Cancernetværket på Aarhus Universitet inviterer til Kræftforskningsaften 2024
Den banebrydende kræftforskning er i højsædet, når Cancernetværket på Aarhus Universitet inviterer patienter, pårørende, politikere, borgere samt erhvervslivet til Kræftforskningsaften 2024.

Nu har du en helt unik mulighed for at møde dem, der har fingeren på pulsen inden for kræftforskning og behandling. Til Kræftforskningsaften 2024 kan du opleve en perlerække af inspirerende foredrag fra forskere på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital samt repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelse.
Målet er at sætte fokus på noget af den banebrydende kræftforskning, der bliver udført i Aarhus, og inspirere til dialog mellem forskere, sundhedsprofessionelle, patientforeninger og offentligheden – alle er velkomne.
Kræftforskningsaften 2024
Tirsdag d. 28. maj 2024
Kl. 18:15-22:00.
Søauditorierne, Bartholins Allé 3, 8000 Aarhus
Deltagere får førstehåndsviden om, hvordan forskning bliver til og overført fra laboratoriet til patienternes aktuelle situation.
Til Kræftforskningsaften 2024 kan du blandt andet blive klogere på:
- Overvægt, folkesundhed og kræftforebyggelse
- Hvordan nye lægemidler og teknologier kan hjælpe med at overkomme resistens ved strålebehandling
- Hvilken rolle tarmen og immunsystemet spiller for behandling med immunterapi.
Du kan se hele programmet på universitetets hjemmeside her.
Til Kræftforskningsaften 2024 kan du blandt andet møde:
- Dekan Anne-Mette Hvas fra Health
- Forpersonerne for Det Translationelle Cancernetværk – professor Martin Roelsgaard Jakobsen fra Institut for Biomedicin og klinisk lærestolsprofessor Signe Borgquist fra Institut for Klinisk Medicin og Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
- Klinisk professor og overlæge Christian Lodberg Hvas fra Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Lever-, Mave- og tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital.
- Lektor og overlæge Britt Elmedal Laursen fra Institut for Klinisk Medicin og Institut for Biomedicin samt Molekylær Medicinsk Afdeling/Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
- Koordinator for Navigatører for kræftpatienter Jette Lyngholm fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftforskningsaften 2024 er støttet af Danish Life Science Cluster, medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og tilrettelagt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
Kontakter
Netværkskoordinator Anja P. Einholm
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health - Fakultetssekretariatet.
Telefon: 93508408
Mail: ape@au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny podcastsæson om blod, stoffer og videnskab10.7.2025 10:24:22 CEST | Pressemeddelelse
Når man står med et lig - hvordan finder man så dødstidspunktet? Og hvad siger danskernes tis om den mængde hash, vi ryger? Nu udkommer anden sæson af den populære podcast "Tæt på Retsmedicin", som denne gang tager lytterne med ind i laboratoriet.
Opdagelse i lille primat kan bane vejen for bedre stamcellebehandlinger8.7.2025 11:28:38 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har forskere fundet og isoleret voksne stamceller fra en ikke-menneskelig primat. Det kan ændre hele grundlaget for, hvordan vi udvikler behandlinger med stamceller.
Alt, vi troede om løbeskader var forkert, viser dansk studie7.7.2025 13:47:06 CEST | Pressemeddelelse
Studie med over 5200 løbere viser, at løbeskader ikke opstår gradvist over tid – men oftest i løbet af ét enkelt løbepas. Millioner af løbere får dermed forkert vejledning af sportsure, advarer forsker.
Mænd hører babygråd lige så godt - men mødrene står op2.7.2025 08:50:55 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afkræfter myten om kvinders særlige evne til at høre babygråd. Forskerne fandt kun minimale forskelle mellem mænd og kvinders hørelse, men mødre står stadig for den natlige barnepleje tre gange så ofte som fædrene.
Forstadier til knoglemarvskræft kan stoppe sig selv27.6.2025 09:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget, at nogle celler går i dvale og skaber et forsvar mod kræft – et gennembrud, der kan føre til tidlig behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum