Mary Fonden og GymDanmark vil styrke trivsel og sammenhold i gymnastikforeningerne
Mary Fonden og GymDanmark er gået sammen for at styrke trivsel og fællesskab i gymnastikforeningerne med lanceringen af Antibulli Gymnastik. Siden 2016 har Mary Fonden arbejdet for at bekæmpe mobning i fritidslivet, og nu skal det gode sammenhold også styrkes blandt børn, der går til gymnastik.
Til gymnastiktræning skal børnene ikke kun lære at kaste sig ud i nye spring, de skal også lære at være en god ven og have øje for at hjælpe hinanden ind i fællesskabet.
I GymDanmark ønsker man at gå forrest i arbejdet for, at fritidslivet er lig med stærke fællesskaber og et sted, hvor børn lærer at vise omsorg for sig selv og hinanden.
Derfor har Mary Fonden og GymDanmark i samarbejde udviklet Antibulli Gymnastik, som nu udbredes til de danske gymnastikforeninger. Det betyder, at danske gymnastikforeninger nu får et konkret redskab og muligheden for at uddanne deres trænere til at arbejde mere kvalificeret og målrettet med at styrke trivslen i gymnastikhallen.
Trivsel er ikke en selvfølge i fritidslivet
For de fleste børn er fritidslivet fyldt med glæde, men desværre er der også børn, der oplever aldrig at blive en del af fællesskabet. Sådan er det i alle sportsgrene. En forundersøgelse, foretaget af Center for Ungdomsstudier (CUR) for GymDanmark blandt gymnaster til og med til og med 15 år, viser, at de fleste børn trives rigtig godt til gymnastik, men at hvert fjerde barn har oplevet mobning eller eksklusion mindst én gang.
Antibulli Gymnastik vil sikre, at alle bliver en del af fællesskabet. Respekt, omsorg og tolerance skal være i centrum for de unge gymnaster. Antibulli Gymnastik kombinerer erfaringer fra antimobbe- og trivselsindsatser med erfaringer fra gymnastikverdenen og består af konkrete råd og øvelser til træningen af de 6-15-årige gymnaster.
Trænerne er nøglen til god trivsel
Forundersøgelsen foretaget af CUR viser, at selvom 78 % af børnene er glade for deres træner, føler 31 % ikke, at de taler om, hvordan de kan være gode ved hinanden på holdet, og 29 % savner anerkendelse fra træneren for at være en god kammerat.
GymDanmark prioriterer at uddanne dygtige trænere, fordi de kan skabe gode træningsmiljøer, socialt fællesskab og styrke sammenhængskraft på holdet, forklarer direktør i GymDanmark, Ditte Okholm-Naut:
”Gymnasternes trivsel er helt centralt for vores arbejde, og nøglen til god trivsel ligger i kompetente trænere, der kan forene faglig dygtighed med blik for et stærkt fællesskab”, siger hun.
I Mary Fonden vækker samarbejdet stor glæde: ”I fritidslivet er der så meget potentiale for at styrke børnenes trivsel og deres evne til at drage omsorg for sig selv og andre. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi sætter fokus på trivslen, og arbejder for at skabe positive og rummelige fællesskaber. Det gør GymDanmark, og i Mary Fonden er vi stolte af at kunne udbrede Antibulli til de danske gymnastikforeninger,” fortæller direktør i Mary Fonden, Helle Østergaard.
Antibulli Gymnastik er udarbejdet af Mary Fonden og GymDanmark i samarbejde med Trygfonden.
Camille og Emilie går forrest
Idrætsgymnast Camille Lund Rasmussen og træner Emilie Aaen er ambassadører for Antibulli Gymnastik – og det er ingen tilfældighed.
Camille Lund Rasmussen er elite idrætsgymnast og oplever på daglig basis, hvor vigtig et godt sammenhold er for at bevare den gode motivation:
”Sammenhold og fællesskab er altafgørende for, at man kan bevare motivationen i gymnastikken. Når vi rejser til EM og VM, så rejser vi med et hold, og uden det hold, kunne jeg ikke præstere, som jeg har gjort”, siger hun.
Emilie Aaen er tidligere elitegymnast og er i dag træner, og hun har oplevet, hvordan et stærkt fællesskab på holdet kan være afgørende for børnenes motivation og selvværd:
”Hvis man har de rigtige mennesker bag sig, så er det ikke så let at give op - man får en tro på sig selv, fordi der er andre, der tror lige så meget på en”, siger hun.
FAKTA
Trivsel i idrætslivet generelt:
- Hvert 8. barn er stoppet til en fritidsaktivitet pga. mistrivsel
(Kilde: undersøgelse udført af CUR for Mary Fonden og Red Barnet offentliggjort i ’Børneliv version 2.0’, Ungdomsanalyse.nu, 2013)
Undersøgelse blandt 9-16-årige, der pt. er aktive til en sportsaktivitet, viser, at:
- To ud af 10 (22%) én eller flere gange har haft oplevelser med selv at blive drillet.
- Tre ud af 10 (29 %) har haft følelsen af at blive hold udenfor.
- Tre ud af 10 (28,5 %) har oplevet, at andre er blevet drillet.
- 6,5 % angiver at have været med til at drille andre
(Kilde: ’De bedste redskaber er mennesker, der er til stede’ udført af CUR for Mary Fonden, Red Barnet, DBU og Trygfonden, 2015)
Antibulli:
- Antibulli er et antimobberedskab til trænere, der gør det nemt for trænere at styrke fællesskabet og forebygge mistrivsel i fritidslivet. Det består af konkrete råd og øvelser til træningen af 6-15-årige.
- Målet er at skabe en hold- og klubkultur med høj tolerance, hvor alle respekterer hinanden, taler ordentligt og hjælper hinanden.
Kontakter
Lasse Bergholtz HansenKommunikation- og pressekonsulent
Tlf:31357214lbh@maryfonden.dkBilleder
Om Mary Fonden
Mary Fonden er stiftet med det formål at bekæmpe social isolation. Fondens indsats er koncentreret inden for tre områder: Mobning og Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed, hvor projekter identificeres, udvikles og gennemføres i partnerskaber med forskere, fonde og organisationer.
Følg pressemeddelelser fra Mary Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mary Fonden
Ny undersøgelse viser massiv ensomhed blandt unge voksne17.6.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny omfattende befolkningsundersøgelse fra Mary Fonden viser store udfordringer med ensomhed, særligt blandt unge voksne, og giver for første gang et dybdegående indblik i danskernes viden og holdninger til ensomhed. For mange unge er oplevelsen af ensomhed uafhængig af, om de er alene eller sammen med andre.
Sundhedsplejersker lykkes med at screene for vold blandt nybagte forældre7.6.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden marts sidste år har sundhedsplejersker i fem kommuner screenet for partnervold hos nybagte forældre. Og metoden ser ud til at virke. I dag finder sundhedsplejerskerne flere par, der lever med vold eller voldsomme konflikter end tidligere. Screeningen er en del af projekt Sammen uden vold – Småbørnsforældre, som Mary Fonden, Dialog mod vold og Ole Kirk’s Fond står bag.
Erhvervsskoler tager kampen op mod mistrivsel: Sociale kompetencer bliver en del af tømreruddannelsen23.5.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsskolerne vil bekæmpe ensomhed og styrke sociale kompetencer ved at gøre trivselsarbejdet til en fast del af grundforløbet gennem indsatsen Me&We.
Børns sprog kan løftes med lille indsats23.2.2024 06:32:22 CET | Pressemeddelelse
Kun en halv time om ugen skal der til. Med en målrettet indsats kan man styrke børns sprog relativt simpelt. Det viser et nyt studie af Mary Fondens program LæseLeg, der har til formål at løfte små børns kommunikative evner og derigennem sociale kompetencer.
Mary Fondens særlige donation går til sociale haver13.12.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
H.K.H. Kronprinsessen uddeler i år Mary Fondens særlige donation til det sociale værested Offsides Sociale Haver, der tilbyder psykisk sårbare og mennesker i udsatte positioner værdighed, mening og fællesskaber i det fri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum