Sommeren er kommet: efterlad ikke hunde i varme biler
Sommervarme og hunde i biler er en dårlig kombination, der kan have fatale konsekvenser, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Desværre sker det stadig, at hunde efterlades i biler om sommeren.

Når det bliver sommer, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på sit kæledyr. Varmen kan nemlig gå hårdt ud over dyrene og få slemme konsekvenser.
En opgørelse fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 viser, at 88 personer henvendte sig i 2023, fordi de var bekymrede for en hund, der var efterladt i en varm bil.
- Hunde er mere følsomme overfor høje temperaturer end mennesker er. Det skyldes, at mennesker sveder varmen ud af hele kroppen, men hunde kan kun komme af med varme via poterne og munden, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.
Selv hvis bilen parkeres i skyggen, bliver bilen som en ovn på ganske kort tid. Det er derfor bedst at lade hunde blive hjemme, hvis det er muligt.
Fra 25 til 50 grader på en halv time
Jens Jokumsen opfordrer derfor til, at man lader sin hund blive hjemme, hver gang det er muligt, for eksempel, når man skal ud at handle. Hvert kvarter stiger temperaturen nemlig med 10 til 15 grader i en parkeret bil, og åbne vinduer gør ingen forskel.
- Selv om hunden kan virke trist over, at du forlader hjemmet, vil det til enhver tid være bedre for den at blive hjemme i et afkølet rum og med adgang til frisk vand, frem for at sidde i en bagende bil. I værste fald kan det ende med at tage livet af den, siger Jens Jokumsen.
En huskeregel er, at når udetemperaturen rammer omkring 20 grader, stiger temperaturen inde i en bil hurtigt og kan på en halv time komme helt op på 40 til 50 grader. Så derfor: Lad hunden blive hjemme.
[GUIDE] Forholdsregler for dyr i bilen
Er det absolut nødvendigt kortvarigt at efterlade sin hund eller kat i bilen, er det vigtigt at følge nogle enkle forholdsregler.
- Parkér altid i skygge
- Frisk luft er vigtigt, så åben mindst to vinduer på klem, eller bagsmækken, så der bliver luftgennemstrømning i kabinen
- Giv adgang til frisk vand i bilen
- Læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, så du kan kontaktes, hvis en kritisk situation skulle opstå
[GUIDE] Sådan hjælper du et dyr med hedeslag
- Hjælp dyret med drikkevand, kølige omslag og skygge
- Hvis du ikke selv kan komme til at hjælpe dyret, ring 114 til politiet eller 1812 til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral
- Dyreejere til et dyr med hedeslag bør kontakte en dyrlæge øjeblikkeligt
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Bredt flertal af befolkningen vil forbyde lange dyretransporter: Kom så politikere12.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
78 procent af befolkningen – på tværs af køn, alder, landsdel eller politisk ståsted – vil have sat en stopper for dyretransporter over otte timer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer regeringen til at lytte og sætte dyrevelfærd højt på dagsordenen under det kommende EU-formandskab.
Rigsrevisionens undersøgelse kan afsløre årtiers svigt af grise11.6.2025 09:27:31 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen igangsætter nu en længe efterspurgt undersøgelse af kontrollen med dyrevelfærden i danske svinebesætninger. Det kan blive begyndelsen på et opgør med et kontrolsystem, der i praksis ikke beskytter grisene, mener Dyrenes Beskyttelse.
Svigtede dyr vælter ind: Dyreinternater gør klar til travl sommer10.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse har modtaget over 2.800 dyr i årets første måneder, og antallet forventes at stige eksplosivt hen over sommeren. Organisationen forbereder sig på en sæson med overfyldte internater.
Nye regler skal sætte stop for syg hundeavl – men lader andre kæledyr i stikken3.6.2025 08:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver det forbudt at avle hunde med dårlige hofter, åndedrætsbesvær og ryglidelser. Dyrenes Beskyttelse kalder det et vigtigt skridt mod bedre hundevelfærd, men undrer sig over, at andre kæledyr ikke får samme beskyttelse.
Hæv straffen: 68 procent af danskerne vil slå hårdere ned på dyremishandling2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På tværs af køn, alder, politisk overbevisning og bopæl er danskerne enige. Strafferammen for dyremishandling skal hæves fra to til seks år, viser ny meningsmåling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum