Estate

Der er gået anneksfeber i parcelhuskvarteret

Del

Antallet af nye annekser til helårsbeboelse er eksploderet de seneste par år, viser nye tal, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Foto: Shutterstock

Hvis ikke parcelhuset er stort nok til f.eks. at rumme en teenager, så kan man altid bygge et anneks. Og det er lige præcis, hvad langt flere er begyndt at gøre de seneste år. 

Mens der i 2021 blev bygget 2.448 annekser i Danmark svarende til 158.000 kvadratmeter, var der i maj 2024 allerede bygget eller planlagt 3.921 annekser svarende til 254.000 kvadratmeter. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret. Udviklingen svarer til en stigning på godt 60 procent fra 2021 og frem til i dag.

- Bag udviklingen, som i de senere har taget stor fart, ligger en villighed til i højere grad at opdele boligen, så familiens teenager kan få sin egen bolig, der er adskilt fra resten af familien. Det var ikke noget, vi så i særligt stor stil for blot en generation siden, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

De danske boligejere har opbygget store friværdier, som gør det muligt at bygge de mange annekser.

- Der er ingen tvivl om, at flere er i stand til at realisere drømmen om et anneks i dag end for f.eks. tyve år siden. Projekterne kan typisk finansieres med realkreditlån, idet et anneks står i høj kurs hos nutidens boligkøbere og giver boligen en markant værdiforøgelse, siger Thomas Hovgaard.

Han mener også, at beliggenheden har betydning for det markante antal nye annekser, der bliver opført.

- Hvis man er meget glad for at bo i sit hus eller i sit kvarter, kan det i mange tilfælde være en nemmere og mere bekvem løsning at udvide boligarealet frem for at sælge og købe en ny bolig. Boligudbuddet har i flere år været lavt, så muligheden for at finde den alternative bolig, der opfylder nye behov, findes ikke altid i det område, man ønsker at bo, siger Thomas Hovgaard.

Udvikling i antal annekser til helårsbeboelse i Danmark

2021

2022

2023

Bygninger (antal)

2.448

2.892

3.376

Etageareal (1000 m2)

158

185

219

Kilde: Danmarks Statistik

Kontakter

Om Estate

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.

Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Estate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Estate

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye