Danske Regioner: Regeringen bør være med til at planlægge vedligehold af sundhedsvæsenets bygninger, udstyr og samfundskritisk IT-infrastruktur

Regionerne og regeringen bør sammen lave en langsigtet plan for nødvendige investeringer i udskiftning og vedligehold af gamle sygehusbygninger, medicinsk udstyr og ikke mindst IT-systemer i sundhedsvæsenet.

Efterslæbet på anlægsinvesteringer er så stort, at det ikke kan løses med planlægning fra år til år i form af fastlåste anlægsrammer. Derfor er der behov for, at regionerne og staten opnår en fælles forståelse og sammen lægger en langsigtet plan. Det siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

- Ligesom alt andet, bliver sundhedsvæsenets udstyr og IT-systemer for gamle eller helt slidt ned. Det er ikke fair overfor hverken patienter eller personale, som skal arbejde med udstyr eller systemer, som ikke virker optimalt. Vi ønsker at lægge en langsigtet plan, sammen med regeringen. For det store efterslæb er i høj grad et problem, som kun bliver større, mens vi venter, siger Anders Kühnau.

Et oplagt grundlag for regeringens sundhedsfond

I forbindelse med regionernes økonomiaftale for 2024 blev der helt ekstraordinært aftalt en anlægsramme for 2025 på 3,75 mia. kr., og det har givet regionerne bedre mulighed for planlægning.

Med de erfaringer in mente mener Danske Regioner, at en langsigtet plan for investeringer i udstyr, IT og bygningsvedligehold er et oplagt grundlag for den sundhedsfond, som regeringen har lovet i regeringsgrundlaget, bl.a. med henblik på vedligehold og modernisering af sygehuse.

- Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi hvert år springer fra tue til tue og derfor kun kan koncentrere os om at lappe de største huller. En fælles forståelse og en langsigtet plan vil skabe mulighed for at prioritere de største behov først. Det er oplagt, at pengene i en sundhedsfond vil kunne prioriteres derhen, hvor trangen er størst, siger Anders Kühnau.

Cybertrussel øger investeringsbehovet

Driften på sygehusene er afhængig af store IT-systemer, som det er særligt vigtigt at modernisere. En kortlægning fra CSIS Security Group viser, at Sundhedssektoren med afstand er den sektor, som internationalt er mest udsat for ransomware-angreb. Med det aktuelle trusselsbillede mod Danmark er det særligt vigtigt, at vi tager hånd om en samfundskritisk sektor, påpeger Anders Kühnau.

I økonomiaftalen for 2024 blev regeringen og Danske Regioner enige om at styrke arbejdet med cyber- og informationssikkerhed med 50 mio. kr. i to år, men det er nødvendigt at tilføre flere driftmidler til området. Det skyldes blandt andet stigende udgifter til licenser og på sikkerhedssoftware og udstyr samt eksempelvis krav til dokumentation, compliance og efterlevelse af EU-direktiver, som øger driftsomkostningerne til cyber- og informationssikkerhed i regionerne.

- Det er forbundet med store omkostninger, fordi det kræver flere ressourcer, flere licenser og nogle gange komplet udskiftning af de mest sårbare systemer. Danmarks cyberforsvar er én kæde, hvor det svageste led kan udnyttes til at bringe fællesskabet i knæ. Som et af de mest digitale lande i verden er vi meget sårbare, hvis ikke vi sikrer os tilstrækkeligt, siger Anders Kühnau.