Danske Regioner udpeger formand og næstformænd til arbejdet med nyt kvalitetsinstitut
Oprettelsen af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut 1. januar næste år, er nået et stort skridt videre, efter at Danske Regioners bestyrelse har udpeget formand og næstformand og fastlagt økonomien for det nye kvalitetsinstitut.
Tidligere hospitalsdirektør Anne Jastrup bliver formand for bestyrelsen i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Sundhedsfaglig direktør i Danske Regioner Helene Probst og regionsdirektør i Region Syddanmark Jane Kragelund er udpeget næstformænd i bestyrelsen. Bestyrelsen vil desuden bestå af repræsentanter for læger, sygeplejersker, patienter, regionerne og KL.
De skal nu finde den kommende direktør for det nye institut.
Det faglige råd i instituttet får formand for det nuværende Behandlingsråd Michael Dall som formand, og lægefaglig vicedirektør fra Region Sjælland Morten Ziebell bliver næstformand. Rådet vil desuden bestå af repræsentanter for de lægevidenskabelige selskaber, det sygeplejefaglige selskab, Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, regionerne og en sundhedsøkonom. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og KL tilbydes observatørposter i rådet.
Kvalitet og prioritering
Med det nye institut vil regionerne understøtte et styrket, databaseret og mere målrettet arbejde med kvalitet samt en bedre prioritering og ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Instituttet skal stå for en væsentligt del af arbejdet i det nuværende Behandlingsråd, ligesom Regionernes KliniskeKvalitetsudviklingsprogram (RKKP) indgår i instituttet. Samtidig skal instituttet understøtte arbejdet med lægefaglige kliniske retningslinjer og andre sundhedsfaglige retningslinjer.
- Vi er nu kommet væsentligt tættere på realiseringen af det nye kvalitetsinstitut. Målet er at styrke arbejdet med at sikre en høj og ensartet kvalitet i patientbehandlingen samt en bedre prioritering og ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Der skal arbejdes for, at Instituttet får såvel et tværfagligt som et tværsektorielt fokus, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
- På den måde vil regionerne i fremtiden koordinere arbejdet bedre, så vi undgår spild og ikke bruger sparsomme medarbejderressourcer på opgaver, der ikke giver tilstrækkelig værdi for patienterne, tilføjer Anders Kühnau.
Udover ansættelse af en direktør for instituttet vil bestyrelsens første opgave være at forberede instituttets start den 1. januar 2025. Det vil ske i tæt samarbejde med de nuværende enheder og med en fusionsledelse.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Rapport viser fremgang for sundhedsvæsenet29.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
På størstedelen af en stribe udvalgte indikatorer i sundhedsvæsenet er der sket positiv udvikling. Det viser den nye rapport ”Nationale mål for sundhedsvæsenet 2024”.
Patienterne er meget tilfredse med akutlægehelikopterne28.11.2024 11:10:15 CET | Pressemeddelelse
Patienterne oplever at blive mødt med respekt, imødekommenhed og stor professionalisme, når de får hjælp af akutlægehelikopterne.
Ny aftale med kiropraktorerne gør, at borgere kan udredes tættere på deres hjem25.11.2024 12:03:52 CET | Pressemeddelelse
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Kiropraktor Forening har indgået en ny tre-årig aftale. Den betyder, at kiropraktorerne får bedre muligheder for at understøtte de praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen. Og så skal der dannes kvalitetsklynger på kiropraktorområdet, hvor kiropraktorerne skal arbejde med kvalitetsudvikling.
Sundhedsreform: Rammerne er på plads – nu skal vi samarbejde15.11.2024 11:28:56 CET | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en omfattende sundhedsreform og dermed er rammerne for regionernes arbejde på plads. Regionerne er overordnet tilfredse med aftalen. Nu skal der samarbejdes for at gøre ord på papiret til virkelighed for borgerne.
Gratis hjælp til andet barn udvides med midlertidig dispensation til kvinder over 40 år4.11.2024 13:32:41 CET | Pressemeddelelse
Den 1. december træder Danske Regioners aftale med regeringen om gratis fertilitetshjælp til barn nummer to i kraft. Fra aftalens indgåelse den 18. juni 2024 og året ud dispenserer regionerne fra kravet om, at kvinder ikke kan henvises til fertilitetsbehandling efter at være fyldt 40 år. Det skal sikre, at kvinder der fylder år, kort inden tilbuddet udrulles, også får mulighed for hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum