Kompas Kommunikation

Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning

Del

Seks ud af ti menstruerende elever i Danmark er gået glip af undervisning på grund af deres menstruation. Ofte skyldes det kraftige menstruationssmerter, men for hver tiende handler det om noget så ærgerligt som manglende adgang til menstruationsbeskyttelse. Tre ud af fire elever ville også føle sig mere trygge i skolen, hvis de havde adgang til gratis menstruationsbeskyttelse. Men kun hver fjerde har tilgængelig menstruationsbeskyttelse på deres skole i dag. Det viser en ny Sifo-rapport, hvor en række danske skoleelever har svaret på en undersøgelse. Rapporten er udarbejdet på vegne af hygiejne- og sundhedsvirksomheden, Essity

Hver tiende menstruerende elev – det svarer til ca. 17.000 danske unge[1], hvis man kigger på antallet af elever i menstruationsalderen i Danmark – er gået gået glip af undervisning, fordi de ikke havde adgang til menstruationsbeskyttelse i skolen. Rapporten, der er udarbejdet på vegne af Essity, fastslår også, at 76% af eleverne ville føle sig mere trygge i skolen, hvis de havde adgang til gratis menstruationsbeskyttelse. Selvom gratis menstruationsbeskyttelse i høj grad ville øge tryghedsfølelsen, siger 26% af eleverne, at deres skoler allerede tilbyder det i dag. I de tilfælde, hvor skolen rent faktisk tilbyder gratis menstruationsbeskyttelse, skal de fleste dog stadig besøge skolens sundhedsplejerekse for at få produkterne.

Toiletpapir som beskyttelse

Lidt over hver tiende menstruerende elev (14%) angiver, at de fik deres allerførste menstruation i skolen. At skolen er forberedt og støttende, når det kommer til at håndtere disse situationer, kan i nogle tilfælde være helt afgørende, især for de unge, hvis menstruationen kommer tidligere end forventet.

Samtidig er det tydeligt, at stigmatisering omkring menstruation stadig eksisterer, for hver tredje elev føler sig utryg ved at tale om menstruation i skolen. Dette er mest udtalt blandt de yngste elever i alderen 13-14 år, hvor seks ud af ti elever angiver, at de ikke er trygge ved at tale om menstruation. På trods af denne tilbageholdenhed, i forhold til at tale om menstruation med deres venner, oplevede mange elever, der fik menstruation uventet i skolen og ikke havde adgang til menstruationsbeskyttelse, at de var nødt til at løse situationen ved enten at spørge en veninde, gå til sundhedsplejersken eller bruge skolens toiletpapir som alternativ beskyttelse. Desuden har 6% af eleverne oplevet, at de måtte forlade skolen, fordi de skulle hente menstruationsbeskyttelse.

Medafsendere af rapporten er Essitys mærker Libresse og Tork. Nicolai Hartung, Customer Marketing Manager for Tork, kommenterer: ”Det, at så mange føler sig utilpas ved at tale om menstruation i skolen og ville føle sig mere trygge, hvis de fik tilbudt gratis menstruationsbeskyttelse, er en øjenåbner. Det er ikke kun et spørgsmål om hygiejne, men også en snak om lighed, værdighed og elevernes ret til fuldt ud at kunne deltage i deres uddannelse. Ingen elev skal gå glip af undervisning på grund af basale behov”.

Mest fravær på grund af menstruation på Sjælland

Syv ud af ti elever på Sjælland angiver, at de har misset undervisning på grund af deres menstruation, sammenlignet med seks ud af ti elever i hovedstaden og fem ud af ti elever i hhv. Midtjylland og Nordjylland. Størstedelen af dette fravær skyldes kraftige menstruationssmerter. Dog angiver næsten fire gange så mange elever på Sjælland (14%) sammenlignet med hovedstaden (4%) og Nordjylland (3%), at manglende menstruationsbeskyttelse er årsagen. Næsten halvdelen af eleverne på Sjælland angiver også, at de ikke er trygge ved at tale om menstruation i skolen. Det er flere end i Midtjylland, Syddanmark og hovedstaden. I Midtjylland og Syddanmark er det hver tredje elev, der ikke føler sig tryg ved at snakke om menstruation, og i hovedstaden gælder det for hver fjerde elev.

Asger Kjær Sørensen, formand for organisationen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, mener, at flere skoler burde tage deres elevers tryghed i betragtning, når de diskuterer spørgsmål, der vedrører menstruationsbeskyttelse og skoletoiletter. Han uddyber: “Adgangen til menstruationsprodukter i skolen er et af de vigtigste spørgsmål for mange elevråd rundt om i landet. At kunne føle sig sikker i skolen er en forudsætning for en vellykket skolegang – og her er adgangen til bind og tamponer vigtig”.

Få adgang til hele rapporten, besøg: www.mensiskolen.dk

______________________________________________________________________________________

De vigtigste resultater fra undersøgelsen:

87% har tilbagevendende menstruationer.

58% (netto) har misset undervisning på grund af deres menstruation. Geografisk fordeling: Sjælland: 69%, Hovedstaden: 62%, Midtjylland: 54% og Nordjylland: 48%.

50% af dem, der gik glip af undervisning, angiver, at det skyldes menstruationssmerter.

9% af dem, der gik glip af undervisning, angiver, at det skyldes manglende adgang til menstruationsbeskyttelse. Geografisk fordeling: Sjælland: 14%, Hovedstaden: 4%, Nordjylland: 3%.

76% ville føle sig noget eller meget mere trygge, hvis skolen tilbød gratis menstruationsbeskyttelse.

26% angiver, at deres skole tilbyder gratis menstruationsbeskyttelse, og bland disse svarer 20%, at det kun er tilgængeligt hos skolens sundhedsplejerske.

11% angiver, at de fik deres første menstruation i skolen. Blandt 13-årige er tallet 17%.

34% angiver, at de ikke føler sig trygge ved at tale åbent om menstruation i skolen. Blandt 13-årige er tallet 58%, og blandt 14-årige er tallet 61%. Geografisk fordeling: Sjælland: 48%, Midtjylland: 35%, Syddanmark: 34%, Hovedstaden: 26%.

44% har bedt en skolekammerat om menstruationsbeskyttelse, når de har fået menstruation uventet i skolen. 19% har brugt toiletpapir som midlertidig beskyttelse, og 11% har spurgt skolens sundhedsplejerske.

60% angiver, at det er vigtigt, at skolen tilbyder gratis menstruationsbeskyttelse.

Kilde: Essity/Tork

______________________________________________________________________________________

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i Kantar Medias webpanel (Sifo-panelet) i perioden 2.-4. februar 2024. I Danmark er 524 piger i alderen 13-18 år blevet interviewet. Panelet er nationalt repræsentativt og rekrutteret ud fra tilfældig udvælgelse. Der er ingen selvrekruttering i Kantar Medias webpanel (Sifo-panelet).

[1] Beregnet på tal fra Danmarks Statistisk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Essity
Foto: Essity
Download
Foto: Essity
Foto: Essity
Download

Om Essity

Essity er en førende global hygiejne- og sundhedsvirksomhed. Vi øger folks velvære gennem vores produkter og tjenester. Salget foregår i cirka 150 lande under de globalt førende brands TENA og Tork samt andre stærke brands som Actimove, JOBST, Knix, Leukoplast, Libero, Libresse, Lotus, Modibodi, Nosotras, Saba, TOM Organic, Tempo, Vinda og Zewa. Essity har omkring 48.000 ansatte. Nettoomsætningen i 2022 var cirka SEK 156 milliarder (EUR 15 milliarder). Hovedkontoret ligger i Stockholm og Essity er noteret på Nasdaq Stockholm. Essity nedbryder barrierer for øget velvære og bidrager til et sundt, bæredygtigt og cirkulært samfund. For mere information, besøg www.essity.com.

Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Rentenedsættelser vækker renoveringslyst26.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Sænkningen af styringsrenten i juni vil sandsynligvis give renoveringsmarkedet et løft. Rentenedsættelser gør nemlig, at danskerne er mere tilbøjelige til at investere i deres hjem. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov på vegne af det nordiske gulvmærke Pergo. Renoveringslysten ses særligt i forbindelse med at male væggene og indretning af altaner og haver – men også udskiftning af gulve, køkkenlåger og badeværelsesindretning fylder.

Næsten halvdelen af danske forhandlere med ekspansionsplaner retter blikket mod Tyskland4.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse, Retailbarometer 2024, fra den globale fintechplatform Adyen afslører, at knap halvdelen af danske forhandlere vælger Tyskland som deres foretrukne marked, når de planlægger at ekspandere til udlandet. Dette gælder for hele 42% af de adspurgte forhandlere, som både er overvejende online eller også har fysiske butikker. Denne udvikling rejser de interessante spørgsmål: Hvad gør Tyskland så attraktivt for danske detailvirksomheder, og hvilke muligheder ligger der for dem i det tyske marked?

Ny landechef i spidsen for Haleon Danmark15.8.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 15. august 2024 tiltræder Isabelle Neuteboom-Nielsen i rollen som Landechef for den danske afdeling af den globale consumer healthcare virksomhed, Haleon. Med en bred erfaring inden for både pharma, FMCG (fødevarer, skønhed m.m.) og startups er Isabelle et perfekt match til at føre Haleon ind i en ny fase, hvor fokus vil være på at styrke forbrugerens sundhed gennem innovative løsninger og stærke partnerskaber.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye