Hjørring Kommune styrker indsatsen for unge med anbringelsesbaggrund – nyt rådgivnings- og netværkssted åbner
26.11.2025 08:00:00 CET | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune tager et vigtigt skridt for at sikre bedre muligheder for unge med anbringelsesbaggrund. Med støtte fra Det Obelske Familiefond åbner vi nu The Promise – et nyt rådgivnings- og netværkssted, der skal give unge en stærkere overgang til voksenlivet.

Social lighed og forebyggelse er en politisk prioritet i Hjørring Kommune, og vi ved, at unge der er eller har været i anbringelse ofte står over for særlige udfordringer, når de skal skabe et selvstændigt liv. The Promise er en del af kommunens strategi for at styrke trivsel, forebygge marginalisering og sikre, at alle unge får lige muligheder for uddannelse, job og et godt liv.
Projektet er fireårigt og tilbyder som en af indsatserne én samlet indgang til hjælp, rådgivning og fællesskab for unge med anbringelsesbaggrund. Her kan de unge få støtte til alt fra budgetplanlægning og jobsøgning til praktiske hverdagsfærdigheder – samtidig med, at de bliver en del af et trygt netværk.
Åbning
Vi åbner dørene den 2. december kl. 14-20 på Amtmandstoften 2, 1. sal, 9800 Hjørring. Herefter holder centeret åbent hver tirsdag fra kl. 14.00 til 20.00.
Et fællesskab med mening
Hver tirsdag kan de unge deltage i fælles aktiviteter – lave sund aftensmad, spille spil, hygge og dele erfaringer. Der vil også være workshops og praktiske aktiviteter, og de unge får selv mulighed for at præge indholdet.
- Vi har et ansvar for at give alle unge i Hjørring Kommune en fair chance. Med The Promise skaber vi et sted, hvor unge med anbringelsesbaggrund kan få støtte, netværk og rådgivning – og dermed bedre muligheder for at lykkes i voksenlivet, udtaler Gry Bruun Nielsen (R), formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune.
Projektleder Gitte Adamsen tilføjer:
- Vi ønsker at skabe et sted, hvor de unge både kan finde ro og fællesskab – og samtidig få hjælp til de udfordringer, der følger med at stå på egne ben.
Nøgleord
Kontakter
Unge og samarbejdspartnere, der ønsker at høre mere, er velkommen til at kontakte projektleder Gitte Adamsen:
Tlf.: 41 22 35 84
Mail: gitte.adamsen@hjoerring.dk
Links
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum