Nu bliver det nemmere at sætte solceller på bygninger
21.5.2024 09:32:11 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Green Power Denmark og Dansk Solcelleforening har i forbindelse med regeringens solcellestrategi taget initiativ til at ændre kravene til den såkaldte positivliste, så mindre og mellemstore taganlæg med solceller kan blive installeret hurtigere. Klima-, energi- og forsyningsministeren bakker op om brancheaftalen.
Regeringen har netop lanceret sin solcellestrategi. I forlængelse af den og klima-, energi- og forsyningsministerens dialog med branchen gør energisektoren det nu nemmere for installatører at sætte mindre og mellemstore solcelleanlæg på for eksempel virksomheder, boligblokke og skoler.
Green Power Denmark og Dansk Solcelleforening justerer processen for tilslutning, så den såkaldte positivliste for solcelle-invertere omfatter anlæg op til 1 megawatt mod de hidtil 125 kilowatt. Invertere omdanner den strøm, solceller producerer, fra jævnstrøm til vekselstrøm, som elinstallationer i husstande bruger. Positivlisten sikrer, at invertere lever op til de tekniske standarder.
Med ændringen kan invertere til større anlæg blive forhåndsvurderet af Green Power Denmark, som administrerer positivlisten på vegne af elnetselskaberne. Dermed skal installatører bruge mindre tid på at gennemgå tekniske krav og standarder ved den enkelte installation, og anlæggene kan blive tilsluttet elnettet hurtigere.
- Vi har brug for både store markanlæg og for taganlæg for at producere nok grøn og konkurrencedygtig energi. Derfor er jeg glad for, at vi i fællesskab med Dansk Solcelleforening ændrer positivlisten. Det baner vejen for, at vi kan få flere solceller på bygninger hurtigere uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet. Vi sætter den grønne omstilling endnu et gear op, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
- Vi har i solcellebranchen længe arbejdet for en smidig og enkel nettilslutningsproces på solcelleanlæg op til 1 MW, og derfor sætter vi pris på den gode dialog med Green Power Denmark og imødeser implementeringen af brancheaftalen. I aftalen er vi enige om at ændre positivlisten, så installatøren i kontakten med netselskabet får lettere ved at tilslutte solcelleanlægget til det kollektive elnet. Det er en vigtig trædesten på vejen til at få fart på udbygningen af VE-kapacitet fra solceller, siger Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening
- Klimaudfordringen er en holdsport, og det her er et klasseeksempel på, hvordan vi fjerner barrierer i den grønne omstilling. Det her initiativ gør det nemmere og mere smidigt for branchen at opsætte vedvarende energi. Det er afgørende for, at vi kan komme videre med elektrificeringen af vores samfund, at vi fortsætter den strålende rejse med opsætning af solceller. Det er grøn handling, der virker, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Udvidelsen af positivlisten dækker også andre anlæg for produktion samt energilagring.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Arla vinder Green Power Prisen 202619.5.2026 16:05:39 CEST | Pressemeddelelse
Mejerivirksomheden Arla vinder årets Green Power Pris for at vise, hvordan nogle af de mest energitunge industriprocesser kan elektrificeres i stor skala. Med massive investeringer i varmepumper, elkedler og grøn strøm har Arla reduceret afhængigheden af naturgas og vist vejen for en mere elektrisk fødevareindustri.
Mads-Ole Astrupgaard bliver bestyrelsesleder i Green Power Denmark19.5.2026 10:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den adm. direktør i Resolux Group og Kristoffer Böttzauw fra Andel er det nye makkerpar i spidsen for Green Power Denmarks bestyrelse
Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Green Power Denmark og DI opfordrer den næste regering til at opdatere den fire år gamle Power-to-X strategi. Selvforsyning med grøn energi i Danmark og Europa er vigtigere end nogensinde før, mener de to organisationer, der med ti anbefalinger, vil sætte mere tempo på omstillingen.
Vindmøllelandet, som ikke længere opfører vindmøller på land21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med krigen i Mellemøsten er der mere end nogensinde brug for billig, grøn energi til at erstatte de fossile brændsler. Men i de seneste tre år har vindmøllelandet Danmark stort set ikke opført vindmøller på land, viser Green Power Denmarks energibarometer.
Energibranchen fremlægger køreplan til kommende regering26.2.2026 13:54:09 CET | Pressemeddelelse
Energipolitik spiller en helt afgørende rolle for, hvordan vi kan indrette vores samfund. Green Power Denmark fremlægger seks konkrete forslag, som en kommende regering bør gennemføre for at bevare dansk velstand og sikre, at Danmark bliver uafhængige af energi fra ustabile regimer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum