Alkoholreklamenævnet

Bar i Aalborg får kritik for opfordring til druk

Del

Baren Hugos Garage i den aalborgensiske festgade Jomfru Ane Gade opfordrer i sin markedsføring til et umådeholdent indtag af alkohol, konkluderer Alkoholreklamenævnet, der også er kritisk overfor, at baren bruger DJ-artisten Emil Lange som afsender på et budskab om ”hård druk”.

Hugos Garage i Jomfru Ane Gade har på Facebook benyttet et videoklip af DJ-artisten Emil Lange til at reklamere for en ”beer-pong”-turnering. I klippet udtaler artisten:

”Det er egentligt det. Og så skal jeg på hård druk i aften, fordi det er onsdag.”

Alkoholreklamenævnet vurderer, at formuleringen ”hård druk” udgør en direkte opfordring til et umådeholdent forbrug af alkohol, hvilket er strid med retningslinjerne for alkoholmarkedsføring.

Når man reklamerer for alkohol, skal man være særligt forsigtig, hvis man anvender kendte personer, ikke mindst såfremt markedsføringen virker påtrængende, provokerende eller på anden måde overtalende. Emil Lange – med det borgerlige navn Emil Morrild Skou – er en kendt DJ, artist og producer, og nævnet vurderer, at den konkrete udtalelse kan opfattes provokerende eller overtalende.

”En positiv udtalelse om hård druk fra en kendt person udgør to klokkeklare brud på retningslinjerne. Derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af baren”, siger forpersonen for Alkoholreklamenævnet, Marlene Winther Plas.

I et svar til nævnet skriver Hugos Garage, at det konkrete opslag er slettet, samt at baren vil indskærpe over for dens ansatte, der laver opslag på de sociale medier, at være mere opmærksomme på både barens egne og Alkoholreklamenævnets retningslinjer. Dette tager nævnet til efterretning.

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Alkoholreklamenævnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alkoholreklamenævnet

SuperBrugsen reklamerede for alkohol til unge i strid med regler5.6.2023 11:56:57 CEST | Pressemeddelelse

SuperBrugsen rettede i slutningen af maj sin alkoholmarkedsføring mod nyudklækkede studenter. Det er i strid med reglerne, og derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af SuperBrugsen på Søtorvet i Silkeborg, Esbjerg Storcenter, Hinnerup ved Aarhus, Nyborg, Aakirkeby på Bornholm og Højby ved Odense. Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med SuperBrugsens markedsføring.

To barer og en festarrangør får kritik for at markedsføre alkohol til unge17.11.2022 08:28:00 CET | Pressemeddelelse

Det er forbudt at koble markedsføring af alkohol sammen med børn og unge. Og det er heller ik-ke tilladt at opfordre til druk. Derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af ”Zwei Grosse Bier Bar” i Silkeborg, ”Stokrosen – Dit Værtshus” i Ejstrupholm og ”TopCPH”, der arrangerer fester i hovedstadsområdet. Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med de tre erhvervs-drivendes markedsføring.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye