Giengen an der Brenz i Tyskland får sin første brintpåfyldningsstation
Hamborg / Giengen an der Brenz, 16. maj 2024: Mint Hydrogen, udvikler og operatør af påfyldningsstationer med grøn brint, har indviet sin første brintpåfyldningsstation ved JET Mobility Hub ud til motorvej A7 i det sydlige Tyskland. Åbningen markerer en milepæl for Mint Hydrogen, som er et datterselskab til H2 Energy Europe, der planlægger at etablere en af Europas største brintfabrikker i Esbjerg. Mint Hydrogens ambition er at udrulle et netværk af brintpåfyldningsstationer langs Tysklands større transportveje.
Dieter Henle, borgmester for den store distriktsby, Giengen an der Brenz, udtaler: ”Åbningen af brintpåfyldningsstationen i Giengen an der Brenz giver adgang til en emissionsfri energikilde, der giver muligheder på flere niveauer. Økonomisk vil vores lokale transport- og logistikvirksomheder kunne drage fordel af anlægget, derudover understøtter løsningen regionale klimabeskyttelsesmål og fremmer bæredygtig mobilitet.”
Integration i JET Mobility Hub på A7
Brintpåfyldningsstationen, der er placeret på grunden hos JET Mobility Hub på Frostelstraße 2, ligger ved indkørslen til motorvej A7. Virksomheder i Giengen Industripark og det omkringliggende område har nem og hurtig adgang til en emissionsfri energikilde.
Oliver Reichert, Retail Manager Germany hos JET Tankstellen Deutschland GmbH, udtaler:
“JET Mobility hub i Giengen er et referenceprojekt for os. Med de tjenester, der tilbydes på denne nye JET-station, er mennesker på farten simpelthen bedre stillet – her kan de lade bilen op med JET Strom, tanke, spise i bistroen, handle og vaske deres køretøjer i en moderne bilvask. Brintpåfyldningsstationer fra vores partner Mint Hydrogen fuldender udbuddet af tjenester, og sammen med JET Strom har kunderne nu endnu en emissionsfri energikilde til rådighed. Sammen sætter vi et bæredygtigt og innovativt eksempel i regionen.”
Gennem tæt samarbejde med virksomheder i mobilitetssektoren planlægger Mint Hydrogen at spille en central rolle i at fremme brintøkonomien i Tyskland. Clifford zur Nieden, CEO for Mint Hydrogen Germany GmbH, siger: “En pålidelig påfyldningsinfrastruktur er afgørende for at opbygge et regionalt økosystem for grøn brint og er særligt afgørende for dekarboniseringen af tung transport.”
Mint Hydrogen har implementeret teknologien til påfyldningsstationer fra Maximator Hydrogen GmbH sammen et betalingssystem fra Hectronic GmbH. På området for brintkøretøjer samarbejder Mint Hydrogen med Hyundai Hydrogen Mobility, Hylane, Keyou, Stellantis og Arthur Bus.
Mint Hydrogen planlægger desuden at drifte brintpåfyldningsstationer, der er udviklet til at betjene offentlig- og lokal transport samt distribution i tyske storbyområder og transport langs større transportruter. Netværket vil efter planerne også omfatte påfyldningsstationer til flåder, der vil være strategisk placeret i industrielle og kommercielle zoner. Flere lokaliteter forventes at blive operationelle snart.
Nøgleord
Kontakter
Elena Hof, Mint Hydrogen Germany GmbH, eh@mint-h2.com
H2 Energy Press Office: media@h2eeurope.com
Billeder
Vedhæftede filer
Om Mint Hydrogen
Mint Hydrogen er dedikeret til at opbygge et stærkt netværk af brintpåfyldningsstationer i Tyskland, Østrig og Danmark for at imødekomme efterspørgslen efter emissionsfri mobilitet og etablere brint som en bæredygtig energiløsning. Med base i Hamburg samarbejder virksomheden med firmaer fra mobilitetssektoren og er en del af et omfattende brintøkosystem. Det inkluderer opførelsen af brintpåfyldningsstationer samt forsyning af grøn brint.
Mint Hydrogen er et datterselskab til H2 Energy Europe, som er majoritetsejet af Trafigura. H2 Energy Europes projekter dækker forskellige dele af værdikæden for grøn brint – fra produktion til distribution og forbrug. Disse inkluderer arbejdet hen imod endelige investeringsbeslutninger for et 1 GW-brintanlæg i Esbjerg, Danmark, der konverterer havvindkraft, og et 20 MW-brintanlæg i Milford Haven, Syd Wales.
Yderligere informationer på www.mint-h2.com og www.h2eeurope.com
Følg pressemeddelelser fra H2 Energy Europe
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra H2 Energy Europe
H2 Energy inviterer til informationsmøde om opførelsen af det kommende Power-to-X-anlæg i Esbjerg22.9.2022 10:02:46 CEST | Pressemeddelelse
H2 Energy afholder et informationsmøde den 6. oktober 2022 for alle Esbjergs borgere med interesse for den grønne omstilling i energisektoren og det kommende Power-to-X-anlæg i Esbjerg.
Phillips 66 og H2 Energy Europe indgår en joint venture-aftale og skaber et europæisk netværk af brinttankstationer20.7.2022 09:23:14 CEST | Pressemeddelelse
JET H2 Energy forener virksomhedernes ekspertise inden for detailhandel og brint og bliver en af de førende aktører inden for brintmobilitet.
H2 Energy Europe indgår skelsættende aftale med Plug Power Inc. om 1 GW elektrolysator til Esbjerg19.5.2022 08:46:21 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem de to virksomheder er verdens største elektrolysatoraftale til dato. H2 Energy og Plug Power vil med samarbejdet forsyne den nordeuropæiske transportsektor med grøn brint.
Phillips 66 og H2 Energy Europe vil udbygge infrastrukturen for brinttankstationer i Tyskland, Østrig og Danmark8.2.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomhederne indgår i et joint venture-samarbejde om at opføre op til 250 brinttankstationer inden 2026