Vores sundhed er vores eget ansvar
16.5.2024 11:26:07 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Flere og flere bliver ramt af livsstilsygdomme, der kunne være undgået, hvis bare der var blevet taget hånd om ens sundhed noget tidligere. Der er brug for en sundhedsrevolution, hvor den enkelte selv tager ansvar for sin egen sundhed. Bogen Pulskuren af den norske læge Torkil Færø er et godt sted at begynde, mener Louise Pil, speciallæge i almen medicin.

I sin lægepraksis har Louise Pil set mennesker, der har fået større kropslig bevidsthed, sundere levevis og mere velvære efter de har læst Pulskuren og implementeret bogens budskaber i deres hverdag. Pulskuren handler ganske enkelt om at kende sine pulsvariationer – også kaldet HRV (Heart Rate Variability) – og lytte til de signaler, kroppen sender via det autonome nervesystem.
Den gode nyhed er, at rigtig mange af os faktisk allerede kan måle kroppens signaler og dermed hurtigt kan begynde at tage ansvaret for vores egen sundhed og dermed forebygge alvorlig sygdom og mistrivsel. Pulsuret, som sidder på håndleddet af rigtig mange danskere, kan måle variationen i pulsen og kan dermed blive en vigtig spiller i en nødvendig og tiltrængt sundhedsrevolution, hvis vi lærer at bruge det rigtigt og forstå de data, som den moderne teknologi kan give os let adgang til.
At forstå og være opmærksom på pulsvariationen er livsvigtig. En krop i balance har råd til at sænke pulsen på udåndingerne, mens et stresset system ikke har pulsvariationer på indåndingen og udåndingen. Og stress skyldes mere end bare travlhed og mental uro. Skjult stress forekommer på grund af søvnmangel, sene måltider, træning og alkohol. Der skal være en god balance mellem tid i stressmodus og hvilemodus, for det ikke al stress, der er dårlig eller al hvile, der er god. En ubalance mellem stressmodus og hvilemodus vil give fysisk og psykisk ubehag, mens et nervesystem i balance giver overskud og viljestyrke. Pulsvariationen er en biomarkør for både fysisk og psykisk sygdom og for sandsynligheden for at blive ramt af dem, og derfor indeholder den yderst relevant information om vores sundhedstilstand.
Norske Torkil Færø er almenpraktiserende læge og lægevagtslæge. Han er optaget af den forebyggende behandling, så langt flere lever længere med et godt helbred. Pulskuren er blevet en bestseller i Norge, og den lettilgængelige bog er funderet på videnskabelige undersøgelser og forskning.
Den danske læge Louise Pil har ofte anbefalet folk at læse den norske udgave af bogen, men nu udkommer den også på dansk med forord af Susanna Søberg, ph.d. i metabolisme fra Københavns Universitet og forfatter til bøgerne Hop i havet og Thermalist. Sundhedsrevolutionen breder sig, værktøjet til at måle stressniveauet findes og Pulskuren lærer os at bruge værktøjet til glæde for vores helbred.
Fakta om bogen:
Titel: Pulskuren – Stress rigtigt, sov bedre, yd mere og lev længere
Forfatter: Torkil Færø
Forord: Susanna Søberg
Oversætter: Anne Skov Thomsen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743601760
Sidetal: 214
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdag: 30. maj 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Kvindesagspioneren med det mørke kapitel28.9.2026 10:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en af Skandinaviens første kvindelige øjenlæger var Estrid Hein med til at bane vejen for rettigheder og muligheder for kvinder, som også rækker ind i vores nutid. Men bag hendes kamp gemte hun på en uhyggelig historie. Biografien Jeg græd mine modige tårer af Peter Borberg fortæller historien om den viljestærke personlighed, der også var mor til Piet Hein.
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Peter Sommer debuterer i bogformat27.8.2026 10:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.
Storslået dansk fantasyserie afsluttes med slaget om Igdrafell26.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sidste bind i den storslåede danske fantasyserie om det magiske skib Galathea endelig klar til at komme ud til de mange læsere, der har ventet tålmodigt på at få afslutningen på det eventyr Nathali og Bettina Liane har sendt Aia og vennerne ud på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum