Estate

Forår på boligmarkedet: Lejlighedspriser slår rekord

Del

I marts måned nåede salgspriserne for landets ejerlejligheder et nyt højdepunkt, Også prisniveauet for villaer, rækkehuse og fritidshuse er meget tæt på rekordniveau.

Der er fart på boligsalget i øjeblikket. Som køber skal man derfor være ekstra vaks ved havelågen.
Der er fart på boligsalget i øjeblikket. Som køber skal man derfor være ekstra vaks ved havelågen.

Salgspriserne på både villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse steg fra februar til marts måned. Det viser nye tal fra Boligsiden.

På ejerlejlighedsmarkedet steg den gennemsnitlige salgspris med 1,3% på landsplan. Og med en gennemsnitlig salgspris på 37.748 kr. pr. kvm. ligger lejlighedspriserne nu på det højeste niveau registreret af Boligsiden – og hele 10,8% højere end samme tidspunkt sidste år.

Særligt Region Hovedstaden skiller sig ud. Her steg lejlighedspriserne med 1,6% fra februar til marts, og ligger nu hele 14% højere end samme tidspunkt sidste år – den største stigning blandt landets fem regioner.

»Der er mange, der gerne vil ind til de store byer. I København har vi længe været vidne til både stor efterspørgsel og stigende priser. Udbuddet kan ikke helt følge med, og det betyder, at boligerne bliver solgt hurtigt og med lave afslag,« siger Thomas Jacobsen, der er kædechef i ejendomsmæglerkæden Estate.

Vigtig at gøre sit forarbejde

Han anbefaler, at boligkøbere gør deres forarbejde grundigt, har styr på, hvor meget de kan købe for, og har aftalerne på plads med bank og realkreditinstitut. Dukker den rigtige lejlighed op, så gælder det nemlig om at kunne slå til hurtigt.

»Det går virkelig stærkt med ejerlejlighederne i øjeblikket – især i København. Derfor er det vigtigt at være godt forberedt og klar til at handle, når den rigtige bolig dukker op. Hvis man har en forhåndsgodkendelse på det beløb, man kan købe for, kan man reagere hurtigt. Den kan man få hjælp til at få hos Estate,« siger Thomas Jacobsen.

Godt forarbejde betaler sig: Kædechef i Estate, Thomas Jacobsen, anbefaler at man som boligkøber kender sit budget og har en forhåndsgodkendelse klar, før boligjagten går ind.

Måske flere rekorder på vej

Det er imidlertid ikke kun ejerlejlighederne, der stiger i pris i øjeblikket. Også villaer og rækkehuse har medvind.

Fra februar til marts måned steg den gennemsnitlige salgspris for villaer og rækkehuse med 1% og ligger nu 5,7% højere end på samme tidspunkt sidste år.

Med en gennemsnitlig salgspris på 17.821 kr. pr. kvadratmeter ligger huspriserne samtidig kun 68 kroner under det hidtidige topniveau fra juni 2022.

Vi vil gerne have sommerhuse

Under coronakrisen fik mange danskerne øjnene op for, hvor dejligt det kan være at holde ferie hjemme. Det sås tydeligt på sommerhussalget, der steg eksplosivt.

Selvom coronatiden efterhånden kan synes langt væk, er trenden i forhold til at købe sommerhus og holde ferie i Danmark dog holdt ved. Det tyder seneste handelstal fra Boligsiden på. Hele 24% flere sommerhushandler var der i februar måned i forhold til samme måned sidste år.

Og priserne på fritidsboliger er også i fremgang. Salgspriserne for sommerhuse steg med 2,6% fra februar til marts. Det bringer den gennemsnitlige kvadratmeterpris op på 23.407 kr. Det er det næsthøjeste niveau, som Boligsiden har registreret – kun overgået i juli sidste år.

»Der er forårsfornemmelser i luften på boligmarkedet – og sommerhusmarkedet er ingen undtagelse. Interessen for at købe sommerhus og tilbringe ferien i Danmark er stor. Det er en trend, som jeg ikke tror går væk lige foreløbig,« siger Thomas Jacobsen.

Stærk økonomi smitter af på boligmarkedet

Den høje aktivitet på boligmarkedet har sit afsæt i en stærk dansk økonomi:

»Det går godt for dansk økonomi. Beskæftigelsen er høj og mange har oplevet reallønfremgang. Derudover kan mange boligejere se frem til lidt lavere boligskatter fra 2025. Summen af de faktorer har givet grobund for den høje handelsaktivitet, vi ser lige nu,« siger Thomas Jacobsen.

Han peger på, at foråret traditionelt er en travl tid på boligmarkedet, men at de nye tal alligevel er opsigtsvækkende.

Gns. salgspris, marts 2025 (kr. pr. kvm.)

Boligtype

Gns. salgspris, marts 2025 (kr. pr. kvm.)

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Villaer/rækkehuse

17.821

1,0%

5,7%

Ejerlejligheder

37.748

1,3%

10,8%

Sommerhuse

23.407

2,6%

5,1%

Nysgerrig på din boligs værdi?

Uanset om du går med planer om at sælge din bolig, eller du har i sinde at blive boende mange år frem, kan det være nyttigt at vide, hvad din bolig er værd.

Prøv boligprisberegneren fra Estate og få et estimat for din boligs værdi. Det eneste, du skal gøre, er at indtaste din adresse og svare på nogle få spørgsmål.

Prøv den her: https://www.estate.dk/boligprisberegner

Kontakter

Billeder

Download
Der er fart på boligsalget i øjeblikket. Som køber skal man derfor være ekstra vaks ved havelågen.
Der er fart på boligsalget i øjeblikket. Som køber skal man derfor være ekstra vaks ved havelågen.
Download

Links

Om Estate

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.

Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Estate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Estate

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye