Brug de ekstra milliarder på at genoprette den tabte velfærd
Regeringen opjusterer det økonomiske råderum med mere end 11 milliarder kroner. De penge bør bruges på at indhente underskuddet på velfærden, mener FOA.

Det økonomiske råderum bliver ved med at vokse. Denne gang har regeringens økonomer opjusteret det finanspolitiske råderum med 11.25 mia. kr. Dermed er det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opgjort til næsten 58 mia. kr. i 2030. Det forbedrede råderum bør udløse en markant investering i den fælles velfærd, mener fagforeningen FOA.
”Det er endnu en god nyhed på den økonomiske front, men det er altså svært at få til at passe med de nedskæringsbudgetter, vi har set i kommuner og regioner,” siger Thomas Enghausen, næstformand for FOA.
”Vi vil gerne sende en forårshilsen fra FOA til regeringen om at komme i sync med både borgmestrene og befolkningen og få leveret borgenær velfærd til børn, unge, ældre. Det kan ikke være rigtigt, at vi oplever kortere åbningstider og nedskæringer på hjemmeplejen, samtidig med at Wammens pengekasse bare vokser.”
Netop nu sidder finansministeren og forhandler med kommunerne om deres økonomi det næste år. Og fra landets borgmestre har der lydt advarsler om, at de ikke kan opfylde borgernes forventninger til velfærden, medmindre regeringen skruer op for finansieringen. Det rammer skoler, børnehaver og vuggestuer, en ordentlig ældrepleje, socialt udsatte, klimasikring og mange andre helt centrale opgaver.
”Det er meget positivt, at regeringen har lovet, at kommunernes økonomi i fremtiden ikke kun skal følge den demografiske udvikling og men også følge med velstandsudviklinger. Men den beslutning kommer ovenpå mange års udsultning af den kommunale økonomi. Det er en gevaldig manko, som vi også skal tage højde for”, fastslår Thomas Enghausen.
AE-rådet har beregnet at den offentlige velfærd mellem 2015 og 2023 er underfinansieret med 22,5 mia. kr. i forhold til det fulde demografiske træk inkl. velstandsregulering.
”For os er der ingen tvivl om, hvad vi bør bruge råderummet på. Vi skal genoprette så meget som vi kan af den tabte velfærd. Det handler ganske simpelt om at opfylde befolkningens naturlige forventninger til gode daginstitutioner og skoler. Et ordentligt sundhedsvæsen og en anstændig ældrepleje.” mener Thomas Enghausen.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Maddag bliver orange i år9.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. september afholdes Maddag for 12. gang. Sammen fejrer daginstitutioner og plejehjem måltidet, og i år er det kulinariske tema orange mad.
Stærk start på OK-forhandlinger: FOA samler 1.700 tillidsvalgte2.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FOAs startskud til overenskomstforhandlingerne for offentligt ansatte lyder netop nu. Op mod 1.700 tillidsvalgte samles tirsdag til stormøde for at debattere medlemmernes ønsker til hvilke krav, FOA skal stille til arbejdsgiverne ved OK26.
FOA: Ros til regeringen for en finanslov med mange gode nyheder for velfærden29.8.2025 11:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov indeholder en række konkrete forbedringer af velfærden, mener FOA, som tager godt imod regeringens udspil.
FOA: Tiltrængt løft af dagtilbud i finanslovsudspil26.8.2025 07:44:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvaliteten halter og de voksne står ofte alene med for mange børn i landets dagtilbud. Regeringens finanslovsudspil om flere voksne og nye regler for minimumsnormeringer falder derfor på et knastørt sted.
Ældre Sagen og FOA slår alarm efter ny undersøgelse: Plejehjemmene er presset til bristepunktet26.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at selvom beboerne på landets plejehjem er blevet langt dårligere er normeringen ikke fulgt med. Tallene afslører også store geografiske forskelle på, hvor meget personale der er til de ældre på tværs af kommuner. Navnlig om natten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum