Naturmødet 2024 satte naturen højt på den politiske dagsorden
Naturmødet i Hirtshals, der løb af stablen fra den 23. til den 25. maj markerede sig igen i år som en nøglebegivenhed for alle, der arbejder med og interesserer sig for natur i Danmark.

Med deltagelse af toneangivende interesseorganisationer, politikere fra både Christiansborg og Europa-Parlamentet, virksomheder, pressefolk samt flere end 36.000 gæster, satte årets møde igen naturen højt på den politiske dagsorden med markante udmeldinger og nye standarder for dialog og debat om vores fælles natur.
Blandt andet var landbrugsstøtten – måske ikke overraskende – til debat, og på tværs af det politiske landskab lød der markante meldinger om behovet for ændringer og incitamentsstrukturer i en grønnere retning.
Under Naturmødet 2024 blev der ligeledes af seks oppositionspartier fra både rød og blå blok lanceret et forslag om at sikre ti procent af Danmarks areal som strengt beskyttet natur. Forslaget, der straks skabte opmærksomhed, blev dog ikke modtaget positivt af alle. Statsminister Mette Frederiksen (S) understregede behovet for en mere detaljeret og gennemtænkt plan:
- Natur tager tid og generationers manglende prioritering af naturen kan ikke ordnes med et fingerknips, lød det blandt andet fra statsministeren.
Dermed var scenen sat og det illustrerer meget fint hvordan Naturmødet er stedet hvor divergerende holdninger støder sammen, men hvor også den naturpolitiske dagsorden defineres.
Borgmester i Hjørring Kommune og formand for Naturmødet, Søren Smalbro (V), udtrykte stor tilfredshed med årets arrangement og naturpolitiske rolle:
- På få år er vi blevet et centrum for naturdebatten i hele Danmark. Naturmødet er blevet et uundgåeligt sted for meningsdannere, politikere og fagfolk, der ønsker at påvirke og følge med i udviklingen indenfor dansk naturpolitik, men også et værdifuldt udstillingsvindue for virksomheder og organisationers grønne profil til et bredt publikum.
Leif Lund Jacobsen, chef for Naturmødet, reflekterede også over arrangementets udvikling og betydning:
- Det er en fantastisk rejse, vi har været på, hvor Naturmødet har bevæget sig fra at være et nicheevent for de mest nørde naturfolk til at blive et stort landsdækkende møde for både fagfolk, meningsdannere og alle andre, der holder af naturen.
Han sender i samme forbindelse en stor tak til de mange sponsorer, debattører og andre aktører der alle bidrog til at skabe endnu et succesfuldt folkemøde for vores fælles natur.
Besøgende til årets møde nød ikke kun de politiske diskussioner og præsentationer, men også det gode vejr, som tilføjede en ekstra dimension til de mange aktiviteter og oplevelser til folk i alle aldre. Med så stort et fremmøde og en så rig palette af debatter og oplæg, cementerer Naturmødet sin position som en katalysator for naturpolitisk engagement og udvikling.
Naturmødet kan næste år fejre 10-års jubilæum og det vil ikke gå ubemærket hen – sæt derfor kryds i kalenderen allerede nu den 22.-24. maj 2025.
Nøgleord
Kontakter
Chef for Naturmødet Leif Lund Jakobsen
Tlf. 4122 4891
Links
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ny statuette præsenteres på Naturmødet1.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Naturmødet til maj igen samler tusindvis af naturinteresserede i Hirtshals, bliver det med en ny og helt særlig hæder til vinderen af prisen Danmarks Bedste Naturformidling.
ALSANG 2025 – Vi tænder lys i mørket9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem mørke år under besættelsen. Det markerer Hjørring Kommune med Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab. En stemningsfuld og historisk aften på Springvandspladsen Hjørring, hvor borgere i alle aldre inviteres til at samles i fællessang og fællesskab for frihed og håb i verden.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen27.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har ansat Anne Christmann Ramsgaard som ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Anne kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, men er oprindeligt fra Hjørring og ser frem til at vende tilbage til sin hjemby.
Rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje19.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der var godt humør og forår i luften, da Foreningen Løkken Moleleje og Hjørring Kommune den 18. marts kunne holde rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje. Det spændende byggeri tager virkelig form nu, og til sommer er man klar til at slå dørene op til Løkkens nye maritime samlingspunkt.
Glade vindere modtog fritids- og idrætslivets priser19.3.2025 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
180 mennesker var tirsdag aften samlet til en festlig aften på Vendelbohus, hvor dygtige lokale idrætsudøvere og engagerede frivillige fra fritids- og foreningslivet blev hædret for deres præstationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum