvist glyfosat i ufrugtbare mænds sæd og i koncentrationer fire gange højere i sædvæsken end i blodplasma, hvor kemikaliet tidligere er påvist. Forskerne advarer om en sandsynlig negativ virkning af glyfosat på mænds reproduktive sundhed og muligvis på deres afkom. De anbefaler, at myndighederne gør brug af et forsigtighedsprincip i diskussionen om fortsat brug af glyfosat i Europa

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye